Livsstil

Katrine Engberg: - Kultur er vores forsøg på at skabe noget, der er større end os selv

Katrine Engberg. Foto: Les Kaner/People'sPress

Mig og kulturen: Katrine Engberg

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Kultur er ånd, indhold og identitet. Den glød, der tænder i brystet og gør lykkelig. Kultur er vores forsøg på at skabe noget, der er større end os selv, og derfor har det værdi, uanset hvilken form det tager. Det er en katastrofe, at kultur af visse politikere iscenesættes som noget elitært, for kultur er jo ikke kun moderne dans og tysk opera. Kultur er også dit lokale bibliotek, årets første asparges med hollandaise, en sang i radioen og dit barns rollespilsklub.

- Hvilken bog har givet dig en god oplevelse?

- Mens jeg selv skriver, læser jeg ikke krimi, men holder mig til anden skønlitteratur. Jeg har lige opdaget den engelske forfatter Clare Fuller, hvis bog ”Swimming Lessons” er noget af det bedste, jeg har læst i årevis. Nu glæder jeg mig til at læse resten af hendes forfatterskab. Kristen Roupenians “Kattemenneske” er også utroligt skarp og morsom, og så tror jeg snart, jeg skal genlæse en af mine absolutte yndlingsbøger, “Den hemmelige historie” af Donna Tartt.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg er blevet ret vild med den svenske søsterduo First Aid Kit. De er helt fænomenale live, så dem skal jeg genhøre, næste gang jeg får chancen.

- Hvilken film, tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Jeg har fulgt Rytteriet i 10 år efterhånden, og da jeg så deres ”Live i Tivoli” her i foråret, sad jeg i salen og blev så rørt, at jeg begyndte at græde. Martin Buchs og Rasmus Botofts karakterer er først og fremmest kendt for at være morsomme, men der er en enorm poesi i deres forestillinger - en melankoli og menneskelig skrøbelighed, som rammer dybere end latteren. Godt hjulpet af husorkesterets geniale musik skubbede det til noget eksistentielt i mig den dag. Det var smukt.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Den bog, jeg er ved at færdiggøre lige nu, er blandt andet inspireret af en udstilling af Auguste Rodins ”sorte tegninger”, som jeg så på Statens Museum for Kunst for et par år siden. Jeg købte et postkort af en af tegningerne, som hænger på min opslagstavle, så jeg tænker dagligt på udstillingen. Uden at jeg helt kan sætte min finger på det, var der noget dystert og foruroligende i Rodins univers, som satte mig i gang med en ny historie.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Gastronomi! Det er vel også en slags kunsthåndværk. Især når et sublimt måltid serveres i lige så sublime omgivelser. Et måltid på Mielcke i Haveselskabets Have på Frederiksberg er en gennemæstetisk totaloplevelse, og at sidde på Kadeau Bornholm en varm sommeraften med sand mellem tæerne og duften af hav i næsen, er noget, man aldrig glemmer.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Jeg ville så gerne have tid til at gå mere i teateret og til at læse mere.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Jeg er ked af at måtte nævne en udskældt genre, men jeg har virkelig set - og medvirket i - nogle forfærdelige musicals. Den værste til dato var ”Matador the Musical” i Operaen. Det var én stor rodebutik af dårlige idéer og endnu dårligere løsninger. Til gengæld var den lang.

Blå bog

Katrine Engberg (født 1975) er uddannet danser og har arbejdet som danser, skuespiller, instruktør og koreograf. Hun udgav i 2012 ”Klap i, hest!”, der er en mailkorrespondance mellem to kvinder i 30'erne, Katrine Engberg og hendes veninde og forfatterkollega Anne Mette Hancock, men det var først med bogen ”Krokodillevogteren”, der udkom i 2016, at hun sprang ud som skønlitterær forfatter. Året efter fulgte andet bind i serien, ”Blodmåne”, og i 2018 treeren, ”Glasvinge”. Katrine Engberg var i 2018 nomineret til boghandlernes pris, Marthaprisen, og i både 2018 og 2019 var hun nomineret til publikumsprisen på Krimimessen.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Kæmpe fremgang i Brugsen i Hemmet: Der er ansat mere personale for at følge med

Hvide Sande

Blandt legeland, bowling og spillemaskiner: - Fantastisk med sådan et sted til dårligt vejr

Erhverv

21-årige Benjamin har åbnet sin egen webshop: Det kunne jeg gøre bedre

Vestjylland For abonnenter

Turister holder købmænd i live

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Mindeord

Mindeord: Michael bevarede humøret og det positive syn på livet

Vestjylland For abonnenter

Ormefiskeriet i Varde Å vil formentlig blive begrænset

112

Badegæst i nød reddet op af havet

Hvide Sande

Fanø har taget principiel kamp: Nu fjernes forlist Hvide Sande-kutter i 11. time

Annonce