Annonce
Hvide Sande

Kritiserer byggeri i tre etager: Tyskerhavnen bliver klemt inde bag "Berlinmur"

Sådan kommer de nye boliger i Nørregade til at se ud. Jens Erik Damgaard (KD) mener, at det bør få navnen den nye Berlinmur. Visualisering
Byrådsmedlem Jens Erik Damgaard (KD) er utilfreds med, at et byrådsflertal netop har godkendt, at der kan bygges boliger i tre etager i Nørregade foran Tyskerhavnen. Han foreslår, at byggeriet fremover skal kaldes "Berlinmuren".

Hvide Sande: Et atmosfærefyldt åndehul.

Sådan lyder turistbeskrivelsen af den mere end 100 år gamle fjordhavn, Tyskerhavnen, i Hvide Sande. Men fremover bliver den klemt inde af et boligbyggeri i tre etager.

Det mener Kristendemokraternes Jens Erik Damgaard, der på byrådsmødet tirsdag stemte imod den plan, som nu baner vejen for et boligbyggeri i tre etager i Nørregade helt tæt på Tyskerhavnen.

- Jeg har været imod planen fra første færd, og det er jeg stadig. Jeg er dybt imod, at vi giver lov til at byggeri på et af de mest sårbare steder i Hvide Sande. Jeg vil anbefale, at vi kalder det den nye Berlinmur, for det bliver et meget massivt byggeri, lød kritikken fra Kristendemokraten.

Heller ikke Linda Nielsen (S) eller Svend Boye Thomsen (løsgænger) kunne bakke op om etagebyggeriet. Boye Thomsen tog forbehold, fordi der var lagt op ekspropriation, hvis ikke der blev indgået en frivillig aftale med naboen til byggeriet.

- Når man bliver truet med ekspropriation, kan man diskutere, hvor frivillig en aftale kan være. Jeg synes ikke om, at man kan blive tvunget til at afgive jord, fordi naboen bygger stort, lød hans begrundelse for sit forbehold.

Sikkert er det, at resten af byrådet bakker op om planen, og derfor kan de nye boliger nu opføres i tre etager.

Byrådet tog i øvrigt ikke hensyn til en elektronisk underskriftsindsamling, hvor 310 mennesker har protesteret imod byggeplanerne tæt ved Tyskerhavnen.

Ifølge formand for enteknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S), blev der godt nok gjort opmærksom på underskrifterne i offentlighedsfasen, men de blev aldrig bragt videre til politikerne eller kommunen, som først fik adgang til protesterne, efter offentlighedsfasen var udløbet.

- Derfor har de ikke indgået som en del af vores beslutning, sagde John G. Christensen.

Annonce

Tyskerhavnen

Sådan beskrives Tyskerhavnen:

Hvor tiden står stille

Rejs tilbage i Hvide Sandes historie i Tyskerhavnen og oplev det unikke miljø, der hersker her blandt gamle redskabsskure, små fiskerbåde og husbåde til turisterne.

Tyskerhavnen blev etableret i 1912, da man havde behov for at sejle materialer til etableringen af slusen i Hvide Sande - og modsat af, hvad man måtte tro, så har navnet "Tyskerhavnen" ingen forbindelse til 2. Verdenskrig.

Ikke meget er sket siden da, og i dag er havnen omdrejningspunkt for fjordfiskeriet, en fantastisk blanding af fiskerhavn og marina og et atmosfærefyldt åndehul.

Kilde: Feriepartner.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce