Annonce
Ringkøbing-Skjern

Kritik: Sommerhusejerne er som største turistaktør udeladt i ny og magtfuld turistorganisation

Ringkøbing-Skjern og Varde Kommunes borgmestre sidder begge i bestyrelsen i Destination Vesterhavet. Fra venstre ses Hans Østergaard (V) og Erik Buhl (V). Arkivfoto: Henrik Reintoft
De over 15.000 sommerhusejerne i Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner danner selve fundamentet for turismen. Alligevel er de ikke repræsenteret i bestyrelsen i Destination Vesterhavet, hvilket møder kritik af flere.

Ringkøbing-Skjern/Varde: Som landets største feriedestination for udenlandske gæster har Destination Vesterhavet, det nye destinationsfællesskab for Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner, netop valgt og udpeget sin første bestyrelse på ti medlemmer.

Men den så absolut største faktor og selve fundamentet for de to kommuners turisme er ikke repræsenteret i bestyrelsen: De over 15.000 sommerhusejere, hvoraf godt halvdelen har udlejet deres sommerhus. Uden dem, ingen masseturisme langs Vestkysten.

Allan Junge, der er formand for Grundejerforeningen Vejers Strand og Fællesudvalget for sommerhusgrundejerforeningerne i Varde Kommune, stillede til manges overraskelse op til valget. Men han modtog ikke valg, hvilket han beklager.

- Det er vores sommerhuse, man snakker om. Så er det meget nærliggende, at vi også har en plads i bestyrelsen, siger Allan Junge.

Annonce

Bestyrelsen

  • Bestyrelsen i Destination Vesterhavet: Formand Lisbeth Valther (Next Step Challenge), Mette Bjerrum Jensen (Ringkøbing-Skjern Museum), Anders Thygesen (Esmark), Søren Lydig Kristensen (Keilberg Smykker), Helle Møller Mikkelsen (Nymindegab Familie Camping), Finn Christensen (Feriekompagniet Blåvand).
  • Næstformand, borgmester Hans Østergaard (V) og viceborgmester Søren Elbæk (S) fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
  • Borgmester Erik Buhl (V) og Søren Laulund (S) fra Varde Kommune.

Indirekte repræsenteret?

Især med tanke på, at sommerhusene er ejet af folk, der ikke bor i kommunerne. De har derved ingen indflydelse på byrådenes sammensætning. Byråd som har i alt fire af de ti pladser i bestyrelsen i Destination Vesterhavet. Blandt andre borgmester Hans Østergaard (V) fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Han finder ikke, at sommerhusejerne skal have en fast plads i bestyrelsen.

- De er indirekte repræsenteret i form af netop politikere. Der er ingen af os, der har en interesse i at være i konflikt med sommerhusejerne, siger Hans Østergaard.

Han finder også, at de som politikere i forvejen har et godt samarbejde med udlejningsbureauerne og derved sommerhusejere. Men i takt med de langt flere turister, så øges modsætningerne og interesserne, da mange sommerhusejere faktisk har et sommerhus for få ro og fred. Udlejningsbureauerne, der har to medlemmer i bestyrelsen, ønsker derimod endnu flere turister.

Flere konflikter

Fra erfaringer i Varde Kommune så er det lige, hvad der er sket i både Blåvand og Ho med henholdsvis Hafnia-grunden og en hytteby. Interessekonflikter, som kunne være undgået, hvis sommerhusejerne var taget med på råd i stedet for at beslutninger kommer ovenfra.

For god ordens skyld skal nævnes, at hyttebyen i Ho forsat er på tegnebrættet. Og hotelhusene på Hafnia-grunden i Blåvand er nu lagt i graven, efter at den udskældte lokalplanen blev kendt ugyldig af Planklagenævnet.

Byrådsmedlem Henrik Vej Kastrupsen (L) i Varde Kommune har selv kritiseret processen om hyttebyen i Ho.

- Man kunne godt argumentere for, at sommerhusejerne skal have en født plads. Uden dem, var der ingen destination, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Han finder, at sommerhusejerne er nogle af de vigtigste partnere for Vestkyst-kommunerne.

- Man kunne undgå mange problemer, hvis de var repræsenteret i bestyrelsen, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Allan Junge er formand for Fællesudvalget for sommerhusgrundejerforeningerne i Varde Kommune. Han repræsenterer derved godt 8.500 sommerhusejere og så derfor meget gerne, at de var repræsenteret i Destination Vesterhavet. Uden sommerhusene, var der ingen destination. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Ikke et emne

Borgmester Erik Buhl (V) i Varde Kommune sidder selv i bestyrelsen og finder grundlæggende, at sammensætningen er tilpas.

- Vi kunne selvfølgelig have peget på en grundejerforening. Men jeg er ikke personligt bekymret, siger Erik Buhl.

Når det er sagt, så vedgår han sommerhusejernes betydning:

- Det er faktisk et dilemma at være så afhængig af sommerhusene. Men det har ikke været et emne i sammensætningen af bestyrelsen, siger Erik Buhl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce