Annonce
Ringkøbing

Kristian, Vanessa og Malous særlige lovforslag sender de tre i Folketinget

Kristian Dalgaard Knudsen, Vanessa Chili Bareuther og Malou Laugaard har et forslag. Hvis man planter et træ, for hver dansker der dør, kan vi være med til at redde klimaet. Foto: Johan Gadegaard.
Nyt liv, hver gang et menneske dør, kan være med til at redde klimaet. Det mener tre elever fra Ringkøbing Skole, hvis forslag er udvalgt blandt 59 andre. Nu skal de fremlægge det i folketingssalen.

Ringkøbing: "Det foreslås, at der bliver plantet et træ, hver gang en person dør". Ikke nogen dum idé. I hvert fald hvis man spørger Christiansborg, Kristian Dalgaard Knudsen, Vanessa Chili Bareuther og Malou Laugaard Nielsen. De tre sidste går i 8.y1 på Ringkøbing Skole, og deres "lovforslag" er blevet udvalgt til Ungdomsparlamentsdagen.

- Vi blev meget overraskede. Det havde vi ikke lige regnet med, siger Kristian.

8. og 9. klasser over hele landet har haft mulighed for at melde sig til dagen ved at indsende lovforslag. Af 850 indkommende forslag er 60 blevet valgt ud.

Annonce
Nu skal de fremlægge deres lovforslag for 176 andre skoleelver i folketingssalen. Herefter skal deres forslag diskuteres og måske "vedtages". Foto: Johan Gadegaard.

En oplevelse ikke alle får

På Ungdomsparlamentsdagen mødes 179 skoleelever fra hele Danmark, Grønland og Færøerne til en dag, hvor de skal prøve at arbejde som politikere. De skal mødes i Folketinget for at diskutere og stemme om de 60 udvalgte forslag, som de selv er kommet med. De skal behandle forslagene i de respektive udvalg og deltage i spørgetimen, og til sidst bliver de elevernes endeligt vedtagne lovforslag overrakt til Folketingets formand og repræsentanter for de ungdomspolitiske partier.

- Det bliver spændende. Det er ikke en oplevelse, alle får, siger Vanessa.

- Ja, vi får lov til at være "dem" for en dag, siger Malou.

Lige så godt plante et træ

I klassen fik de fem forskellige emner, som eleverne kunne få lov til at arbejde med. Trioen har selv valgt, at de ville arbejde med klima.

- Jeg gik ikke så meget op i, at vi skulle sende noget afsted i alle emner. Det var vigtigere, at de valgte noget, som de selv gik ind for. Mange valgte klima, men de fleste valgte faktisk sundhed, siger elevernes samfundfagslærer, Karinette Bay Thøgersen, der mener, at det kan hænge sammen med, at de valgte emner lige efter valgkampen, hvor der var stor fokus på rygning og cigaretter.

Efter emnevalg og gruppeinddeling begyndte Kristian, Malou og Vanessa at brainstorme. I den forbindelse kom de til begravelser.

- Begravelser er ikke så klimavenlige, og der sker ikke så meget, når nogen dør. Så kan man da lige så godt plante et træ, siger Kristian.

- På den måde er der noget, der gror videre, siger Vanessa.

- Ja, så vi vil lave nogle former for plantager, siger Malou.

- Det er meningen, at man så har et sted at mindes den afdøde. Først ville vi have plantet et træ på hvert gravsted, men det fylder for meget, siger Vanessa.

De har været lidt bekymrede for pladsmangel, men ifølge læreren mener Vanessas bedsteforældre, der ved lidt om sådan noget, at det godt kan lade sig gøre. Foto: Johan Gadegaard.

Et filosofisk lovforslag

Karinette Bay Thøgersen fortæller, at hun deltager med eleverne i projektet, fordi det giver en god forståelse for processen fra idé til lov. Også selvom man ikke får et lovforslag valgt ud.

- Men jeg synes, der er et rigtigt fint lovforslag, de har lavet. Det er en smuk tanke det her med at plante nyt liv, når et menneske dør. Det er et følsomt emne, men de har ikke gået til det helt firkantet. Det er også filosofisk. Og der er mange i dag, der ikke har en gravsten. Nogle bliver spredt, og andre kommer i de ukendtes grav, men så kan de pårørende vide, at der stadig bliver plantet et træ, siger samfundfagslæreren.

I lovforslaget skriver eleverne, at der dør omkring 53.000 danskere om året, hvilket vil betyde, at der hvert år skal plantes lige så mange træer.

- De tre var meget bekymrede for, om det nu kunne lade sig gøre at plante så mange træer hvert år. Men Vanessas bedsteforældre, der selv planter mange træer hvert år, mener, at det kan det godt. De har også præsenteret deres forslag for klassen, som så er kommet med kritiske spørgsmål. Så har der været nogle ting, der skulle justeres. Og det er jo også sådan det fungerer, siger Karinette Bay Thøgersen.

Deltagelse var et læringsmål

Og selvom læreren synes, det er et godt forløb, uanset om man bliver valgt eller ej, så betyder det alligevel noget, at tre af hendes elever er blandt de 179 udvalgte.

- Jeg er vildt stolt. Jeg glæder mig til at være med fra sidelinjen. Det bliver en kæmpe oplevelse for dem. De får lov til at sidde derinde, og de får lov til at stå på talerstolen. Jeg er også stor konkurrencemenneske, så jeg havde skrevet, at det var et læringsmål at deltage. Så det er superfedt, at det lykkedes, siger Karinette Bay Thøgersen.

Hun er ikke den eneste, der er glad for udvælgelsen.

- Man bliver lidt stolt, siger Malou.

- Mine forældre synes også, det er vildt fedt. De er stolte, siger Vanessa.

- Man far sagde "ja, så kan du da få set Christiansborg", fortæller Kristian.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Klar til afgang: Et hyldest-pift med togfløjten

Et højt og triumferende hyldestpift med togfløjten. Det er, hvad Skjern Bank og firmaet Hansen & Larsen har fortjent for deres beslutning om i fællesskab at skænke den gamle remise i Skjern til de lokale folk, der går med spændende planer for et ungdomshus i bygningen. Egentlig bør Hansen & Larsen have to pift, for det var dem, der tilbage i 2016 sikrede remisen mod truende nedrivning ved at købe den af Banedanmark. »Banen er en stor del af historien om Skjerns udvikling, så vi har købt den med øje for, at den skal bevares. Remisen skal gerne indeholde noget, der kan gavne befolkningen,« lød det dengang fra Brian Meldgaard, der er medindehaver af Hansen & Larsen. Meget tyder nu på, at det er lige sådan, det kommer til at gå. Efter en flerårig periode, hvor der var stille om den gamle remise, begyndte der sidste år at ske noget. Gentænk Skjern kom på banen, bogstavelig talt, og køreplanen hang godt sammen: En velbesøgt koncertaften blev efterfulgt af en succesrig fondsansøgning, og dermed var projektet sat godt og grundigt på skinner. Med den netop offentliggjorte donation af bygningen er der masser af lys for enden af tunnellen. De 850.000 kroner fra Realdania - i parentes bemærket 100.000 kroner mere, end de frivillige havde søgt om - skal bruges til at sætte facaden i stand. Næste mål er indvendig restaurering af den mere end 100-årige bygning, og her vil det uden tvivl hjælpe gevaldigt på fondenes lyst til at øse penge ud, når det er en forening med egen bygning, som søger midler. Med andre ord har lokale kræfter med en solid fælles indsats sikret håbet om, at Spillestedet Remisen kan slå dørene op indenfor en ikke alt for fjern fremtid. Der er lang vej og meget arbejde endnu, før Remisen kan fløjte klar til afgang - men mon ikke den hidtidige og meget fornemme opbakning vil give endnu flere skjernboer blod på tanden til at give en hånd eller en skilling med for at få projektet til at lykkes? Det må man håbe! Herfra letter vi i hvert fald på lokofører-kasketten i respekt for en flot indsats.

Kultur

Historisk bolighandel: Over 100 år gammel remise doneres til unge frivillige – nu er vejen banet for et folkehus

Videbæk For abonnenter

Skoler og børnehaver i øst: Vi får ikke nok midler til inklusion

Annonce