Annonce
Mindeord

Kristian Tang Nielsen satte pris på samværet med andre mennesker

Kristian Tang Nielsen. Privatfoto

Tarm: Kristian Tang Nielsen, Tarm, er død 80 år gammel.

Kristian Tang Nielsen blev født i Bølling den 21. oktober 1939. Her boede familien nogle år, inden de flyttede til Sdr. Vium.

I 1954 overtog Kristians forældre, Jens Adolf Nielsen og Ingeborg Elisabeth Nielsen, gården i Foersum.

Ingeborg mistede i 1959 sin mand, og gården blev drevet videre med hjælp fra blandt andet Kristian.

Kristian traf Else Nielsen, og de blev gift i 1965. Samme år overtager de gården i Foersum, som de omhyggeligt drev med malkekvæg.

I 1985 tabte Else kampen til kræften, og det var en svær tid for familien, som dog fik stor støtte fra både Elses og Kristians familie.

Efter cirka et år møder Kristian Mary og inden længe blev de gift.

På gården skete der forandringer, idet driften omlægges til svineproduktion.

I 1993 flyttede Kristian og Mary til Tarm og overdrog gården til datteren Jette og hendes mand Flemming Blegvad.

Kristian var et naturmenneske, og efter at være flyttet til byen begyndte han nu som kirkegårdsassistent på Tarm Kirkegård. Han nød at arbejde i det fri, og han fortsatte med kirkegårdsarbejdet, indtil han gik på efterløn.

Mary blev desværre uhelbredeligt syg og kæmpede indtil hun i 1997 ikke kunne mere.

Ikke så længe efter fandt Kristian atter kærligheden. Til folkedans mødte han Anne Marie Skou, som også havde mistet sin ægtefælle. Anne Marie og Kristian levede i et langdistance forhold indtil 2003, hvor også Anne Marie kunne gå på efterløn. Hun flyttede derefter til Tarm og de blev gift.

Kristian og Anne Marie har en stor omgangskreds, og de er begge aktive med frivilligt arbejde og fritidsaktiviteter.

Ud over at passe sin egen store have, havde Kristian også tid til at passe have for andre.

Både Kristians og Anne Maries børn har lige til det sidste nydt godt af Kristians hjælpsomhed, når der var opgaver ved hus og have.

Kristian har tidligere spillet golf, men de seneste år var det kroket han gik op i, og så sent som i september i år vandt han DM for hold. Han var også en af mandagsgutterne, arbejdede frivilligt i genbrugsbutik, kom ofte i kirken og til foredrag, og holdt sig i det det hele taget godt orienteret om, hvad der foregik i samfundet. Desuden havde han også altid gang i en god bog.

Som morfar og farfar var han hjertevarm, og han elskede samværet med børnebørnene og han oplevede også at blive oldefar. Han fulgte meget med i deres aktiviteter - også gerne på facebook og messenger.

Kristian var en eftertænksom og pligtopfyldende mand, som satte stor pris på samværet med andre mennesker. Han var en skattet og god ven.

Kristian efterlader sig tre børn Jette, Flemming og Benny, sin hustru Anne Marie og hendes to børn Malene og Jens, samt i alt 12 børnebørn og et oldebarn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce