Vestjylland

Kristendemokraterne står til kredsmandat i Vestjylland

Viceborgmester Kristian Andersen skal for anden gang forsøge at få Kristendemokraterne i Folketinget
Prognose viser, at Kristendemokraterne kan komme i Folketinget selv uden at klare spærregrænsen.

Selv om Kristendemokraternes vælgeropbakning tilsyneladende er gået frem i meningsmålingerne i valgkampen, ligger partiet i de fleste målinger under spærregrænsen på to procent.

Men derfor kan partiet sagtens komme i Folketinget alligevel, viser en prognose, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet.

Altinget fortæller, at partiet ifølge prognosen står til at få et kredsmandat i Vestjylland, hvor Kristian Andersen er spidskandidat.

Og hvis det lykkes at komme i Folketinget ad den vej, vil partiet samtidig få tildelt to tillægsmandater.

De går ifølge prognosen til Østjyllands Storkreds, hvor den vikarierende formand, Isabella Arendt, er opstillet, og til Sydjyllands Storkreds, hvor tidligere formand Marianne Karlsmose er spidskandidat.

Prognosen viser dog, at det kan blive meget tæt på valgdagen, og at intet er afgjort endnu.

- De skal ikke sige, at den er hjemme. De er trådt lidt i baggrunden i løbet af weekenden med europaparlamentsvalget, og de har brug for at sætte Isabella Arendt i front i medierne igen for at få den i hus, siger Kasper Møller Hansen til Altinget.

Når der er så stor spænding og usikkerhed om valgresultatet i Vestjylland, skyldes det den tidligere Venstre-minister Esben Lunde Larsen.

Han genopstiller ikke, og derfor slås partierne om at kapre de 10.834 personlige stemmer, som han fik ved valget i 2015.

Da valget blev udskrevet 7. maj, lå Kristendemokraterne ifølge Voxmeter til at få 1,0 procent af stemmerne.

Tirsdag viste Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af fem forskellige analysevirksomheders politiske meningsmålinger, at partiet står til at få 1,7 procent.

Kristendemokraterne fik i 1975 over fem procent af stemmerne, men siden 2005 er det ikke lykkedes at blive valgt ind i Folketinget.

Partiet var dog repræsenteret på Christiansborg fra juni 2010 til september 2011 ved Per Ørum Jørgensen, der skiftede fra Konservative.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Videbæk For abonnenter

Kommende nabo til højhuse klager: Fem grunde til at sagen skal gå om

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Nyt samarbejde skal højne kvaliteten i turismeerhvervene

112

Fire blev bortvist fra Skolebyen

Kultur For abonnenter

Elisabeth går tæt på familien i ny bog: Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud

Tophistorier

Ringkøbing

Helle Krogh har skabt et hyggeligt kontorfællesskab over biografen

Videbæk For abonnenter

Partifælle og højhusnabo: Dårlig stil, at inhabil KD’er deltog i gruppemøder om højhussag

Læserbrev

Kære forældre. Det er lykken at have en håndværker i familien

Debat: Cirka 100.000 unge fra blandt andet Midtjylland er nu gået i gang med deres muligvis sidste år i folkeskolen, inden de skal til at vælge deres videre uddannelsesvej. Og overvejelserne er mange både hos de unge selv og deres forældre. For hvad er det bedste valg, og hvilken retning skal man vælge for at få de bedste job- og karrieremuligheder? For de fleste unge – 72 procent i 2018 – bliver kursen traditionelt sat mod gymnasiet og endnu tre år med teoretisk undervisning som forberedelse til en efterfølgende, akademisk uddannelse. For en langt mindre del – 20,1 procent i 2018 – falder valget på en erhvervsuddannelse, som er skræddersyet til at udstyre de unge med nogle helt konkrete færdigheder, der sender dem direkte ud på arbejdsmarkedet. Men hvorfor er der ikke flere unge, der søger mod erhvervsskolerne? En stor del af forklaringerne skal formentlig findes i rendyrket vanetænkning – ikke mindst hos forældrene. Gymnasiet betragtes som det ”finere” valg, især hvis man er bogligt dygtig, mens erhvervsuddannelserne er for dem, ”der ikke kan komme på gymnasiet”. Og i takt med at Danmark har udviklet sig til et videnssamfund, er det blevet stadig mere naturligt for mange unge at vælge gymnasiet. Det til trods for, at tal fra de senere år viser, at op mod en femtedel af alle dem, der tager en studentereksamen, stadig ikke er begyndt på en videregående uddannelse 27 måneder efter, de har fået huen på hovedet. Alligevel er der tale om vaner og fordomme, som kan være svære at gøre op med. Men det er nødvendigt, hvis vi ikke om ganske få år skal stå med en akut mangel på dygtige faglærte. Samtidig er der meget langt fra de traditionelle forestillinger om det fysisk nedslidende og lavbetalte kæft, trit og retning-liv som håndværker til den virkelighed, man møder eksempelvis i nutidens tekniske brancher som el, industri og vvs. Her er der tale op højt specialiseret arbejde, hvor man både som lærling og udlært eksempelvis kommer til at stå i spidsen for den grønne omstilling eller den teknologiske udvikling indenfor eksempelvis automatisering og robotteknologi. Det er fag, hvor man kan se frem til et bredt udvalg af job-, karriere- og videreudddannelsesmuligheder – og til en løn, der lige fra starten langt overgår det, man får med mange akademiske uddannelser. Arbejdet som for eksempel elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er topmoderne fag, hvor det gælder om at have både hoved og hænder skruet rigtigt på. Noget, der også går igen på mange andre erhvervsuddannelser. Samtidig har netop virksomhederne i de tekniske brancher åbnet op for et rekordhøjt antal lærlinge. En tendens, der ser ud til at fortsætte. Derfor, kære forældre og unge: Der er ingen grund til, at hverken unge eller deres forældre bruger det sidste folkeskoleår på at følge den slagne kurs mod gymnasiet. I stedet er der brug for at slippe vanetænkningen og åbne øjnene for erhvervsskolernes tilbud og muligheder. Vi har brug for jer!

Ringkøbing

Naturkraft fejrer rejsegilde med gourmethotdogs

Erhverv For abonnenter

Havmøllepark åbnet: Så er der strøm til kronebilen, skoleelevernes mobiler og statsministerens grønne visioner

112

Politiet efter en række indbrud i håndværkerbiler: Hold godt øje med afsidesliggende steder

Videbæk

Højhusnaboer giver ikke op

Annonce