Annonce
Ringkøbing-Skjern

Kristendemokraterne har stadig gavn af Isabella-effekten: Nye medlemmer strømmer til

Lokalformand for Kristendemokraterne, Iver Poulsen, er ikke i tvivl om, at konstitueringen af Isabella Arndt som formand under valgkampen har været med til at sætte skub i medlemstallet. Under valgkampen var hun (her med ryggen til) også forbi her i kommunen. Arkivfoto: Mads Dalegaard
KD har næsten fået 30 procent flere medlemmer i Ringkøbing-Skjern i år. Det glæder lokalformanden.

Ringkøbing-Skjern: Selv om skuffelsen var enorm, da det på valgnatten i juni gik op for Kristendemokraterne, at de var et mulehår fra at vende tilbage til landspolitik, så har hverken partiet eller medlemmerne mistet modet.

Det fortæller lokalformand i Ringkøbing-Skjern, Iver Poulsen.

- Allerede i slutningen af valgkampen kunne vi mærke, at folk begyndte at melde sig ind, og det er heldigvis fortsat. Det betyder, at vi i år har fået 50 nye medlemmer, siger han.

Det er en stigning på næsten 30 procent, så partiforeningen i dag tæller 228 kontingentbetalende medlemmer i Ringkøbing-Skjern. På landsplan bakker 2300 op om partiet med et medlemskab.

- Det var vores mål at få 50 nye medlemmer i løbet af året i vores område, og det har vi nået to måneder, inden året er omme, og nu er der nærmest gået sport i det. Vi vil selvfølgelig gerne have endnu flere. Det er afgørende for os, at vi har et stærkt bagland, og så har det selvfølgelig også en økonomisk betydning, siger han.

Iver Poulsen er ikke i tvivl om, hvorfor der er dukket så mange nye medlemmer op.

- Det hele begyndte, da vi fik konstitueret Isabella (Isabella Arndt, der i valgkampen blev kendt som vikaren fra himlen, red.) som formand under valgkampen. Vi kunne mærke det med det samme, siger han.

I det vestjyske var der samtidig en fornyet tro på, at Kristian Andersen kunne sikre det kredsmandat, der ville give adgang til Folketinget.

Efter valget i sommer luftede regionsrådsmedlem og folketingskandidat Marianne Karlsmose fra Tarm sin tvivl, om der overhovedet var en fremtid for Kristendemokraterne. Hun mente, at det ville kræve en langt stærkere organisering, hvis partiet skulle have en ny chance.

Siden er Karlsmose blevet valgt som næstformand for Kristendemokraterne, og indsamlingen af vælgererklæringer er gået i gang. Det seneste tal siger, at 3500 er kommet i hus. Antallet skal dog op på 20.000, før partiet bliver opstillingsberettiget til næste Folketingsvalg.

Iver Poulsen er optimist.

- Det vil betyde, at hvert af vores medlemmer skal skaffe 10 vælgererklæringer. Vi tror helt sikkert på, at det er muligt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce