Udland

Kripos efterforsker hackerangreb mod Norges Hydro

Gwladys Fouche/Reuters

Der er ikke tegn på, at en statslig aktør står bag dataangreb mod aluminiumsgiganten Hydro.

Det norske politis særlige afdeling for efterforskning af organiseret kriminalitet, Kripos, efterforsker et omfattende hackerangreb mod selskabet Hydro.

Det oplyser chefen for politiets sikkerhedstjeneste i Norge, Benedicte Bjørnland. Hydro blev tirsdag angrebet med krypteringsvirus, der også kendes som løsepengevirus.

Benedicte Bjørnland ser ikke umiddelbart tegn på en statslig aktør bag angrebet. Derfor er det Kripos og ikke Politiets Sikkerhedstjeneste, som står for efterforskningen.

- Politiets job er på samme måde som ved anden alvorlig kriminalitet at klarlægge den strafbare handling bedst muligt. Det sigter på at strafforfølge de personer, som står bag, siger politiadvokat Knut Jostein Sætnan i Kripos i en pressemeddelelse.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvem der står bag angrebet mod Hydro.

Hydros netværk af computere blev angrebet med krav om løsepenge.

Selskabet er en af verdens største producenter af aluminium. Hydro har 36.000 ansatte i 40 lande. Angrebet fik tirsdag prisen på aluminium til at stige rundt i verden.

- Ved midnatstid mandag opdagede vores it-eksperter usædvanlige aktiviteter på serverne i vores globale it-system, fortæller Hydros finansdirektør Eivind Kallevik.

- Efter angrebet har vi arbejdet på at isolere og neutralisere virusset. Alle anlæg er isolerede. Det ser ikke ud til at have angrebet anlæg uden for Norge, siger Kallevik.

Den norske myndighed for cybersikkerhed, Norcert, har advaret en række af Hydros samarbejdspartnere om angrebet.

Løsepengesoftware eller ransomware åbner en dør til offerets data eller gør systemer utilgængelige. Bagmændene kræver en løsesum for at gøre disse tilgængelige igen.

/ritzau/NTB


0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Flere vil i de ukendtes grav - kirkegård åbner ny afdeling med anonyme grave

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

Tophistorier

Seneste nyt

Vestjylland For abonnenter

Varmen og orm er værre end antallet af genudsættelser af vardelaks

Vestjylland For abonnenter

Leo fra Vemb blev 80 år: - Han var en klippe

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Vestjylland

Lystfisker langer ud efter fiskeopsynsmand, der fangede 79 laksefisk

Ringkøbing

Mildere klima stiller vestjyske æbler bedst: - Det ser fornuftigt ud, siger lokal avler

Hvide Sande

Vesterhav Syd: Snart går svejsningen af røde rør ved Holmsland Klitvej i gang

Annonce