Annonce
Kultur

Krigsfotograf rykker ind i biograf med nyt koncept

Jan Grarup var blot 15 år gammel, da han begyndte at arbejde som freelancefotograf på Helsingør Dagblad. Sidenhen har han skabt sig en karriere som krigsfotograf ude i verdens brændpunkter. Arkivfoto: Michael Bager
I samarbejde med byens bibliotek byder Ringkøbing Biograf 28. januar på film og foredrag med krigsfotograf Jan Grarup i hovedrollen.

Ringkøbing: - Dér, hvor jeg får flest likes, det er, når jeg er ærlig. Det er det, folk reagerer aller-allermest på.

Citat Jan Grarup, der har tæt ved 80.000 følgere på det sociale medie Instragram, hvor han - blandt meget andet - afspejler livet som krigsfotograf.

Hvordan det egentlig er at beskæftige sig med død og ødelæggelse på højeste niveau, giver Jan Grarup et godt indblik i, når han tirsdag 28. januar besøger Ringkøbing.

Her har biblioteket og biografen i fællesskab sammensat et arrangement, der er bygget op med et foredrag med udgangspunkt i fotografens nyeste bog, 'Hvor jernkorsene gror,' og visning af dokumentarfilmen 'Krigsfotografen':

- Vi er åbne for at prøve den slags nye tiltag, så vi får brugt biografen mest muligt, siger Bjarne From, daglig leder af Ringkøbing Biograf.

I forbindelse med foredraget er der lagt op til, at publikum kommer helt ind bag facaden på den 51-årige reporter, der gennem karrieren har modtaget et hav af priser. Men Jan Grarup kender også alt for godt bagsiden af medaljen, da han har været misbruger af alkohol og stoffer og er diagnosticeret med posttraumatisk stress:

- Foredraget er en tour de force med dybt personlige historier og private billeder, lyder det fra arrangørerne.

Annonce

Hustru døde af kræft

Efter foredraget bliver der en kort pause, hvorefter der bliver blændet op for 'Krigsfotografen' på det store lærred.

Dokumentarfilmen, der er skabt af instruktør Boris B. Bertram, følger Jan Grarup over en periode på knap seks år - og tegner et portræt af en mand, der lever et liv i undtagelsestilstand: Ude i verden er han som krigsfotograf i evig krydsild, og hjemme i København er han far til fire.

Tre af børnene har Jan Grarup med Zasha Sekjær, der i 2015 døde af en tumor i hjernen. 'Krigsfotografen' handler derfor blandt andet også om, hvordan han - efter mange års flygtig tilstedeværelse - skal genopbygge tillid og intimitet med sine børn.

En billet til det nyskabende tiltag med foredrag og film koster 150 kroner, og billetter købes via bibliotekets hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Panda-diplomatiet og det sort-hvide verdensbillede

Panda-diplomati. Et ord, som har flere hundrede år bag sig, men som først blev alment kendt her i landet, da to kinesiske eksemplarer af Ailuropoda melanoleuca sidste år flyttede ind i Københavns Zoo. De sort-hvide bjørne er hverken købt eller skænket til os som gave; Danmark har bare lånt dem af Kina. Ud over en årlig leje på én million dollar er udlånet også et på andre måder værdifuldt redskab: 40 handelsaftaler blev underskrevet samtidig med aftalen om flytningen af Mao Sun og Xing Er, som de to bamser hedder. De sjældne bjørne kan desuden bruges som et sanktionsmiddel fra kinesisk hold: Ligesom en anden menneske-ambassadør, der er udsendt til et besværligt land, kan pandaerne kaldes hjem, hvis en nation ikke makker ret overfor Riget i Midten. Verdens mest nuttede form for magt, som Dagbladet Information skrev ved bjørnenes stærkt pressedækkede ankomst til København. Om Xing Er og Mao Sun skulle være på vej tilbage til de hjemlige bambusmarker, efter at Jyllands-Posten tirsdag dristede sig til at bringe en tegning af det kinesiske flag som illustration af den farlige coronavirus, der er udsprunget i Kina, er nok tvivlsomt. Men reaktionen fra deres fødeland er ganske voldsom: Kina forlanger en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten for den set med danske øjne helt uproblematiske tegning. På de såkaldt sociale medier bringer historien tydeligvis Muhammed-tegningerne frem i erindringen hos mange. Det er endda den samme avis, som nu igen bringer anstødelige tegninger, peger en del af meningsmagerne på. Må vi herfra pege på ordlyden af Grundlovens paragraf 77? Den paragraf, der slår fast, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Uanset panda-diplomati og handelsaftaler skal vi aldrig finde os i, at et andet land prøver at lægge pres på den frie danske presse. Et sort-hvidt verdensbillede som det kinesiske må ikke vinde indpas her hos os. Vi skal holde ytringsfrihedens kulørte fane højt - hvad enten den bærer Tibets, Danmarks eller Jyllands-Postens farver.

Annonce