Annonce
Ringkøbing-Skjern

Snyder på vægten: Kreative kommuner bytter sig til kystnære sommerhusgrunde

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Det er ganske enkelt snyd, siger ekspert i lokalplanlægning om kommuners måde at sikre nye sommerhusgrunde.

En række af landets kommuner har været så kreative i jagten på nye sommerhusgrunde, at eksperter kalder det snyd.

Det skriver Jyllands-Posten onsdag.

For at skabe bedre vækstbetingelser i de dele af landet, der lever af turisme, blev der ved ændring af planloven i 2017 lavet en bytteordning på sommerhusområdet, og i disse dage bliver aftalerne formelt set udrullet.

Den daværende regering gav med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti de kystnære kommuner mulighed for at udstykke 6000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.

Forudsætningen var, at kommunerne sløjfede 5000 ubebyggede sommerhusgrunde i samme zone.

Men mange af de grunde, som nu i et landsplandirektiv skal byttes til nye sommerhusgrunde, viser sig ikke at være reelle byggegrunde.

For at få lov til at udstykke 483 sommerhusgrunde i forbindelse med en Lalandia-feriepark i Søndervig har Ringkøbing-Skjern Kommune eksempelvis tilbageført et område ved Vedersø Klit svarende til 100 sommerhusgrunde.

Hele området er dog beskyttet af klitfredningslinjen og tillige af flere andre fredningsbestemmelser.

- Så det vil aldrig kunne komme på tale at bygge sommerhuse her. Det er ganske enkelt snyd, siger Arne Post, der er ekspert i lokalplanlægning og forfatter til byplanhåndbogen fra Dansk Byplanlaboratorium.

For at kunne udstykke nye sommerhusområder har Syddjurs Kommune tilbageført flere arealer, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen.

To af dem går sågar flere meter ud i vandet, og også en sø er tilbageført.

I et høringsnotat vurderer Danmarks Naturfredningsforening ifølge Jyllands-Posten, at 600 af de 1400 grunde, som 20 af landets kystkommuner indtil videre samlet har tilbageført, er ubebyggelige.

Det skyldes, at de ligger inden for klitfredningslinjen, strandbeskyttelseslinjen, fortidsmindebeskyttelseslinjen eller lignende.

Borgmester Hans Østergaard (V) siger til Dagbladet, at kommunen har spillet med åbne kort.

- Det er rigtigt, at Ringkøbing-Skjern blandt andet har byttet med 100 grunde i Vedersø. Det har fra start været klart, hvilket område der er tale om, og der har været åbenhed om hele processen. Derfor kan jeg ikke se, at vi skulle have gjort noget forkert, fastslår han.

/ritzau/

Annonce
Citeret artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce