Sport

Korkproppen fra Spjald: Jeg er jo ikke tilfreds med bare at være på holdet, fordi andre ikke kan

Øjnene på bolden, fuld fokus. Jesper Juelsgård har kontraktudløb med AGF til sommer, men ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer. Foto: Ole Nielsen
Jesper Juelsgård har kun misset fire kampe for AGF i denne superliga-sæson. Og det uden på noget tidspunkt at have været betragtet som naturligt førstevalg. Men skader, formsvigt og andet hos konkurrenterne har holdt midtstopperen inde i varmen. Nu kæmper han for en ny kontrakt.

FODBOLD: Han er AGF-korkproppen, der bliver ved med at dukke op ved overfladen.

Sådan har det også været i dette forår:

Egentlig var Jesper Juelsgård, der rundede de 30 år tilbage i januar, mest af alt tiltænkt rollen som gardering for Niklas Backman og nytilkomne Frederik Tingager i det centrale forsvar herefter nytår, men grundet sidstnævntes skade i kamp nummer to mod Sønderjyske, og senere anfører Backmans mere permanente hovedskade, er det - vanen tro - blevet til masser af spilletid for den tidligere FC Midtjylland, Evian -og Brøndby-spiller.

Det er ligesom blevet Juelsgårds lod - og held - at han nærmest på fast basis får chancen for at vise sig frem, når en eller flere foran i køen ikke kan holde sig på benene. Det er blevet hans rolle, og det har kastet en stor del af de i alt 75 kampe af sig, han har fået i AGF-trøjen henover de næsten tre sæsoner, han har været på Fredensvang.

Han brokker sig ikke, den jordbundne vestjyde fra Spjald. Han vil som alle andre med bold som levebrød bare spille. Og helst hver gang.

- Som rolle er det ikke noget, jeg tænker så meget over. Det er bare sådan, det er, smiler han og trækker på skuldrene.

- Det er nok mere, når man er i gang med en opstart, som det var før sæsonen med Kanstrup og Backman, og så nu her i vinter med Backman og Tingager, og man godt kan se, hvor det hele bærer hen, at det er mindre fedt at være tredje -eller fjerdevalg. Men jeg synes altid, at jeg får vist til træning og de kampe, hvor jeg så får chancen, at jeg er klar og at man kan stole på mig. Det er jo netop vigtigt at vise, at man er der, hvis der skal blive brug for én, i stedet for at vende det til noget negativt, lyder det fra Jesper Juelsgård efter torsdagens AGF-træning.

Endnu et opgør - fredagens udekamp mod AC Horsens - i startopstillingen venter. Som midtstopper. Niklas Backman er fortsat ukampdygtig.

Superligaen, Gruppespillet, pulje 1

AGF-cheftræner David Nielsen stiller med følgende formodede startopstilling til fredagens udekamp mod AC Horsens:

Kamil Grabara - Alexander Munksgaard, Frederik Tingager, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen - Mustapha Bundu, Mustafa Amini, Jens Stage, Jakob Ankersen - Bror Blume - Patrick Mortensen

Der er kick off på Casa Arena i Horsens klokken 19.00.

Fodbold er ikke alt

Jesper Juelsgård blev hentet til AGF fra Brøndby af daværende sportschef Jens Andersson på sommertransfervinduets sidste dag i 2016. Som venstre back. Det var rollen, han var tiltænkt. Han debuterede få dage efter med en scoring i en 3-1-sejr over FC Nordsjælland, og spillede resten af det efterår som planlagt: Ude på backen.

Siden blev han - med succes - rykket ind som midtstopper, og det har hængt ved, selvom han i AGF er røget lidt ud og ind af holdet, og også er blevet rykket tilbage på back-positionen, når der har været brug for det.

Og nu står han så her, igen, og snakker vikar-snak, garderings-rolle, selvom han i indeværende sæson har været det mest konstante aktiv inde i midten.

- Det er da aldrig sjovt at få at vide, at man ikke er førstevalg, men jeg har jo alligevel næsten spillet alle kampe i sæsonen. Og det er bare dejligt. Jeg forsøger at forbedre mig hver eneste dag til træning, hvad enten jeg står til at spille eller ej, og det er vigtigt for mig at holde det fokus.

Skal man ikke samle sig selv lidt op hver gang en sæson eller halvsæson går i gang, og man ikke umiddelbart er blandt de foretrukne?

- Jo, det skal man. Når det efter en lang opstart ser ud til, at man ikke kommer på holdet, påvirker det da én. Jeg vil altid gerne spille, men i de perioder, hvor det kan være lidt tungt, er det også, tror jeg, vigtigt at tænke, at der er andet i livet. Jeg er så heldig at have en dejlig familie, og sammen med dem kobler jeg virkelig fra, når jeg ikke spiller fodbold. Så de negative tanker har faktisk ikke fyldt så meget for mig udenfor banen, siger han.

- Det er klart, at når man er her, træner, nogle gange i minus ti grader, og man ved, man ikke kommer til at spille, bruger man lidt energi på det, og det kan ikke være anderledes. Jeg synes nu, at jeg hele tiden har været god til at give den gas, og det er vel også derfor, at jeg trods alt har spillet så meget. Det er med at slå til, når man får chancen, og det er det, jeg hele tiden prøver på at gøre, men jeg er jo ikke tilfreds med bare at være på holdet, fordi andre ikke kan, lyder det fra forsvarsspilleren, der var blandt sit holds bedste spillere i den ikke alt for opløftende præstation mod Vejle mandag på Ceres Park.

Fremtiden er uvis

Jesper Juelsgårds kontrakt med Aarhus-klubben udløber til sommer, og han ved endnu ikke, hvad der skal ske herefter. Så han er i den grad til eksamen hver gang, han træder ind over kridtstregen.

- Det er klichéen om at tage en kamp ad gangen, og man kan godt sige, at hver eneste kamp er en slags eksamen for mig. Men lige nu fokuserer jeg 100 procent på, at vi skal vinde over Horsens fredag aften. Det handler om at sikre AGF en ny sæson i Superligaen, og alt det, der så sker udenfor banen, kan jeg så ikke alligevel gøre så meget ved. Det er ude af mine hænder.

Er det noget, du først vil have afklaring på efter sæsonen, så du kan koncentrere sig om levere for AGF?

- Nej, jeg vil da gerne have styr på fremtiden hurtigst muligt. Sådan er det, når man har en familie, kone og børn, for det er jo ikke uvæsentligt om fremtiden ligger her eller måske på den anden side af jordkloden. Havde det stået til mig, havde jeg haft en afklaring på det allerede sidste sommer. Men sådan er realiteterne ikke. Der er mange ender, der skal gå op, og sådan er det i fodbold, smiler Juelsgård, der flere gange har givet udtryk for, at han gerne vil blive i AGF. Udenlandsk interesse har også været nævnt.

- Det virker da til, at de i den sportslige ledelse godt kan lide mig. Ellers havde jeg nok ikke spillet. Men nej, jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske, så jeg må bare fokusere på at spille fodbold og gøre det så godt som overhovedet muligt for AGF.

Og det er ikke svært at holde det fokus?

- Det er første gang i min karriere, at jeg prøver det, og jeg vil godt indrømme, at det ikke er specielt sjovt, når jeg er i det. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg er vestjyde, men jeg kan godt lide, at der er styr på tingene og min hverdag. Det er ikke fedt, ikke at vide, om man er købt eller solgt.

Nå, nu ser han først og fremmest til en fredag aften på Casa Arena i Horsens. Det er nu, at Juelsgård og holdkammeraterne skal vise, hvad de er gjort af. Et nederlag vil - langsomt - trække plasteret af såret. Og det er i den forbindelse værd at bemærke, at århusianerne blot har hentet et enkelt point i de seneste fire kampe mod "De gule".

- Der venter nogle uhyggeligt vigtige kampe for os. Først Horsens, og så derefter to kampe mod Sønderjyske, der kommer til at afgøre, hvilken vej sæsonen vil gå. Men vi har prøvet det før. Det er kampe, der har deres helt eget liv, så det handler om at give alt, hvad man har. Det bliver nødvendigt, lyder det fra Juelsgård, der altså atter er at finde i startopstillingen.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen for korkproppen fra Spjald.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce