Annonce
Erhverv

Kopivarer koster milliardtab i salg og 3800 danske job

Jeppe Bøje Nielsen/Arkivfoto/Ritzau Scanpix
Forfalskninger af medicin er det dyreste for danske virksomheder, som kunne ansætte flere, viser EU-rapport.

Forfalskninger af varemærker medfører på EU-plan et tab af næsten en halv million arbejdspladser i 11 brancher. For Danmark er tallet 3893 tabte job.

Det viser en analyse fra EU's agentur for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, EUIPO, som i en årsrapport også opgør det økonomiske tab i kroner og øre.

I Danmark skønnes virksomheder, der står bag registrerede varemærker, at tabe 6,17 milliarder kroner årligt, da de sælger mindre, end de kunne gøre. På EU-plan er tabet 446 milliarder kroner.

Værst ser det ifølge rapporten ud for producenter af medicin og medicinsk udstyr. Den sektor lider salgstab for 3,06 milliarder kroner årligt. Hernæst følger tøj og kosmetik.

Det samlede tab på EU-plan er 7,4 procent af omsætningen i de 11 erhvervssektorer, som omfatter medicin, tøj, kosmetik og smartphones.

EUIPO, der ligger i Alicante i Spanien, offentliggør rapporten med tal om forfalskningernes økonomiske og sociale konsekvenser for andet år i træk.

- Vi udfører denne analyse og vores forskning i det hele taget for at hjælpe beslutningstagere med at finde løsninger på dette problem, siger direktør Christian Archambeau i en pressemeddelelse.

Da EU-kontoret sidste år udsendte rapporten, lød salgstabet på 8,6 milliarder kroner og 5000 tabte arbejdspladser i Danmark. I 2018 omfattede analysen dog 13 sektorer og ikke - som i år - 11.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Danske Handicaporganisationer tager kraftigt afstand fra resultatløn

I de seneste dage har vi kunnet læse om et resultatlønsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sagen er startet med en artikel om det samme emne i Altinget, hvor der er omtalt 24 kommuner, som sammen med et konsulentfirma har indledt nogle processer, hvor konsulentfirmaet eftersøger muligheder for ændringer i fagområderne. Firmaet bliver enten aflønnet med en konkret timesats eller en procentdel af en given gevinst for kommunen. Det er denne sidste aflønningsform, som er under kritik. Og det er den, som blandt andet Ringkøbing-Skjern Kommune har benyttet. Der er intet i vejen med, at kommunen arbejder med at gøre tingene bedre og billigere. Det er et fornuftigt og måske også hensigtsmæssigt synspunkt afhængigt af, hvilke fagområder der arbejdes med. Men præstationsaflønning (resultatløn) er ikke i orden. Navnlig ikke, når der arbejdes med fagområder, der arbejder med vore aller svageste medborgere. Denne aflønningsform vil nemt inspirere konsulentfirmaet til at gå efter gevinsten og dermed presse kommunen til at bevæge sig på kanten af lovgivningen og rimeligheden. Ringkøbing-Skjern Kommune hævder, at det ville firmaet aldrig kunne finde på! Hvor ved kommunen det fra? Hvordan har det i øvrigt været muligt at forelægge 25 konkrete sager for konsulenterne uden at komme i konflikt med persondataforordningen? Og er borgerne hørt, og har de givet samtykke? Social- og Sundhedsudvalget har nu også afvist denne aflønningsform. Man kan undres over, at politikerne og topledelsen i kommunens administration slet ikke kendte til aftalen forinden. Nogen, udover fagchefen, må have kendt til aftalen. Er der i øvrigt andre fagområder i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har ”købt” ideen? Danske Handicaporganisationer (DH) i Ringkøbing-Skjern vil kraftigt tilslutte sig afvisningen af resultatløn i forhold til vore svageste borgere. Om cirka to år er der igen byrådsvalg. Til den tid er det vigtigt at det anbefales, at der ikke stemmes på politikere, der ikke står bag afvisningen. DH vil forfølge ordentlighed også i sådanne sager.

Annonce