Annonce
Udland

Konservative tager sidste sæde ved britisk valg

Dylan Martinez/Reuters
Sidste valgkreds i det sydvestlige London er fredag eftermiddag blevet optalt. Konservative tog sidste sæde.

Sidste sæde ved det britiske valg er blevet fordelt og går til Det Konservative Parti.

Partiet med Boris Johnson i front vinder dermed stort med 365 sæder og har absolut flertal i Underhuset.

Oppositionspartiet Labour fik 203 pladser, Det Skotske Nationalparti fik 48 pladser, og Liberaldemokraterne sikrede sig 11 pladser.

Øvrige partier tog de sidste 23 sæder fordelt mellem blandt andet Det Demokratiske Unionistparti, Plaid Cymru og De Grønne.

I alt blev 650 sæder fordelt ved valget.

Den sidste valgkreds, der manglede at blive opgjort, var St. Ives i det sydvestlige England. Ifølge BBC var resultatet forsinket på grund af dårligt vejr.

Fredag morgen stod det klart, at de konservative og Boris Johnson var klare vindere. I sin sejrstale fredag morgen sagde Johnson, at Storbritannien vil forlade EU 31. januar.

Det bliver gentaget ved Johnsons tale foran sin tjenestebolig i Downing Street 10 i London fredag eftermiddag. Her takker han samtidig for støtter og lover, at regeringen vil arbejde i døgndrift for at betale tilliden tilbage.

Derefter taler han til dem, der ikke har stemt Det Konservative Parti, og som ønskede, at Storbritannien blev i EU. Han lover dem, at Storbritannien vil forhandle med EU som gode venner og ligesindede.

- I skal vide, at regeringen aldrig vil ignorere jeres gode og positive varme følelser og sympati over for de andre nationer i EU, siger Boris Johnson.

Han understreger samtidig, at han vil forsøge at samle nationen.

Omvendt led Labour med leder Jeremy Corbyn et knusende nederlag ved valget med 203 mandater, som er det største nederlag siden 1935.

Corbyn har desuden taget konsekvensen fredag, hvor han melder sin afgang som partileder i starten af det nye år.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce