Annonce
Ringkøbing-Skjern

Konservativ spidskandidat melder sig helt ud af partiet

Pia Olivia Christensen har været frontfigur for De KOnservative i RIngkøbing til både kommunalvalg og folketingsvalg siden 2016. NU trækker hun stikket. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Byråds- og folketingskandidat Pia Olivia Christensen har overraskende meddelt, at hun har forladt sit parti, fordi hun har brug for en tænkepause.

Ringkøbing-Skjern: Hun er stadig borgerlig og kalder partiformand Søren Pape Poulsen for enestående.

Alligevel har den konservative spidskandidat fra kommunalvalget og folketingsvalget, Pia Olivia Christensen fra Ringkøbing, nu valgt at forlade det parti, hun har repræsenteret de seneste fire år, meddeler hun på Facebook.

"Jeg har besluttet at tage en politisk tænkepause. Nogle gange kan det blot være nødvendigt at trække stikket, stoppe op og mærke sig selv og forsøge at finde hoved og hale i verden omkring een samt den verden, som er inde i én selv," skriver hun på det sociale medie.

De fire år som frontfigur hos De Konservative i Ringkøbing-Skjern kalder hun for en "vidunderlig lære- og udviklingsproces" som hun er "inderligt taknemmelig over".

Hun skriver på Facebook, at hun ikke yderlige kommentarer til den overraskende udmelding. Det har da heller ikke været muligt for Dagbladet at få kontakt med hende her til morgen.

Pia Olivia Christensen var ny i politik, da hun for snart fire år siden blev valgt som både byråds- og folketingskandidat. I forbindelse med kommunalvalget i november 2017 lykkedes det ikke for partiet at vende tilbage til byrådet. Hun fik selv 336 personlige stemmer. Ved sommerens folketingsvalg stillede hun op som Ringkøbing-Skjerns konservative bud på en vestjysk konservativ stemme på Christiansborg. Hun fik dog ikke uventet kamp til stregen fra sin partiformand, der også er opstillet i Vestjyllands Storekreds.

Det har endnu ikke været muligt at træffe den konservative formand Henning Klausen til en kommentar til Pia Olivia Christensens udmelding af partiet. Derfor er det uvist, om han har gjort sig tanker om, hvem man vil køre i stilling som ny lokal spidskandidat.

Sikkert er det, at Henning Klausen for år tilbage gerne ville have byrådsmedlem Lennart Qvist med på det konservative hold. Den gang var Qvist som bekendt medlem af Venstre. Men siden har han forladt sit parti og er i dag løsgænger i byrådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce