Udland

Kongelig telefonfis vækker vrede efter selvmord

Familie og kolleger til den sygeplejerske, som angiveligt begik selvmord efter at have været offer for telefonfis omkring hertuginde Catherine, taler nu ud om tragedien.

STORBRITANNIEN: Fredag blev den britiske sygeplejerske Jacintha Saldanha fundet død, tre dage efter hun blev offer for to australske radioværters telefonfis omkring den gravide hertuginde Catherine. Radioværterne udgav sig for at være dronning Elizabeth og fik Saldanha til at viderestille dem til en kollega, der udleverede detaljer om hertugindens tilstand.

Nu udtaler Jacintha Saldanhas familie og kolleger sig for første gang omkring tragedien, skriver The Telegraph. Lederen af King Edward VIIs hospital, Lord Glenarthur, anklager den australske radiostation, som foretog opkaldene, for at være skyld i »ydmygelsen af to dedikerede og omsorgsfulde sygeplejersker«.

Saldanhas mand, Benedict Barboza, er knust, mens hendes familie i Indien beskriver moren til to som »en smuk person«. Samtidig har hertugen og hertuginden af Cambridge, William og Catherine, offentliggjort en besked på deres hjemmeside, hvor de kondolerer og skriver, at de er »dybt bedrøvede.«

Chefredaktøren af mediegruppen Southern Cross Austereo, som ejer den radiostation, der lavede telefonfis med sygeplejerskerne, nægter imidlertid at undskylde:

- Telefonfis som et håndværk i radio har fundet sted årti efter årti. Det er ikke bare en del af en radiostation, et netværk eller et land, det bliver lavet over hele verden, siger Rhys Holleran.

Hans udtalelser resulterede i et vredt svar fra hospitalscheferne, der sørger over tabet af Jacintha Saldanha. I et brev til Max Moore-Wilton, direktør for Southern Cross Austereo, skriver Lord Glenarthur:

- King Edward VIIs hospital tager sig af syge mennesker, og det var ekstremt dumt af jeres radioværter overhovedet at overveje at lyve deres vej frem til en af vores patienter og så ligefrem foretage opkaldet.

Ifølge de australske kommunikations- og mediestyrelse har man modtaget mange klager omkring radiojoken, og mange ønsker, at radioværterne bliver fyret. Flere annoncører har derudover stoppet deres samarbejde med radiostationen.

Jacintha Saldanha havde nattevagt, da hun klokken 5.30 tirsdag morgen modtog opkaldet fra de to radioværter, Mel Greig og Michael Christian, som udgav sig for at være dronning Elizabeth. Saldanha viderestillede dem til den afdeling, hvor hertuginden var indlagt til behandling for ekstrem morgenkvalme, og en anden sygeplejerske fortalte dem om hertugindens tilstand og behandling.

Saldanha blev fundet bevidstløs fredag morgen nær hospitalet. Kort efter døde hun. Ifølge politiet er årsagen til Saldanhas død stadig uopklaret, men de behandler den ikke som mistænkelig.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Pas på den 300. bilist

Det er en af den slags førstepladser, vi helst vil være foruden. Men vi kommer ikke uden om det: Vestjyske bilister er landets mest drikfældige. I alt fald hvis man måler på antallet af spritbilister, som bliver fanget i politiets kontroller. Tallene er temmelig skræmmende: Politiet har i løbet af et år stoppet 13.259 tilfældige biler, og i dem sad 44 spritbilister; det vil sige, at der i gennemsnit sad en spritbilist en ud af trehundrede biler. Prøv lige at tænke lidt over det … Hvor mange biler passerer du, når du eksempelvis kører på vejen mellem Ringkøbing og Herning eller Skjern og Holstebro? Rigtig mange! Og for hver gang, du passerer nummer 299, møder du en spritbilist. Ikke nogen rar tanke! Især ikke når man tager i betragtning, at skræmmende mange ulykker involverer sprit. De seneste tal viser, at der, i perioden 2013-2017, blev dræbt 140 mennesker i trafikken i Danmark og 829 personer kom alvorligt til skade i ulykker med spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj. Hvorfor kører vestjyderne markant mere spritkørsel end andre danskere? Måske handler det i virkeligheden om noget så banalt, at vestjyske spritbilister tror, de kan slippe af sted med det, fordi vi bor i et tyndt befolket hjørne af landet med langt mellem politipatruljerne. Men rent faktisk ved vi det ikke. Derfor er det også godt, at politiet nu vil bruge den store mængde data, man har indsamlet, til at kortlægge spritbilisternes adfærd - ikke mindst, hvem de er, hvor gamle de er, og hvor og hvornår, de begiver sig ud på vejene. På den måde vil politiet kunne sætte ind med både forebyggende kampagner og spritkontroller. Men vi andre - det store flertal, der ikke kører spritkørsel, og ikke kunne drømme om at gøre det - kan også gøre noget. Vi kan først og fremmest gøre det socialt uacceptabelt at sætte sig bag rattet i påvirket tilstand, hvad enten det er til hverdag eller fest. Ser vi en person slingre ud mod bilen, kan vi stoppe vedkommende, bede ham eller hende aflevere nøglen, og sørge for, at de kommer godt hjem på anden vis. Vi har et ansvar for, at der ikke er nogen derude, der møder den 300. bilist.

Annonce