Annonce
Klumme

Konfirmationsforberedelser hører hjemme i skoletiden.

Hans-Christian.

Afvigte måned begyndte konfirmationsforberedelserne i landets præstegårde igen. Skønt den som andre religiøse ritualer og højtider har en materiel side, bliver den for mange det første egentlige møde med evangelisk-luthersk tolkning af religiøsitet. Analogt med ens bryllup glemmer de færreste deres konfirmation. Dagen står for langt de fleste i lys erindring. Uagtet folkekirkens faldende medlemstal, er cirka 75 procent af befolkningen immer væk medlemmer, og heraf konfirmeres cirka 70 procent. To ting bliver hermed klart; den evangelisk-lutherske kirke er alle trossamfund hertillands kvantitativt langt overlegen, og de 70 procent, som årligt konfirmeres tilkendegiver, at ritualet både er populært og har værdi. Folkekirken har ingen grund til at stille sit lys under skæppe. Den har en helt naturligt ret til at blive set og hørt.

I henhold til grundlovens kap. VIII § 71 har vi trosfrihed. Staten er magtesløs med hensyn til den enkeltes religiøse valg; det har hjemme i privatsfæren. Denne begrænsning af statens magt skal vi glæde os over, men det betyder ikke, at kirkelige anliggender kun har hjemme i det private. Troen er en privatsag, men institutionen er offentlig. I henhold til grundlovens kap. I § 4 er den evangelisk-lutherske kirke sammenfaldende med den danske folkekirke, der netop derfor - som det eneste trossamfund - understøttes af staten. Som pointeret foroven har folkekirken på grund af sit kvantitative overtag ret til synlighed; der kan med lethed også anføres juridiske argumenter for dens særstilling. Sekulariseringen er ikke fuldbyrdet; stat og kirke er knyttet til hinanden i henhold til grundloven. Desårsag har vi et kirkeministerium, som har det overordnede ansvar for økonomi, styrelse og personale. Danmark har i praksis en statskirke, men grundlovsfædrene valgte at kalde den folkekirke for at tydeliggøre, at kirken ikke var statens, men folkets. Dens forholdsvis flade struktur og senere reformer (menighedsråd) stadfæster den danske evangelisk-lutherske markante folkelige præg.

Skal der peges på en institution, som kan skabe sammenhæng eller fællesskab herhjemme, står Folkekirken som noget nær den sidste sokkel i brændingen. Det bør vække til eftertanke i stat og kommune. De burde værne om den og fremme dens virke. Er det for meget for langt, så lad den i det mindste i fred.

For ligesom alting har en ende, er det ganske vist, at hærskarer af lærere, fagforeningsfolk og andre kristendomsforskrækkede meningsmagere ved konfirmationsforberedelsens begyndelse år efter år i skrift og tale turer frem med, hvor ualmindeligt urimeligt det er, at skolen ifølge folkeskolelovens § 53 skal stille en meget lille del af skoletiden i enten 7. eller 8. klasse til rådighed for konfirmationsforberedelse, og tilmed morgentimerne. Siden 2013 har jammerkoret fået tilført forstærket ammunition, da de superkloge Djøf’er glemte at tage højde for den sag. Det har antændt uværdig ballade i en del kommuner. Sådan også i år, hvor de radikale drev fedtspil over for sin potentielle vælgerskare, folkeskolelærerne, da deres landsmøde på Nyborg Strand vedtog en beslutning om at fjerne konfirmationsforberedelserne fra skoletiden. Dette årlige cirkus er ubærligt at bevidne.

Konfirmationsforberedelse i skoletiden er et ensomt tegn på, at stat og kirke ikke er adskilt. Skulle medlemstallet af folkekirken falde til under 50 procent, har majoritetskirken de facto mistet sin stilling som det førende trossamfund, der kan tilkomme statsstøtte. Men der er vi langt fra endnu.

Annonce
Skal der peges på en institution, som kan skabe sammenhæng eller fællesskab herhjemme, står Folkekirken som noget nær den sidste sokkel i brændingen. Det bør vække til eftertanke i stat og kommune. De burde værne om den og fremme dens virke. Er det for meget for langt, så lad den i det mindste i fred.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Partnerskolen var en oplevelse

112

Kvinde stjal fra ABC

Læserbrev

Læserbrev fra Lise Bonde: Rart at LO kommenterer på 3F-sager

Læserbrev: Jeg må rose den lokale LO og Metalformand Helge Albertsen for at stå frem og kommentere de seneste måneders skriverier omkring 3F’s uacceptable opførsel og tage afstand herfra. Jeg er helt enig i, at ”konfliktvåbnet” ikke skal bruges unødigt – hverken på arbejdstager- eller arbejdsgiversiden! Når 3F bruger ”konfliktvåbnet” unødigt og forkert, bliver det en trussel mod det danske arbejdsmarked og arbejdspladserne! Vi skal væk fra diktatur, trusler og tvang og i stedet have frihed til selv at vælge både som arbejdstager og arbejdsgiver! Sådan som det er kutyme i alle andre sammenhænge i dag. Vi befinder os i 2019, og meget er forandret på arbejdsmarkedet gennem tiden siden 1899 – både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden! Arbejdsmarkedets parter og fagforeninger skal følge med udviklingen, som Helge Albertsen også beskriver med udtalen ”de gamle metoder med at presse kollegaer ind i fagforeningen er for længst fortid”. Vi må så bare også sande, at det ikke er sket i 3F, hvor disse metoder stadig finder sted i Lufthavnssagen & Lauge Bonde-sagen! Det er derfor heller ikke rimeligt at samme ”pres” eller tvang har lov at finde sted på arbejdsgiversiden i 2019, når der allerede er ordnede forhold, alle danske love og regler er overholdt, og der er absolut ingen utilfredshed blandt medarbejdere og virksomhed med eksisterende forhold. Det skal 3F lære at håndtere og respektere. Prøv at se tingene fra en anden vinkel: Arbejdstager og arbejdsgiver er dybt afhængige af hinanden – virksomhederne kan ikke eksistere uden dygtige medarbejdere, og medarbejderne kan ikke eksistere uden virksomhederne. Hvis ikke vi er ordentlige overfor hinanden, har vi ingen arbejdsplads, og vi er nødt til at ”spille sammen som et hold”! Sammen er vi stærke, alene er vi intet! Jeg tror ikke, 3F og andre helt forstår vores frustrerede situation, men lad mig give et par eksempler i håb om, det bliver lettere forståeligt: Forestil jer at 3F fik dikteret følgende: ”Fra næste uge skal I følge KA’s overenskomst og indbetale til deres fonde – I har intet valg – det skal I bare!” eller hvis Socialdemokratiet fik dikteret: "Fra næste uge skal I føre Venstrepolitik – I har intet valg – det skal I bare!” Hvordan mon stemningen og arbejdsglæden så ville være i de to lejre? Mon ikke I ville være rasende? Præcis den følelse af magtarrogance og brud på tillid og retfærdighed føler vi og vore medarbejdere i denne sag! Det er derfor også glædeligt og tankevækkende, at arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen udtaler ”En overenskomst er meget mere end timeløn, overtidsbetaling og pensionsordning, man skal have tiltro til dem, man indgår overenskomst med, og folk vil selv have bestemmelsesretten”. Det er det, vi efterlyser: Tillid mellem overenskomstparter/arbejdsgiver og arbejdstager samt frihed til selv at vælge overenskomst og fagforening, så længe der er tale om lovlige danske overenskomster og fagforeninger. Det bør være en øjenåbner for 3F om, at det er tid til forandring og fornyelse med hensyn til deres misbrug af tillid og magt fra det danske system! Husk: Monopol er aldrig godt - konkurrence er kun sundt, for det skaber det bedste for alle. 3F har også flere gange i vores sag nævnt ”fair konkurrence” som et argument for at tegne overenskomst. Jeg er helt enig i, der skal være fair konkurrence. Det er der også, når vi følger en anden dansk anerkendt og lovlig overenskomst! Det vil klæde 3F, hvis de selv begynder at konkurrere på en fair facon. Altså gøre sig attraktive og ”sælge” sig selv, og derved konkurrere på lige fod med andre fagforeninger og deres overenskomster. 3F skal så også bare lære at acceptere et ”nej tak”!

Kultur

Stor donation skaber jubel – håbet om et nyt spillested lever: Det giver et kæmpe boost

112

Mand stjæler Lego-sæt til 3000 kroner

Annonce