Indland

Kommuner vil undgå tvungen vuggestue i ghettoer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Etårige i udsatte boligområder skal i vuggestue for at lære dansk. Udeblivelse skal koste børnechecken.

Kommuner har travlt med at sende sundhedsplejersker på besøg i udsatte boligområder. Opgaven er at overbevise forældre med indvandrerbaggrund om, at deres børn skal i institution.

1. juli skal alle etårige i ghettoer og udsatte boligområder være skrevet op til en plads i en vuggestue.

Nægter forældrene, eller sørger de ikke for, at børnene møder op, skal kommunen trække i børneydelsen, der årligt beløber sig til omkring 18.000 kroner per barn.

En rundringning foretaget af Ritzau viser, at der i Københavns Kommune er 92 børn, i Odense 91, i Aarhus 13 og i Horsens syv børn, der er omfattet af reglerne. Mange bor i Tingbjerg, Vollsmose og Gellerup.

Rådkvinde for børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) siger, at kommunen har valgt at bruge sundhedsplejerskerne som nøglepersoner, fordi de i forvejen er velkomne i alle hjem.

- Sundhedsplejersken er allerede en primær person i familiernes liv. Hun taler med forældrene, og måske tager hun dem med på et besøg i den nærmeste institution, siger hun.

Tvungen vuggestue, eller mere officielt obligatoriske læringstilbud, retter sig mod etårige i udsatte boligområder, som ikke allerede benytter et dagtilbud.

De skal ifølge en aftale indgået i 2018 mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i vuggestue i 25 timer om ugen for at lære dansk og stifte bekendtskab med "danske traditioner, højtider, normer og værdier".

I Aarhus Kommune er rådmand Thomas Medom (SF) enig i, at det er fornuftigt, at alle skal i vuggestue, fordi der er børn, der begynder i skolen uden at tale ordentligt dansk.

Men tvang kommer der ikke noget godt ud af, mener politikeren. Heller ikke over for forældre, som i forvejen befinder sig langt væk fra danske normer.

- Nogle har i forvejen en frygt for kommunen, og det prøver vi at komme i møde ved at lade sundhedsplejersker tale med familierne, siger Thomas Medom.

Vuggestuen bliver gratis, men overholder forældrene ikke kravet om de 25 timer, så skal kommunen træffe afgørelse om at standse børneydelsen.

Så vidt håber rådkvinde i Odense Susanne Crawley ikke, det går.

- Min ambition er, at vi aldrig kommer til at bruge tvang og trusler, sådan som loven lægger op til. Vuggestue og dagpleje er et velfærdsgode, som skal baseres på frivillighed.

/ritzau/
0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

'Praksis-partisan' efter Produktionsskolens lukning: Vi skal stadig give de unge troen på, at de kan noget

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Tophistorier

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce