Ringkøbing-Skjern

Kommunen gør klar til to valg i rap

To valg oven i hinanden giver kommunens valgstab noget at se til. Arkivfoto.
Jette Delfs Clausen, sekretariatschef i Viden & Strategi, og selverklæret "valgnørd" får en travl måned; hun leder valgslaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

RINGKØBING-SKJERN: Jette Delfs Clausen har travlt for tiden - rigtig travlt!

Hun er sekretariatschef i Viden & Strategi ved Ringkøbing-Skjern Kommune, og det er hende, der har ansvaret for at styre forberedelsen af de to kommende valghandlinger - valget til EU-parlamentet 26. maj og folketingsvalget 5. juni.

Faktisk har hun været i gang længe.

- Vi har jo hele tiden vidst, hvornår EU-valget skulle holdes, og vi har længe været klar over, at vi nærmede os et folketingsvalg, så noget har vi kunnet forberede. Men jeg kan nu ikke huske, at vi har holdt to valg så tæt på hinanden, siger hun.

Det giver Jette Delf Clausen og hendes stab en række udfordringer. Der er 25 valgsteder i kommunen, og hun har selvfølgelig forlængst booket tid og plads til EU-valget i forsamlingshuse, haller og så videre.

- Så snart folketingsvalget blev udskrevet, gik vi også i gang med at booke til 5. maj, siger hun.

Aftale med haller

Men hvad skal der ske med al det material, der bruges i forbindelse med afvikling af et valg - stemmebokse, valgurner og meget andet? Skal det bare køres hjem i depot igen mellem de to valg?

- Vi prøver at få en aftale med dem, vi lejer hos ind hos, om, at vi kan lade materiellet blive stående til folketingsvalget, så vi slipper for at skulle køre to gange, siger Jette Delfs Clausen.

Sådan er der et hav af store og små udfordringer.

- Men heldigvis har jeg en rigtig god stab, understreger hun.

Det, som giver udfordringer, er, at selv om mange ting ved de to valg er ens, er der også meget, der ikke er det.

- Lovgivningen er forskellig, og det er et stort arbejde at skulle sætte sig ind i alle detaljer - men det er nødvendigt, fastslår Jette Delfs Clausen.

- Det er for eksempel ikke de samme borgere, der kan stemme til de to valg. Der er også forskellige deadlines, der skal overholdes. Og så er der det sikkerhedsmæssige, der er forskelligt, afhængigt af om det er EU-valget eller folketingsvalget, det drejer sig om.

Sikkerheden fylder mere, end den gjorde tidligere; valgstaben fra Ringkøbing-Skjern skal således senere på måneden til et møde på politigården i Holstebro, hvor der gives en orientering om dette aspekt af valget.

En halv fridag

Der skal selvfølgelig bruges masser af folk, og de skal alle sammen på forhånd orienteres om, hvordan valget kommer til at foregå.

- På selve valgdagen har vi et sted mellem 300 og 320 personer i gang. Udover det kører Vej & Park ud med valgbokse og stemmeurner dagen før, hvor de sætter valgboksene op, og dagen efter valget tager de udstyret ned igen og kører det til opbevaring hos os, siger Jette Delfs Clausen.

En særlig udfordring er, at folketingsvalget holdes Grundlovsdag, der er en halv fridag ved kommunen.

- Vi ved ikke endnu, om det giver problemer. Det kan næppe undgås, at der er nogen, der ikke kan møde denne dag; skolerne er for eksempel lukket. Men heldigvis er der også mange, der synes, at det er vildt spændende at være med til at afvikle et valg, siger Jette Delfs Clausen.

De enkelte partier skal også finde valgtilforordnede, og dem skal der bruges mange af, fordi der holdes to valg på to forskellige dage.

Millionudgift

Men hvad koster det egentlig at afvikle et valg.

- Typisk mellem 1,2 og 1,3 millioner kroner pr. valg, siger Jette Delfs Clausen.

Selvfølgelig kunne man have sparet noget, hvis Lars Løkke Rasmussen havde valgt at afvikle folketingsvalget samme dag som EU-valget.

- Vi ville for eksempel have sparet udgifterne til at sende to sæt valgkort ud, og vi kunne også have sparet på forplejningen. Men trods alt ville vi ikke have kunnet halvere omkostningerne.

Lige nu har Jette Delfs Clausen og hendes stab travlt med at forberede annoncer og gøre klar til brevafstemning.

- Der bliver meget at se til. Det vil koste mange timer, og lørdage og søndage må også tages i brug. Men set med mine øjne er det vildt spændende at være med til. Det bliver jo ikke mindre spændende af, at lokale byrådsmedlemmer også stiller op til valget, siger hun.

- Jeg er nok noget af en valgnørd, tilføjer Jette Delfs Clausen med et smil.

- For sådan nogen som mig er det en spændende tid!

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Hvide Sande

Lokker med fantastisk personalemad: Waterz søger frivillige

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce