Annonce
Ringkøbing-Skjern

Kommunen bruger flere penge på kystsikring: Politiker vred over blokeret sandfodring

Et sceneri fra den store sandfodring ved Krylen i Søndervig i 2012. Arkivfoto: Lars Kryger
Teknik- og miljøudvalgsformand raser over, at en borgerklage hindrer Kystdirektoratet i at sandfodre ved Søndervig. Det sker samtidig med, at Ringkøbing-Skjern bruger 2,2 millioner mere på kystsikring næste år.

Søndervig: Det vækker bred forargelse, at en enkelt borger blokerer for, at Kystdirektoratet kan udføre sandfodring ved Søndervig og ved Lønstrup og således polstre kysten inden vinterstormene.

John G. Christensen (S), formand for teknik- og miljøudvalget, er vred.

- Det er tåbeligt, at vi har en regel, der betyder, at det har opsættende virkning, at en enkelt borger klager. Klagen kan jo blokere i årevis. Kystsikring er jo vital for alle os, der bor her på kysten. Kystsikring kan vi ikke lade være afhængig af en enkelt mand. Han kan have sin mening om kystsikring, men det er tåbeligt, at han kan blokere for det, siger John G. Christensen.

Sandfodringssagen falder sammen med, at Ringkøbing-Skjern vil bruge flere penge på kystsikring. Kommunen er sammen med Thisted, Lemvig og Holstebro samt staten med en i fællesaftale om sikringen af den særligt udsatte 110 kilometer lange kyststrækning fra Nymindegab til Lodbjerg i Sydthy.

Ringkøbing-Skjern har netop på 2020-budgettet øget sit bidrag til den fælles pulje fra knap fire millioner til seks millioner. Også de øvrige kommuner øger deres betaling, lige som staten ventes at fordoble sit bidrag til 185 millioner kroner. Det sker i erkendelse af, at puljens hidtidige beløb ikke har været tilstrækkelig til at holde havet stangen. Der har været en tilbagerykning af kysten på op mod 3,2 meter, oplyser Kystdirektoratet.

- Vi er i dialog med Kystdirektoratet om sikringen, og det er vi trygge ved. Men nu skal de også se at komme i gang med den sandfodring ved Søndervig, siger John G. Christensen.

Annonce

Kystsikring

Kystdirektoratet har siden 2015 foretaget disse arbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune:

2015:

Hvide Sande, strandfodring, 950 meter

Husby, kystnær fodring, 5.700 meter

Søndervig, strandfodring, 4.900 meter

Årgab, strandfodring, 1.700 meter

Hvide Sande, kystnær fodring, 600 meter.

2016:

Årgab, kystnær fodring, 3.000 meter

Husby, kystnær fodring, 5.000 meter

Hvide Sande, strandfodring 950 meter

Hvide Sande, kystnær fodring 600 meter

2017:

Årgab, kystnær fodring, 1.000 meter

Hvide Sande, strand fodring, 950 meter

Hvide Sande, kystnær fodring, 600 meter

2018:

Søndervig, kystnær fodring, 3.000 meter

Houvig, kystnær fodring, 2.500 meter

Hvide Sande, strandfodring, 950 meter

Hvide Sande, kystnær fodring, 600 meter.

Kilde: Kystdirektoratet

Ikke direkte part

Også på Christiansborg har den blokerede kystsikring vakt opsigt.

- Vi kan som politikere ikke blande os i verserende klagesager. Det er fair, at man kan klage, men hvis man ikke er direkte part i en sag i form af, at man bor i området eller er lodsejer, bør ens klage ikke have opsættende virkning, siger folketingsmedlem Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Det er opfinder Poul Jakobsen, som har klaget over Kystdirektoratets miljøtilladelse til at foretage sandfodringen. Dansk Folkeparti har været lydhør over for Poul Jakobsens alternative kystbeskyttelse i form af drænrør og var med til at skaffe ham bevillingen til at gennemføre et forsøg ved Kandestederne. I 2005 gennemførte han et lignende forsøg ved Skodbjerge.

- Det er fair, at han får sit produkt afprøvet, men det er ikke en god idé, at han blokerer for sandfodring andre steder, siger Flydtkjær.

Når det ikke i år

Jakobsens klage blev indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden for fristen 29. august og har opsættende virkning. Kystdirektoratet har derfor ikke kunne sætte gang i sandfodringen ved Søndervig og Lønstrup i Jammerbugt.

- Vi ville gerne have været i gang sidst i august eller først i september, hvor vejr og vind er roligt og derfor bedre at arbejde i for sandpumperen, men på grund af klagen har vi ikke kunnet komme i gang, siger afdelingschef Hans Erik Cutoi-Toft hos Kystdirektoratet.

Hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser Jakobsens klage, har Kystdirektoratet grønt lys til at gå i gang med sandfodringen, men arbejdet bliver næppe gjort færdigt. Tilladelsen gælder frem til nytår, så arbejdet skal principielt stoppes dér, også selv om det ikke er gjort færdigt.

- Der skal pumpes 600.000 kubikmeter sand ind ved Søndervig, og vi når ikke den fulde mængde i år. Men det, vi kan nå at pumpe ind, er jo bedre ingenting. Og måske vil der være mulighed for at forlænge tilladelsen, siger Hans Erik Cutoi Toft.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har en maksimal sagsbehandlingstid på seks måneder, men Cutoi-Toft frygter ikke, at der vil gå så længe.

Ryster ikke

Vreden over den blokerede kystbeskyttelse får ikke Poul Jakobsen til at ryste på hånden. Han mener ikke, der er behov for sandfodring ved Søndervig. Klitterne er vokset, og stranden blevet bredere, argumenterer han. Det skyldes de 200 drænrør, han placerede i Søndervig-stranden i 2012, forklarer han.

- Jeg har klaget over tilladelsen til Kystdirektoratet, fordi man ifølge Kystbeskyttelsesloven skal kunne dokumentere behovet for sandfodring, og det har de ikke kunnet, siger Poul Jakobsen, der også vil klage over den næste tilladelse til sandfordring, som Kystdirektoratet vil bede om næste år.

Afdelingschef Hans Erik Cutoi-Toft hos Kystdirektoratet er ikke enig med Jakobsen og udtalte til Dagbladet tirsdag, at direktoratets målinger viser, at det vil være godt at sandfodre ved Søndervig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: En flot økonomisk julegave til Skjern

Det er en flot julegave i utide, Skjern står til at modtage; en julegave, der på sigt kan komme til at betyde meget for byens - og hele kommunens - musikliv. I Dagbladet kan vi fortælle, at Realdania har givet arbejdsgruppen bag Remisen Skjern tilsagn om 850.000 kroner til at redde byens gamle remise. Målet er, at der i løbet af de næste år skal skabes et nyt spillested i det tidligere garageanlæg for tog. Og Realdania må virkelig tro på ideen; arbejdsgruppen havde kun søgt om 750.000 kroner, men fonden har valgt at lægge 100.000 kroner oven i, så nu har Remisen Skjern 850.000 kroner til at gå i gang med at sikre bygningens klimaskærm. Planen er at gå i gang med at tætne taget og lukke huller i murværket til foråret. Dermed ser der ud til, at den 100 år gamle bygning reddes, og det er godt af flere grunde. Remisen er et levende minde om den faktor, der mere end nogen anden har skabt Skjern - nemlig jernbanen. Det ville være sørgeligt, hvis den karakteristiske bygning skulle forsvinde. I Ringkøbing er der vist stadig en del, der ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at redde Ørnhøjbanens gamle remise. Til gengæld er det så lykkedes at redde det gamle elektricitetsværk og gøre Generator til et spillested af betydning for hele kommunen. Mon ikke det også kan lade sig gøre i Skjern; Remisen har i alt fald de rammer, der skal til for at skabe et spændende kulturmødested midt i byen. Der er lang vej endnu, meget skal afklares, men med 850.000 kroner på bogen er projektets realisering kommet et vigtigt stykke længere; ikke mindst vil Realdanias donation give initiativtagerne endnu mere blod på tanden. I det hele taget er der grøde i miljøet omkring Vestjyllands traditionelle transport-rygrad, Længdebanen. I Tarm er man i fuld gang med forvandle den gamle stationsbygning til et kulturelt mødested, og i Ringkøbing arbejder man også med tilsvarende planer i den fredede stationsbygning. Til næste år er det i øvrigt 145 år siden, længdebanen åbnede for trafik. Et bedre bevis på dens fortsatte relevans end de forskellige kulturprojekter, der er på vej i dens uudnyttede bygninger, kan man ikke få.

Skjern

3F sammenligner overenskomster i omstridt sag: Fyldt med fejl, lyder kritikken fra Kristelig Arbejdsgiverforening

Annonce