Annonce
KLUMME

Kommune og EU-kontor indgår ny aftale om samarbejde

- Det er vigtigt, at vi har CDEU som bindeled, hvis vi vil lykkes med at komme igennem med de ønsker, vi har til EU, lyder det fra Hans Østergaard (V), der er borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sammen med Erhvervs- og Vækstudvalget har han netop været på studietur til Leuven og Bruxelles, hvor den nye samarbejdsaftale mellem CDEU og Ringkøbing-Skjern også blev underskrevet.

RINGKØBING: Tilbage i 2016 underskrev Ringkøbing-Skjern Kommune og CDEU for første gang en samarbejdsaftale.

Den har ledt til så gode resultater, at en ny aftale netop er blevet underskrevet af direktør for CDEU, Lars Holte Nielsen, borgmester i Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard (V), og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk (S).

Aftalen gælder til og med 2020 og går ud på at fremme vækst, synlighed samt videns- og kapacitetsopbygning hos Ringkøbing-Skjern. Den bygger i øvrigt på erfaringerne fra den tidligere samarbejdsaftale.

Når Hans Østergaard skal forklare, hvorfor kommunen vælger at indgå i endnu en samarbejdsaftale med EU-kontoret i Bruxelles, så har det to primære årsager:

- Dels mener jeg, at det er vigtigt at være en del af fællesskabet såvel her som hjemme lokalt, men jeg mener også, at hvis det ikke var for kontoret her, så ville vi have væsentligt mere vanskeligt ved at søge ind på de EU-programmer, der er, og hvor vi kan hente nogle ressourcer hjem fra, siger han.

Annonce

To primære årsager til ny aftale

Som et eksempel på den værdi, som samarbejdet kaster af sig, så nævner borgmesteren det tætte samarbejde mellem CDEU’s erhvervskonsulent i Midtjylland, Thomas Steen Hansen, og det lokale erhvervsråd i Ringkøbing-Skjern:

- Med den nye erhvervsfremmelov var vi meget betænkelige ved, at man ville frakoble det lokale niveau. Det måtte bare ikke ske, og det endte jo så heldigvis med, at vi kunne bevare det lokale erhvervsråd. Nu har jeg netop talt med Thomas Steen Hansen, og han fortæller, hvordan samarbejdet med erhvervsrådet er guld værd i forhold til arbejdet hernede i EU, netop fordi vi har det lokale led til at udpege de virksomheder, der har de rette idéer.

- Dermed kan erhvervsrådet kontakte virksomhederne og sige ’Prøv at høre her; her er der altså et program, som det kunne være givtigt for jer at søge ind i’ og så kan Thomas Steen Hansen komme og fortælle om mulighederne. Det samarbejde giver bare noget afkast og en ekstra dimension på vores arbejde med virksomhederne, så det er vi meget glade for, fortæller Hans Østergaard.

Derfor er der for Hans Østergaard heller ingen tvivl om, at det nytter at underskrive endnu en aftale:

- Jeg mener så ganske afgjort, at det giver god mening for os at forny samarbejdsaftalen her. Det ville ligge mig meget fjernt ikke at gøre det, for det er vigtigt, at vi har CDEU som bindeled, hvis vi vil lykkes med at komme igennem med de ønsker, vi har til EU, siger han.

Direktør for CDEU, Lars Holte Nielsen (tv.), borgmester i Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard (V), og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Søren Elbæk, er positive over for et bredere samarbejde. Pressefoto

Nyt fra EU

Nyt fra EU er leveret af Erhverv+ fra Midtjyllands kontor i Bruxelles, Central Denmark EU Office.

Kontoret er ejet af Region Midtjylland, regionens 19 kommuner samt Aarhus Universitet.

Midtjyllands EU-kontor hjælper virksomheder, insitutioner og offentlige myndigheder med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter.

Se mere på www.centraldenmark.eu eller kontakt det midtjyske erhvervsteam i EU på erhverv@centraldenmark.eu

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hvide Sande

Mand stjal tv i feriecenter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce