Annonce
Vestjylland

Kommune fordobler tilskuddet til at sikre vestkysten

For lille indsats mod kystsikring gør, at havet hvert år spiser op til fem meter... Det er ikke tilfredsstillende, mener Karsten Filsø. Arkivfoto
Holstebro Kommune har afsat 1,3 millioner kroner ekstra til kystsikring i 2020, og sammen med et langt større statsligt bidrag skal det bremse, at havet spiser cirka tre meter om året af klitrækken langs vestkysten.

HOLSTEBRO: Byrådet har afsat 1,3 millioner kroner ekstra til kystsikring i 2020 i det nye budget, og det er næsten en fordobling i forhold til udgiften på 1,4 millioner kroner i år. Det hænger sammen med en forventning om en ny aftale med staten, hvor også staten sætter bidraget til kystsikring kraftigt op.

- Der er ikke underskrevet en ny aftale, men staten lægger op til næsten en fordobling af sit bidrag, og vi forventer, at kommunernes bidrag stiger tilsvarende, siger Karsten Filsø (SF), der er formand for natur, miljø og klimaudvalget i Holstebro Kommune.

Holstebro er med i en fællesaftale med tre andre kommuner, nemlig Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Thisted, samt staten, og aftalen gælder for den meget udsatte 110 kilometer lange kyststrækning mellem Nymindegab og Lodbjerg i Sydthy i nord. I den seneste femårsaftale har kommunerne samlet betalt 10,3 millioner kroner om året, mens staten i år betaler 96,9 millioner kroner.

Men det har ikke været penge nok til at sikre kysten mod tilbagerykning på op til 3,2 meter om året.

- Den gamle aftale har været voldsomt utilfredsstillende, hvor man ikke har kunnet sikre kysten. Det holder ikke på længere sigt, men det var, hvad der var penge til, siger Karsten Filsø.

Annonce

Har mistet land

Også Kystdirektoratet har kaldt den årlige tilbagerykning "uheldig" ud fra et kysteknisk synspunkt. Derfor er der nu lagt op til, at statens bidrag stiger til 185 millioner kroner - og kommunernes bidrag tilsvarende.

- Vi er meget optaget af at bevare fællesaftalen, hvor staten fortsat bidrager til kystsikringen langs vestkysten, siger Karsten Filsø.

Pengene bruges fortrinsvis til sandfodring og for på den måde at få en bred og højere forstrand og sikre kysten mod nedbrud, når det stormer.

- Med en fordobling af beløbet vil vi kunne sikre den nuværende kystlinje og over de kommende aftaler gerne få kysten til at vokse igen, siger Ane Høiberg Nielsen, der er chef for kystbeskyttelse hos Kystdirektoratet.

Over de seneste mange år er det gået den modsatte vej, fordi kystsikringen ikke har været tilstrækkelig.

- Vi har tabt land over de seneste 15 år. Med en bredere og mere robust forstrand kan bølgerne løbe mere energi af, inden de rammer klitrækken, siger hun.

Lige nu har kystdirektoratet dog måttet standse sandfodring blandt andet ved Søndervig, fordi entreprenør Poul Jakobsen fra Skagen har klaget over miljøtilladelsen. Poul Jacobsen mener, at hans system med nedgravede drænrør er en mere effektiv kystsikring, og han har bebudet, at han også vil klage over miljøtilladelser i 2020.

Netop i 2020 vil Kystdirektoratet søge om en stor sandfodring på hele strækningen - og herunder langs kysten i både Holstebro og Lemvig kommuner.

- Hvis der kommer nye klager, kan det forsinke arbejdet med sandfodring i 2020 i op til et halvt år, siger Hans Erik Cutoi-Toft, der er chef for kystzoneforvaltning i Kystdirektoratet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce