Annonce
Alarm 112

Kommune-chef dømt for voldtægt af 60-årig mandlig ansat

Free / Jan Bjerre Lauridsen, Ritzau/Free
En 46-årig mand er blevet idømt otte måneders fængsel for overgreb begået ved en firmafest i sommer.

En nu tidligere leder i Odense Kommune er torsdag blevet idømt otte måneders fængsel for at have forgrebet sig seksuelt på en 60-årig mandlig kollega.

Det har Retten i Odense slået fast trods uenighed mellem dommerne, skriver fyens.dk og DR Fyn.

Den 46-årige mand er dømt for at have voldtaget den ældre ansatte, da de i juni begge deltog i et ryste-sammen-arrangement i den afdeling i kommunen, som den dømte var leder af på daværende tidspunkt.

To dommere ved domsmandsretten mente, at otte måneders fængsel og en erstatning på 35.000 kroner var en passende straf for overgrebet, mens den tredje var uenig.

Den tidligere chef er dømt for at have forgrebet sig på den 60-årige mand ved arrangementet, der havde fagligt indhold om formiddagen, men siden udviklede sig til en festlig begivenhed.

Den mandlige leder forklarede ifølge fyens.dk under retssagen, at han udelukkende havde forsøgt at hjælpe den 60-årige mand, der var blevet så fuld, at han ikke kunne klare sig selv.

Efter et toiletbesøg kunne han ikke få sine shorts og underbukser på, og den kommunale leder placerede ham derfor på en briks i et rum.

Den 46-årige mand forklarede, at han på det tidspunkt opdagede, at manden var våd og tørrede ham derfor med en kleenex.

Ifølge den nu dømte mand havde han i det hele taget forsøgt at tage sig af manden og betalte senere på aftenen en taxa, der kunne køre den 60-årige hjem, skriver fyens.dk.

Den 60-årige havde dog en helt anden version af, hvad der var sket. Han forklarede, at han var vågnet op på briksen, mens den 46-årige leder forgreb sig på ham på forskellige måder.

Forklaringen blev blandt andet bakket op af resultatet af dna-prøver, som viste, at den 46-årige mands dna var blevet fundet på den 60-åriges penis. Også taxachaufføren og den 60-åriges søn har været indkaldt som vidner.

Den nu dømte mand fra Odense er ikke længere ansat i afdelingen. Han har under retssagen nægtet sig skyldig. Det er ikke oplyst, om han anker dommen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce