Annonce
Vestjylland

Kommune bevarer gratis busser

Det vil også i 2020 være gratis at køre med rute 270 mellem Holstebro og Thorsminde - ligesom på tre andre lokalruter i Holstebro Kommune. Det har teknisk udvalg besluttet. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Politikere har besluttet at bevare de gratis busser på flere ruter - herunder til Thorsminde.

HOLSTEBRO: Det vil også fremover være muligt at køre gratis med bus på ruterne fra Holstebro over Ulfborg til Thorsminde; på ruten over Borbjerg til Vinderup og på rute 252 til Råsted og 283 til Borbjerg. Det har politikerne i teknisk udvalg besluttet.

- De gratis busser er til gavn for oplandsbyerne, og billetindtægerne er alligevel ikke særligt høje, siger Klaus Flæng (S), der er formand for teknisk udvalg.

De mulige indtægter er på cirka 119.000 kroner, men derfra skal trækkes de 56.000 kroner, som billetsystem i busserne ville koste.

- De cirka 60.000 kroner er en meget lille pris at betale for at give borgere i nogle af de mindre byer en god service, siger Klaus Flæng.

Det er to år siden, at politikerne besluttede at gøre busruterne gratis, fordi det ville koste så meget at installere billetsystemer, så det stort set opvejede de forventede indtæger.

- Udstyret er i mellemtiden blevet noget billigere, men vi har valgt at bibeholde ordningen, siger Klaus Flæng.

De to første år har beslutningen om gratis busser på de fire strækninger været for ét år af gangen.

- Nu har vi valgt at gøre det permanent, indtil der blive besluttet noget andet, siger Klaus Flæng.

Der kører dog en klagesag hos Midttrafik over lovligheden af de gratis busser på visse strækninger.

- Hvis det skulle vise sig ikke at være lovligt, må vi se på det igen, siger Klaus Flæng.

Det er altså bestemte lokalruter, der er gratis, men det gælder ikke for Holstebro bybusser, og det gælder heller ikke for den flexbus, som kører på rute 270 til Thorsminde i weekenden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce