Annonce
Indland

Kommune afliver 100.000 fredelige bier nær skole

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I den ene ende af Hundested arbejdes der for at tiltrække bier, mens der i den anden ende udryddes tusindvis.

Halsnæs Kommune har sprøjtet et fortov ved Hundestedskolen, som 100.000 bier havde indtaget.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag.

I den ene ende af Hundested sår Halsnæs Kommune særlige blomster for at tiltrække bier og andre insekter.

I den anden ende af byen har kommunen gjort kort proces og udryddet omkring 100.000 bier.

En forælder havde på Facebook slået alarm over de mange tuer på vejen over for Hundested Skole. Tuerne viste sig at være bo for et kæmpe samfund af bier.

Ifølge eksperter, som kommunen har rådført sig med, er det formentlig buksebier.

Disse anses af eksperter som fredelige og stikker kun, hvis de provokeres stærkt. Nu er de udryddet.

- Jeg mener ikke, vi havde noget valg, siger Jeppe Schmidt, der er leder i Halsnæs Kommune, Trafik og Vej, til Frederiksborg Amts Avis.

Det giver Annette Bruun Jensen ikke kommunen medhold i. Hun er lektor i insekter og honningbiers sundhed på Biovidenskabeligt fakultet på Københavns Universet.

Annette Bruun Jensen mener, at kommunen burde have overvejet andre muligheder, før giftsprøjten blev taget i brug.

- Man kunne måske have lavet en anden strategi med at oplyse og berolige, siger Annette Bruun Jensen til avisen.

- For det er da interessant. Man kan jo ikke bare flytte dem, men måske kunne man spærre området af, så man ikke går der. Det er jo, mener jeg, værdifuldt og spændende og kunne måske endda bruges af skolen i undervisning.

Onsdag tager kommunen til genmæle på kritikken.

I en skriftlig kommentar på kommunens hjemmeside udtaler direktør i Halsnæs Kommune Martin B. Lindgreen, at man skal passe godt på bier, men også på de mennesker, som risikerer at blive stukket, hvis de træder eller falder på dem.

Han oplyser, at forvaltningen vurderede, om bierne kunne flyttes, men at det ikke kunne lade sig gøre med så mange bier, som gravede sig ned på et større jordstykke.

Ligeledes blev en afspærring overvejet, men det ville ifølge direktøren tvinge skolebørnene og andre forbipasserende ud på vejbanen.

Halsnæs Kommune har ikke viden om, at nogen er blevet stukket af de bier, som nu er udryddet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Grib bolden til håndboldens dag

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Annonce