Annonce
Klumme

Kommer du til årets grundlovsfest?

Karina Winkler. Foto.Jørgen Kirk

Grundlovsdag og Grundlovsfest hænger unægtelig sammen, og med borgere fra Tarm vil vi skabe rammerne og fejre fællesskabet samt demokratiet den 5. juni i Anlægget ved Skjern Kirke.

Da jeg spurgte min datter; "Hvis du skulle skrive en klumme om Grundlovsdag, hvad ville du så skrive?" svarede hun "Taler du om den første Grundlov?" og jeg blev lidt paf. Men hun har jo ret. Når vi sidder rundt om middagsbordet og har diskussioner om stort og småt, så referere vi jo aldrig til Grundloven.

Grundloven er fundamentet for det samfund, vi kender, og som vi lever i, og den har været det lige siden 1849. Det er tankevækkende, at den kun er blevet ændret to gange. Første gang i 1915, hvor kvinderne fik deres stemmeret. Det blev betragtet som en radikal ændring, hvilket det jo også var. At det skulle tage så lang tid, kan jeg godt undre mig over. I dag er det en rettighed, som vi tager for givet modsat i andre lande, hvor man stadig kæmper for at få ret til at stemme og bestemme over eget liv.

I Danmark har vi nogle demokratiske rettigheder, som vi skal værne om. Retten til at ytre sig, religiøs frihed, retten til at samles i foreninger og så videre. Og her må jeg nok give Messerschmidt ret - selvom det gør lidt ondt - at det er vigtigt at italesætte Grundloven og de danske værdier, som præger vores levevis.

I vores område er foreningslivet stort, og vi samles i små og store foreninger. Her har vi vedtægter, der bestemmer hvad vi må og ikke må. Her afholdes der generalforsamlinger, som sikrer, at alle har mulighed for at blive hørt og få indflydelse på de beslutninger, som kan komme til at påvirke ens liv. Det er noget vi måske ikke værdsætter og tager lidt for givet, men det er ikke en selvfølge.

Derudover nærmer folketingsvalget sig, og igen får vi mulighed for at få indflydelse på hvem, der skal sætte retningen for det samfund, som vi ønsker at leve i. Afhængig af hvor man står rent politisk, så har vi jo forskellige opfattelser af, hvor vi ønsker at bevæge samfundet henimod. Men grundlæggende er vi forhåbentlig enige i, at alle har ret til at stemme, til at ytre sig og til at mødes i forskellige forsamlinger og så videre.

Det er ikke noget, man bare skal tage for givet, og det er derfor vigtigt at italesætte dette over for vores børn og nye medborgere, som kommer fra andre samfund, der måske ikke ligner vores, og som i nogle tilfælde kan adskille sig væsentligt fra det, som vi kender. Når man vælger at blive borger i vores land - det er jo også et valg - så er der kulturelle forskelle, herunder værdier, som kan adskille sig fra de danske, men så er det jo vores opgave at vise og inddrage andre i vores demokrati og på den måde bevare det, som er vigtigt for os.

En måde at vise det på er på Grundlovsdagen og ved at fejre det med en folkefest for alle grupper - uden hensyn til religion og politisk ståsted. Her byder vi op til fest i anlægget. Her er der plads til alle, og alle er velkommen til at fejre Grundlovsdagen med os. Tarm-borgere vil gå i samlet flok - over åen - til Skjern, og de tager årets vandbærer med. En borger, som har arbejdet for at fremme fællesskabet mellem Tarm og Skjern. Selve Grundlovstaleren er på plads, og der vil være sang og dejlig musik fra VGT i Tarm, Gymnastikopvisning fra DHE, tovtrækkeri over åen og spejderne vil være der for at bygge et tårn.

Så kom glad og brug et par timer med os og vi håber, at du vil tage en Skjern- eller Tarm-ven med, og at vi sammen får genoplivet Grundlovsfesten og gør dagen til en festdag.

Annonce

Så kom glad og brug et par timer med os og vi håber, at du vil tage en Skjern- eller Tarm-ven med, og at vi sammen får genoplivet Grundlovsfesten og gør dagen til en festdag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce