Indland

Kommentatorer: Ny KD-formand er bedre til at sælge politikken

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ny formand for Kristendemokraterne får ros, men partiet kommer næppe i Folketinget, vurderer kommentatorer.

Selv om Kristendemokraternes nye midlertidige formand, Isabella Arendt, har fået meget ros og opmærksomhed, får partiet svært ved at komme Folketinget.

Det vurderer politiske kommentatorer, efter at den hidtidige formand, Stig Grenov, mandag har bedt om orlov i fire uger som følge af et stort arbejdspres.

- Hun er ny, ung, ser godt ud og kommunikerer stærkt. Hun er et frisk pust til Stig Grenov, som har virket træt, og som vi har set på gennem flere valg, siger Thomas Funding, politisk redaktør hos Avisen Danmark.

Den 26-årige Isabella Arendt har frem til nu været partiets næstformand.

Hun har været relativt ukendt i den brede offentlighed, men fik blandt politiske iagttagere meget ros for sin optræden i en partilederrunde på TV2 i tirsdags, hvor hun afløste en syg Stig Grenov.

- Hun gjorde det rigtig godt, men man skal passe på med at tro, at det flytter rigtig mange vælgere, at man får tre minutters taletid på nationalt tv, siger Thomas Funding.

Samme vurdering kommer fra politisk kommentator Jarl Cordua, der tvivler på, at skiftet på formandsposten er nok til at få partiet i Folketinget.

Hos Ritzau Index, et vægtet gennemsnit af en stribe meningsmålinger, ligger partiet til 1,2 procent af stemmerne og har derfor et stykke op til de 2,0 procent, der vil få partiet i Folketinget.

Jarl Cordua peger på, at partiet går til valg på en rød politik på emner som velfærd, udlændinge og klima.

- Man har rød politik på hylderne, men peger alligevel på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister. Hvis man er optaget af de bløde emner, er der en håndfuld røde partier at stemme på.

- Kristendemokraterne appellerer til en smal gruppe. Typisk har deres vælgere en baggrund i landets missionshuse, siger Jarl Cordua.

Thomas Funding vurderer, at partiet skal satse hårdt på at markere sig på udlændingeområdet.

- De skal satse på de borgerlige vælgere, der har fået nok af hele tiden bare at ville stramme udlændingepolitikken, men gerne vil have Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

- Kristendemokraterne kan måske blive en ventil for de vælgere, der ikke er trygge ved at stemme på eksempelvis De Radikale, da det formentlig vil betyde Mette Frederiksen (S) som statsminister, siger Thomas Funding.

Kristendemokraterne er ikke blevet valgt til Folketinget siden valget i 2001, hvor partiet fik fire mandater.

/ritzau/

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Høhotel, laks og islændere: Skjern BnB går nye veje

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Stafet for Livet: Over 200.000 kroner til kampen mod kræften

Erhverv

Et paradis for islændere: Landi-Askja på opdagelse omkring Skjern Å

Danmark For abonnenter

Thorbjørn har skabt millionforretning på influencere: Branchens omsætning kan tredobles i år

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Galleri: 581 deltog i stafet for livet

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Vis lidt respekt for - og på - kirkegårdene

Et instagram moment finder man på Bispebjerg Kirkegård, når de japanske kirsebærtræer blomstrer. Så hippe er de lyserøde selfies, at de er nævnt i dagbladet Politikens 'ultimative byguide til nye studerende', som advarer om, at man får travlt i trængslen: "Du er langt fra den eneste, der fifler med at skrive #sakura på din telefon, og det tager tid at sikre det helt rigtige stoiske smil, når du skal fange dit hoppebillede", hedder det i avisens anbefalinger. Kirkegårde er åbne for alle, ikke kun for de sørgende. Men roen og gravfreden er nogle steder ved at blive overdøvet af selfies, solbadning og udflugter med det hele. For tre år siden gik det helt galt, da en to-dreng legede gemmeleg med sine forældre på Vestre Kirkegård i København: En gravsten faldt ned over drengen, som døde. Ulykken har betydet, at kirkeministeriet og arbejdstilsynet har krævet sikring af kirkegårdenes gravmonumenter. Ikke nogen billig øvelse - og økonomi er da også begrundelsen for, at menighedsrådet i No har besluttet at nedlægge sit lapidarium - stedet, hvor sten fra nedlagte grave står opbevaret. Hvis efterladte ikke inden årets udgang har bedt om at få udleveret sløjfede sten, vil de blive sendt til knusning, lyder det på et opslag ved kirken. Det er vel ikke helt urimeligt at spørge, om et enkelt tragisk dødsfald virkelig behøver at føre til destruktion af kulturarv, fordi menighedsråd føler sig økonomisk presset af sikkerhedskrav. Sikkerhedskrav, som vel at mærke ikke ville være nødvendige, hvis folk kunne færdes med helt almindelig pli på kirkegårdene. Det vil sige uden at tumle larmende omkring mellem - eller for den sags skyld på - gravstenene. Kirkegårdene er for både de døde og de levende. Førstnævnte gruppe tager formentlig både selfies og solbadning i stiv arm, men der er alle gode grunde til, at de levende gør sig klart, at kirkegårde er steder, hvor der først og fremmest skal være plads til ro og fordybelse. Hvis det var udgangspunktet for alle kirkegårdsbesøg, ville der næppe være brug for den helt vilde sikring af gravstenene, og vi ville kunne bevare den kulturhistorie, som stenene er enestående eksponenter for. Det er sten med sjæl - og det vil være blodig synd, hvis de skal ofres for ussel mammon og sjælløs mangel på respekt.

Tarm For abonnenter

73-årig giver atter Europa pedal: Mads Peder cykler ny cykel hjem fra Italien

Navne For abonnenter

Henriette blev kun 33 år: Hun nåede ikke med til barnedåb

Skjern

HydraSpecma investerer i ny fabrik og svensk hovedkontor

Ringkøbing IF

Brændte chancer og store forsvarsfejl kostede nyt nederlag

Annonce