Annonce
Danmark

Kommentator: Kommunal udligning har gjort alle sure i 40 år

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Økonomisk udligning deler alt og alle i politik, men kritikken er dog skarpere denne gang, mener Hans Engell.

Den 31. januar præsenterede regeringen sit udspil til en reform af den kommunale udligning. Og udløste dermed en sand storm af protester og harme blandt folketingspolitikere og borgmestre i hele landet.

Annonce

Ifølge politisk kommentator Hans Engell var det ganske forventeligt. Og noget, der er sket regelmæssigt i en menneskealder.

- Jeg har selv fulgt udligningsforhandlinger siden slutningen af 1970'erne, så i 40 år har jeg fulgt optakt, forhandlinger og resultater på det her område.

- Og det følger altid det samme mønster. Udligning deler alt og alle i politik. Også internt i folketingsgrupperne.

- For det handler i den grad om penge, og tegnebogen er som bekendt nabo til hjertet, siger Hans Engell.

Fredag har bygen af vrede og kritik nået et nyt højdepunkt. I Jyllands-Posten er borgmestre vrede over, at de kan komme til at hæve skatterne. I Berlingske mener flere borgmestre fra Venstre og De Konservative, at de kommer til at bidrage for meget.

I Ekstra Bladet mener flere socialdemokratiske borgmestre, at de enten får for lidt ekstra eller skal afgive for meget. I B.T. mener borgmestre, at de bliver straffet for at få flere i arbejde, og til Fyens Stiftstidende siger fynske borgmestre, at forslaget vil skævvride øen.

Det er lidet overraskende, siger Hans Engell:

- Det er jo rå politik. For vi er nede i, hvad de enkelte borgmestre kan eller ikke kan økonomisk.

- Og vi taler om en reformtype, der typisk holder i ganske mange år. Så der er rigtigt meget på spil for dem, siger Hans Engell og noterer sig:

- Men nu er det selvfølgelig også sådan i politik, at dem, der er glade og tilfredse, hører man ikke meget fra.

Mens kommentatoren altså genkender forløbet, opfatter han, at den kritik, der lyder fra borgmestre, er blevet stærkere denne gang.

- Jeg synes, at denne runde har en betydelig bitterhed og skarphed, som jeg ikke synes, vi har set før.

- Og det tror jeg, hænger sammen med, at det på mange måder er blevet sværere at være kommune. Mange har store problemer, siger Hans Engell.

Det er ikke kun borgmestrene, der har fundet de hårde ord frem. Venstre vil ikke deltage i forhandlingerne med regeringen, før flere data fra reformen bliver præsenteret.

Netop Venstre er nøglen til, om der kan gennemføres en reform. Uden partiets deltagelse tror Hans Engell ikke, at reformen bliver til noget og droppes i god tid inden det kommende kommunalvalg i 2021.

- Det mest spændende bliver, om det lykkes at lave en bred aftale.

- Udligningsforhandlinger egner sig bedst til, at de to store borgmesterpartier, Venstre og Socialdemokratiet, laver en aftale en mørk nattetime og så lader stormen af læserbreve, borgmestre, der går amok og skælder ud, drive over, siger kommentatoren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Vestjylland

Gylden trio på Lystbækgaard

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce