Danmark

Kommentar præget af manglende viden og research

Flemming Overgaard

3F: Ordet er frit. Tanker er toldfrie. Man kan forestille sig så meget.

Men derfra og så til, at avisen Danmark søndag 10. februar vælger at trykke chefredaktør Peter Rasmussens gisninger om 3Fs mulige interesser i Falck-sagen, er der trods alt et stykke vej. En vej som i et mediehus normalt går via en trykprøvning over for de presseetiske regler og injurielovgivningen.

Grundlæggende har kommentaren to store problemer: Manglende viden om arbejdsmarkedsforhold og manglende research.

Bl.a. hedder det, at "Bios-sagen også indeholder en mærkelig sammenblanding af Falcks og 3F's interesser." Og: "3F, der er reddernes fagforening, ville selvfølgelig gerne have, at deres medlemmer kunne beholde de favorable vilkår, som de havde i Falck."

Tillad mig derfor at forklare sammenhængen: Selvfølgelig er 3F er sat i verden for at varetage vores medlemmers interesser. Derfor havde 3F indgået overenskomst med både BIOS, Falck og Responce. Overenskomster på samme niveau, når det gælder løn, og når det gælder omkostninger for de tre virksomheder.

Ganske logisk, og vores bidrag til sikring af ordnede forhold, gode job og fair konkurrence. I øvrigt i samarbejde med arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv, hvor Responce, BIOS og Falck alle var medlemmer.

Og ganske logisk, fordi det er 3F's medvirken til at sikre, at udbud af ambulancedrift kan foregå på samme måde som udbud af busdrift og andre opgaver. Lige som det her er op til politikerne at sørge for, at de økonomiske rammer og vilkår for udbud af eksempelvis ambulancedrift er i orden.

Hvis Peter Rasmussen havde foretaget lidt research, inden pen blev sat til papir, var han stødt på min udtalelse til Berlingske 2. februar:

"Jeg kan blankt afvise, at 3F har været aktiv i Falcks arbejde mod BIOS. Nogle kommunikationsbureauer har tilsyneladende spekuleret i, om man eventuelt kunne bruge en række organisationer som Danske Patienter, hospitalerne og 3F i deres kampagne. Hvis man læser Konkurrencestyrelsens redegørelse, er der overhovedet intet belæg for eventuelle spekulationer om, at 3F skulle have været en del af Falcks kampagne mod BIOS. Kun at nogen har ønsket at bruge 3F på linje med en række andre organisationer og aktører."

Alligevel spidser Peter Rasmussen sine ord. Blandt andet med bemærkninger som denne:: "Hvis man nu forestiller sig, at Falck og 3F har indgået en uhellig alliance..."

Må jeg anbefale Jysk Fynske Medier, at andre, fremtidige løsrevne forestillinger om spekulative sammenhænge får den skæbne, de bør have: Kast dem ud i redaktionslokalet og lad professionelle journalister efterprøve dem gennem research. Af hensyn til læserne og af hensyn til avisernes troværdighed.

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Bønder og fuglenørder dropper krigen: Lad viben synge foråret ind igen

Danmark

I 2018 var der 25 brud på persondatasikkerheden i Region Syddanmark: - Det er selvfølgelig ikke godt nok

Danmark

De tre vigtigste opgaver efterforskeren havde på dagen med togulykken

Indland

OUH-forskning: Undersøgelse af gener kan forudsige risiko for hjertesvigt

Danmark For abonnenter

Søren Østergaards egne yndlingsfigurer: Smadremanden er ikke en af dem

Debat

Regnearksledelse har smadret vores system

Det er beskæmmende at se politikerne, ivrige, næsten stakåndede, overgå hinanden med milliontilbud til borgerne. Det er flovt, pinligt og afslørende. Vi ser det intensiveret til det groteske i den igangværende valgkamp. Alt handler om millioner. Men det er ikke alt, der kan købes for penge. Forstå det dog, kære politikere Tilliden til politikere og offentlige virksomheder som f.eks. Skat styrtdykker i disse år. Rationalisering, effektivisering og digitalisering har været nøgleord. Management-, IT- og andre konsulenter har udskrevet regninger på mange hundrede millioner kroner. I mange år troede de fleste på, at ministerier, styrelser, kommuner m.fl. havde styr på tingene. Troede, at der var overblik, retning og kontrol. Fyringer, effektiviseringer, udflytninger, centralisering, forenkling og nye veldokumenterede og velafprøvede IT-systemer hørte til dagens orden. Parolen var: Lad os fyre nogle flere! Men pludselig blev det klart for alle, at der var noget virkelig galt. Ligene væltede ud af skabene. Politikere, ministre og de øverste ledere vaskede hænder. I løbet af ti år blev Skat smadret. Så meddelte skatteministeren i midten af marts, at det ville koste adskillige milliarder kroner at genoprette Skat som organisation. Der skal bl.a. ansættes tusinder af nye medarbejdere. Dette – og meget andet af det, der er sket i de forløbne ti år inden for den danske offentlige sektor – bør få os til at standse op og tænke os grundigt om. Man kan ikke løse de eksisterende problemer med den logik, der har skabt dem. Det handler ikke kun om flere penge. Det store konsulenthus McKinsey hartjent flere hundrede millioner kroner på at levere ydelser til det offentlige. Og hvis der er noget, man har forstand på i McKinsey, er det rationalisering, centralisering og digitalisering - eller: Regnearksledelse - der er, hvad der er blevet praktiseret af skiftende regeringer i Danmark gennem de seneste år. I mere populære vendinger har det også heddet NPM, New public management, effektiv ledelse, lean management og andet. Men sammenfattende handler det om en talmæssig it-baseret tilgang til ledelse. Man finder ved konsulentskrivebordene ud af, hvordan tingene skal se ud derude i organisationerne, og så designer og udtænker man efter alle kunstens regler, hvordan tilsyneladende involverende, motiverende, meningsskabende og engagerende processer skal se ud og implementeres, så virksomheden bliver som designet – og det handler altid om, at der skal spares betydelige beløb efter nøje planlagte forløb. Disse regneark - og konsulenterne bag - har vi stolet på. Det er sådan set det mest fantastiske. Deres vigtigste kort på hånden var, at de i mange år – og mange steder – havde udskrevet store regninger på rådgivning overvejende baseret på regneark og produktivitets- og besparelsestænkning – og ligeledes var berømte for at producere lange rækker af rapporter, der samlede og samler støv rundt omkring i virksomheder og organisationer verden over. McKinsey har ikke ansvaret for alle Skats kvaler og skandaler, men det er nødvendigt at nævne den ledelses- og organisationstænkning, som dette firma er kommet til at repræsentere, når man skal forsøge at danne sig et overblik over, hvad der i disse år tegner sig af udviklingstendenser og – fænomener i den offentlige sektor i Danmark. Det handler nemlig ikke bare om Skat. Det handler om regnearkene i hele den offentlige sektor. Sygehuse, fængselsvæsenet, museer, gymnasier, mm. Overalt er der så voldsomme signaler fra flere og flere, at det er nødvendigt at standse op og spørge: Er der noget mere generelt her, som kræver nye typer af overvejelser? Er der noget grundlæggende i vejen med regnearkstilgangen til ledelse? Der skal standses op nu. Der skal tages afstand fra regnearkene som det eneste saliggørende. Det, vi har set med Skat, er resultatet af en primitiv, kortsigtet talmæssig tilgang til ledelse. Og den danske hospitalssektor ser ud til at være på vej ind i samme, helt uacceptable tilstande. På det seneste har afgørende parter talt om sammenbrud – fra både sygeplejersker og læger kommer der meget alvorlige advarsler. Inden for folkeskolen - og andre kommunale områder - er der ligeledes alvorlige røster – og det har der faktisk været længe. Det ser ud til, at Danmark i de sidste mange år har været på en helt forkert ledelseskurs i den offentlige sektor, og bag regneark og konsulenter skimter man et finansministerium, der er besat af nøgletal, besparelsesrunder og en alt for simpel og mekanisk ledelses- og organisationstænkning. Finansministeriet har en enorm magt over alt og alle i den offentlige sektor. Der skal være styr på finanserne – det afviser jeg ikke, men der skal ikke være så meget styr, at almindelig sund fornuft og gedigen faglighed bliver så ugleset, at de simple systemer, regnemodeller og nøgletal totalt tager over. En organisation kan og skal ikke ledes af en busfuld konsulenter, der kommer rullende ind udefra med modeller og standarder, som de har postulerede erfaringer med at rulle ud i de mest forskelligfartede organisationer. En organisation skal ikke være afhængig af konsulenter. Man kan ikke købe sig til ledelse udefra – sådan som man har indtrykket af, at nogle offentlige organisationer undertiden gør det. Det er bl.a. det, vi ser resultaterne af lige nu. Der skal ledere ind - og konsulenter ud. Mange af de dårligdomme, vi ser i den offentlige sektor, handler om mangel på ledelse og dårlig ledelse. Og disse dårligdomme forsvinder ikke, uanset hvor mange millioner man bevilger til det ene og det andet formål.

Danmark For abonnenter

Efterforskeren: - Da vi så toget, vidste vi, det var meget alvorligt

Danmark For abonnenter

20 år med Zirkus Nemo: Gu’ bli’r han da stolt, når han kigger ud ad vinduet