Annonce
Fodbold

Kommentar: Hareides EM-fest kan blive Hjulmands nu

KOMMENTAR: Der er helt stille i Danmark. Alle sidder inden døre og afventer endnu et pressemøde med indskærpelser af, hvordan man skal gebærde sig i pandemien.

Tirsdag holder Uefa et møde, hvor langt de fleste venter, at EM i fodbold udskydes til december. Det tyske fodboldforbund har talt varmt for beslutningen og der er ingen, der tror på, at man kan gennemføre en slutrunde i juni i 12 forskellige lande.

Forleden fortalte den danske landstræner Åge Hareide til Viasats Camilla Martin, at det var hans ambition at slutte godt som ansvarlig for de rød-hvide og ville blive skuffet, hvis ikke mindst landsholdet nåede en EM-kvartfinale.

Nu er den skinbarlige sandhed, at Åge Hareides tid med landsholdet kan være fortid allerede i løbet af tirsdagen.

Åge Hareide har kontrakt til 1. juli og herefter er det Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst, der skal overtage landsholdet. Det må jo i sagens natur betyde, at det er det nye trænerpar med den nye fodboldfilosofi, der skal overtage holdet i Nations League-kampene og den slutrunde, der skal spilles i december - eller senere.

Det sætter mange store følelser i gang. For de fleste under Åge Hareide at gøre sit arbejde færdigt med EM-slutrunden. Men DBU har jo eftertrykkeligt søgt efter en anden idé med landsholdet og gjort det klart for Åge Hareide for længe-længe siden.

Åge Hareide har gjort alt rigtigt bortset fra at vinde DBU-toppens hjerte og sikkert de dele af befolkningen, der går med strømmen og først skoser Morten Olsen for ineffektiv boldmassage og siden Åge Hareide for det modsatte.

Men kontrakterne er skrevet under. Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst ville skulle stå i spidsen for Danmark ved EM i december og Hareide kan ende med at skulle sige farvel efter 34 kampe uden nederlag, hvis man ser bort fra VM-ekstratids-nederlaget til Kroatien og vikar-nederlaget i Slovakiet.

Der er ganske vist fastsat nogle EM-opvarmningskampe den 1. og 7. juni i Brøndby mod Norge og Sverige. De kan også blive ramt af aflysninger, men omvendt kunne de kampe være lejlighed til et formelt farvel til landstræneren, der havde så svært ved at tabe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

112

Stjålet hjelm smidt imod rude

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce