x
Annonce
Sport

KOMMENTAR: Hareide skal have sin hyldest

KOMMENTAR: Der er ingen grænser for den medfølelse, der strømmer imod 66-årige Åge Hareide fra DBU's side.

Både DBU-formand Jesper Møller og fodbolddirektør Peter Møller, der som formanden har rødder i AaB, er overordentlig kede af, at Hareide ikke får lov at slutte sine fire år som dansk landstræner med EM-slutrunden, der ville have begyndt med tre hjemmekampe i Parken i juni, hvis ikke der havde hærget en corona-virus.

Men der er ret beset heller ingen anden løsning end at sige farvel og tak til Åge Hareide al den stund, at hans kontrakt udløber i sommer. Og rent faktisk synes DBU's medfølelse oprigtig nok.

Selv om DBU jo for længst har sværget til en anden løsning med Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst ved roret, og de er i forvejen blevet godt rustne af at vente og vente på at komme i job og få implementeret deres fodboldfilosofi, som må formodes at være markant anderledes end nordmandens.

Hareide har stået for en pragmatisk tilgang til spillet og som søn af en torske- og sildefisker har det vigtigste altid været at have en fangst med hjem i nettet uanset, hvordan den er blevet halet inden borde.

Der har siden siden Hareide blev ansat den 10. december 2015 været skepsis i krogene af det danske fodbold-parnas. Mens Ståle Solbakken er blevet hyldet og båret på skjolde gennem sine år i FC København, så var det alligevel en kende tungt også at skulle bekende sig til en nordmand i spidsen for de rød-hvide.

Det ligger dybt i danskerne, at nordmændene ikke er så dygtige til at spille fodbold som os andre. Det ligger helt tilbage til Egil Drillo Olsens dage i 90'erne, da Norge fejrede trumfer ved at sætte et massivt flydebælte ud på havet og så ellers sparke bolden op til en, der hed Flo og gøre sig farlige derfra.

Den slags ligger så fjernt fra det fine danske og selv om Morten Olsen var kørt sur i netop en spillestil, der talte en skov af afleveringer uden fremdrift, så kom en del af eksperterne åbenbart alligevel til at savne en mere boldbesiddende og måske fastere spillestil.

Drillo sagde altid, at fodbolden udvikler sig dialektisk. Dialektik er en filosofisk metode til at forklare en bestemt sag eller et bestemt forhold ved at kombinere argumenter for en mulig forklaring med modargumenterne (antitese) til en højere enhed (syntese) eller ved at anskue sagen fra forskellige sider. Tja-bum.

Hareide vidste, at han med sin ballast og det mere ydmyge men praktiske og realistiske syn på fodboldspillet, havde skeptikere.

- Skeptikerne kan du aldrig besejre. Det gør du aldrig som nordmand. Skeptikerne vil altid være der uanset. De har en anden kultur og et andet syn på det. De foretrækker en dansker i spidsen for landsholdet og så er det svært at være nordmand, sagde han umiddelbart efter udnævnelsen af Hjulmand og Wieghorst.

Der findes en vise om minigolfbanen ved Fladballe strand, hvor agtværdige mænd i årevis spillede det 18. hul på tre slag med en særlig teknik, som alle så som den eneste og rigtige måde at klare hullet på. Indtil der kom en fremmed og slog bolden i hul på et eneste slag. Han blev forvist fra banen.

Helt så ilde gik det ikke Åge Hareide. Der var trods alt fornuftige folk, der kårede ham som årets træner i 2018 og 2019. Det var også svært at gøre andet med en mand, der overlader landsholdet med 34 kampe uden nederlag i ordinær kamp - en mand, der turde træffe hårde beslutninger, da Danmark i november 2016 havde tabt 0-1 hjemme mod Montenegro og siden ikke så sig tilbage.

Åge Hareide skal have sin hyldest fra folket, der stod bag ham, da DBU valgte en anden. Det må være muligt at arrangere en afskedskamp for ham, når nu landet en skønne dag er blevet til Danmark igen. Det skal være muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Vi skal bruge de danske oplevelser som aldrig før

Læserbrev: I Danmark har vi gennem de seneste ti år bygget et fantastisk turismeprodukt op med et meget bredt udbud af restauranter i alle prisklasser, som gør, at man kan spise kvalitetspizza og gourmetburgere den ene dag og på Michelinrestaurant den næste. Man kan vælge at bo på et nyistandsat vandrerhjem eller på et femstjernet luksushotel. Kort sagt er der masser af oplevelser til enhver smag. Men alle virksomhederne i erhvervet er hårdt ramt af COVID-19-virussen, og vil vi fortsat have et spændende og differentieret oplevelsesudbud i Danmark, så har vi alle et ansvar. Et ansvar for at støtte de danske restauranter, cafeer, forlystelsesparker og øvrige oplevelsesvirksomheder for at bidrage til deres overlevelse. De første konkurser fra hotel- og restauranterhvervet er begyndt at tikke ind. Desværre kommer der flere. Mange flere. Regeringen har allerede gjort meget, og det har danskerne også. Nogle restauranter og hoteller har satset på takeaway gennem krisen, og mange fortæller om kolossal opbakning fra nærmiljøet. Netop denne følelse må vi ikke glemme, når Danmark igen åbner. For behovet for støtte til de lokale virksomheder vil bestå. Denne krise forsvinder ikke igen med det samme. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at det vil tage turisme- og oplevelseserhvervet flere år at komme tilbage til det tidligere niveau. Måske kommer turisterne igen - men hvornår? De senere år er turisterne kommet rejsende hertil fra hele verden for at tage del i den danske hygge og se på dansk kultur og design. De lægger 55 milliarder kroner om året. Penge, som bidrager til et stærkt turisterhver, vi som danskere også får mulighed for at nyde. Men når forbruget fra udenlandske turister forsvinder, er der ekstraordinært brug for, at vi selv støtter op. Vi kan ikke forvente, at udenlandske turister og forretningsrejsende med det samme igen strømmer til landet. Og selvom vi danskere kan ikke dække hele deres forbrug, så kan vi bidrage flere steder. Dette forår har mange været nødsaget til at aflyse runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og andre store mærkedage, der skulle være fejret på hoteller, kroer og restauranter. Forhåbentlig kan disse fejringer gennemføres på et senere tidspunkt. Og måske kan en del af feriebudgettet, der var afsat til en tur til Østen eller Middelhavet i stedet bruges på ophold langs de danske kyster og til at nyde et fantastiske måltider på landets restauranter. Støtter vi ikke erhvervets virksomheder i dag, har vi dem måske ikke i morgen. Det vil være en skam, for turismeproduktet i Danmark er vokset med innovative ideer og spændende nye projekter, som skaber arbejdspladser, omsætning og vækst i hele Danmark. I år er året, hvor ‘Staycation’ får en helt anden betydning. Det er nemlig dét, der kan være med til at sikre turismeerhvervets overlevelse.

Annonce