Annonce
Erhverv

Kommentar: DI-undersøgelse er lidt for meget skønhedskonkurrence

Kommunerne går højt op i at ligge lunt i DI's årlige måling af "erhvervsvenlighed", men den kan ikke stå alene som det endegyldige svar på, om den ene kommune er bedre end naboen. Illustration: Jens Nex
Ikast-Brande blev igen den ”mest erhvervsvenlige” kommune, men der er grund til at spise ranglisten med et gran salt.

RETTELSE: Det fremgik oprindeligt af kommentaren, at den lokale DI-formands undren over Struers bundplacering kunne tolkes som hans "erkendelse" af, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Det har Dansk Industri afvist i en henvendelse til redaktionen. Tekstafsnittet er derfor redigeret. Vi beklager den upræcise tolkning af citatet.

KOMMENTAR: Da jeg købte en ny bil for halvandet år siden, blev jeg ringet op af forhandleren. Han bønfaldt mig om at give ham max-score i importørens evalueringsskema, for ellers havde han ikke en chance for at være med i konkurrencen om at blive årets forhandler.

Den samme lobby-indsats er utvivlsomt foregået forud for Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Politikere, embedsmænd og erhvervsråd har tigget og bedt lokale virksomheder om at tage ja-hatten på, så man kan bekræfte hinanden i, at ”her går det godt”.

Igen i år tog Ikast-Brande Kommune titlen som ”Danmarks mest erhvervsvenlige kommune”. Jeg har selv mødt borgmester Ib Boye Lauritsen (V) og kan bekræfte, at han er meget venlig. Men er det nu også primært kommunens fortjeneste, at det går godt?

I denne uges udgave af Erhverv+ har vi besøgt gymnastiktøj-producenten Chopar. De trives i Ikast og fortæller blandt andet, at nærheden til motorvejen er en del af deres succes, for så kan man tiltrække højt kvalificerede pendlere fra Aarhus.

Infrastruktur er netop ét af flere parametre i DI’s undersøgelse. Men er det fair, at Ikast-Brande Kommune er mere "erhvervsvenlig", fordi man bor tæt på både en statsvej og en storby?

Annonce

Underligt styrtdyk i Struer

I samme DI-undersøgelse er Struer Kommune faldet ned i bunden til plads nummer 89. Et fald så dybt, at borgmesteren må trække på skuldrene efter et år, hvor Struer Kommune i samarbejde med blandt andre Bang & Olufsen og FærchFonden har sat Struer på verdenskortet med åbningen af Sound Hub Denmark som led i Struers branding som ”Lydens By / City of Sound”.

- Det kan godt undre mig, siger formand for DI Midt og Vest Claus Arberg til Dagbladet Struer.

Som direktør for Hvidbjerg Vinduet er han selv en af de blot 34 respondenter i Struer Kommune, som har udfyldt DI’s spørgeskema. Han har ellers svaret positivt, så der må være andre, som har haft en træls dag. Jeg er da også enig med Struers borgmester i, at undersøgelsen næppe er repræsentativ.

DI’s undersøgelse må ikke opfattes som Sandheden (med stort S). Undersøgelsen har god værdi internt på rådhuset som et af flere redskaber til evaluering, men helst ikke mere end dét.

Kommunerne skal sørge for uddannelse, børnepasning, formidling af job og etablering af kultur- og fritidstilbud, så virksomhederne kan få god arbejdskraft. Og så skal man sørge for hurtig sagsbehandling af høj kvalitet. Og hvis man ellers kan holde skatten i ro, gælder det i store træk blot om at stå til side, så de private virksomheder kan komme frem.

Brug krudtet her, kære borgmestre, i stedet for at træde hinanden over tæerne i DI’s garderobe, mens I messer i kor:

”Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?”

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Læserbrev

En ommer: Lad dog Skjern Produktforretning få lov at udvide

Læserbrev: Hvad er det, teknik og miljøudvalget spænder ben for? I disse grønne omstillingstider, endelig er der en virksomhed, der vil vækste, som I så vil bremse. Hvorfor kan produktforretningen ikke få lov at udvide med en ny hal? Jeg forstår da godt dit synspunkt, John Christensen, med at det er træls, at man har investeret i industrigrunde, som ikke er i brug. Det kunne ellers blive et flot syn med 4-6 meter høje rustne metalskrot-bunker i Skjern industrikvarter, har I tænkt på dette? Hvad så, hvis Ådum autoophug og Ringkøbing autoophug også vil udvide? Så skal de jo også flytte ind i industrikvarteret, som jo så snart ville blive for lille, men fantastisk farvestrålende at se på. Nej prøv for en gangs skyld ikke at se på kroner og øre, men brug den fornuftige del af hovedet. Er der nogle, der kan finde bedre placeringer til disse industrier end der, hvor de nu ligger? Hvem generes af Skjern produkthandel, hvor den er i dag? Jeg har læst om en tidligere miljømedarbejder ved kommunen, at der aldrig har været problemer med miljøet, så hvorfor prøve at tvinge dem til at flytte. Måske ud af kommunen, og væk er både arbejdspladser og skattekronerne. Men det har I jo prøvet før med HV transport i Hover. Synes I, det var en god ide? Hvor mange arbejdspladser og skattekroner kostede det? At man kan fejle én gang er da ikke ensbetydende med, at kommunen skal blive ved med dette. Jeg tror ikke, der er ret mange, som kører forbi Ringkøbingvej 17, der er klar over, hvad der ligger fantastisk flot gemt bag beplantede jordvolde og træer, nej lad blot dem udvide, hvis de har brug for dette. Måske til et par nye medarbejdere, som så kunne betale skat i kommunen. Og det kunne måske også være tænkeligt, at virksomheden også kunne lave mere overskud, som så kunne komme kommunekassen til gode. Det ville i hvert fald ikke ske, hvis den skulle flytte til industrikvarteret. Det er en ommer, teknik og miljøudvalg. Brug den fornuftige del af hovedet denne gang.

Annonce