Annonce
Rejser

Kommentar: Berejst herre på usædvanlig mission

En af de mænd, Jakob Øster rejste til DR Congo for at møde. Foto: Jakob Øster

Normalt beskæftiger vi os i Rejser med lande og byer, som må formodes at have en vis interesse blandt læserne. Enten fordi de tiltrækker mange turister, eller fordi det er steder, som de drømmer om at besøge, når de har sparet flere penge sammen, har noget at fejre eller simpelthen får tid til at besøge.

Den Demokratiske Republik Congo optræder ikke på nogen af listerne. Alligevel kan du på side 4-6 læse en forrygende historie fra landets hovedstad, Kinshasa. Det er en rejsereportage, men ikke i traditionel forstand. Ingen tip om seværdigheder, udflugter, hoteller, restauranter og så videre. Blot historien om en dansker, der blev så fascineret af et vinderbillede i en stor fotokonkurrence, at han måtte flyve til Kinshasa for at finde nogle ganske bestemte mænd. En beretning, der betog mig så meget, at jeg ikke var i tvivl om, at den skulle deles med læserne.

Forfatteren er ikke en hvilken som helst dansker. Hvis nogen skulle tage på den tur, er det oplagt, at det blev Jakob Øster. Som han skriver på sin hjemmeside, sparer han altid op til den næste tur - og dem har der været mange af. Faktisk så mange, at han i juli kunne fejre, at han havde nået sit store mål som rejsende, nemlig at besøge samtlige 196 lande i verden. Kun omkring 200 andre i hele verden har gennem tiderne præsteret det samme.

Den Demokratiske Republik Congo hed indtil uafhængigheden i 1960 Belgisk Congo og fra 1971 til 1997 Zaire. Det er et af Afrikas største lande og ud fra alle tilgængelige beretninger ikke noget oplagt rejsemål for andre end dem, der søger spænding frem for palmestrande, behagelige hoteller, et rigt udvalg af restauranter og fredelige byer at gå på nattevandring i.

Småkrige synes hele tiden at være i gang mellem en masse militser af forskellig etnisk oprindelse, men først og fremmest kæmper de om rigdomme som guld, diamanter, kobber m.m.

Set med turistøjne er landets store nationalparker den største attraktion, og turismen var før borgerkrigen i fin vækst. Det danske udenrigsministerium har ikke nogen rejsevejledning til Den Demokratiske Republik Congo, men henviser til andre landes vejledninger. Det norske udenrigsministerium fraråder rejser til og ophold i en halv snes provinser, og til resten af landet frarådes rejser, som ikke er strengt nødvendige.

Så for en gangs skyld er det mest oplagte at tage på rejse fra hjemmets bedste stol med Jakob Øster som rejseleder - ham, der turde, hvor andre tøver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk mavepumper: Et hjertesuk fra en genbrugs-frivillig

Læserbrev: Gebyr for genbrugsbutikker, spejdere og andre frivillige organisationer med et CVR nummer eller et P – nummer. Det er utroligt, at et så lille beløb er så vigtigt for Ringkøbing-Skjern Kommune, men mest utroligt for mig er augmentationerne for gebyret. Jeg har faktisk brugt noget energi på at tale med dels genbrugspladser, genbrugsbutikker og spejdere, dels udviklingsforum og politikere om dette gebyr. Bare for at forstå gebyret har jeg, kort efter at gebyret blev vedtaget på Teknik & Miljø mødet d. 26. november 2019, kontaktet to politikere. En, som stemte for, og en, som stemte imod. Jeg har selvfølgelig ikke udtalelserne på skrift. Fra en, som stemte for: ”Der er virksomheder, som er vrede over, at vi ikke betaler gebyrerne”. ”Spejderne får nok”. ”Spejderne har jo avisindsamlingen – og det er der andre som gerne vil have”. ”Husk – du skal vælge dine kampe med omhu”. ”Jeg lovede at kæmpe imod, men nye oplysninger gjorde at jeg stemte for”.”Hvis ikke vi betaler, så er der andre, som skal betale”. Samme politiker har siden udtalt: ”I kan jo bare kun tage det, I kan sælge”. Fra en, som stemte imod: ”Har været ude for at tale med genbrugsbutikker og kan slet se, I skal betale”. ”Vil se muligheden for at få det i byrådet”. Forleden kunne jeg så i Dagbladet læse Klima-,energi,- og forsyningsminister Dan Jørgensens kommentar om, hvorfor han synes, vi skal betale. Jeg mener ikke hans svar er et minister-værdigt svar. Ministeren sammenligner gebyret til genbrugspladsen med, at vi bruger jo også strøm, el og vand, og det skal vi jo betale for. Jeg kan på ingen måder se sammenligningen. Et lille beløb i kommunens store regnskab, men en politisk mavepumper til os frivillige. Suk.

Annonce