Annonce
Indland

Kommende statsborgere skal kunne udpege Oscar-vindende dansker

Fabrizio Bensch/Reuters
En bestået indfødsretsprøve er et af de krav, udlændinge skal opfylde for at blive danske statsborgere.

Hvilken dansk instruktør modtog en Oscar for filmen "Hævnen" fra 2010? Hvem er Venstres nye formand? Og hvad er navnet på en dansk komponist, der blandt andet er kendt for sine operaer?

Sådan lyder nogle af de i alt 40 spørgsmål, som kommende danske statsborgere skal kunne svare på i indfødsretsprøven.

Indfødsretsprøven, som er afgørende for at få dansk statsborgerskab, er blevet offentliggjort onsdag eftermiddag, efter at prøven har været holdt rundt i landet.

I alt har 4278 håbefulde ansøgere været tilmeldt prøven.

Hvis ansøgerne har haft korrekte svar som "Susanne Bier", "Jakob Ellemann-Jensen" og "Carl Nielsen", er de skridtet nærmere på at bestå prøven, der kræver 32 rigtige svar ud af 40. Alle spørgsmålene har to til tre valgmuligheder og ét rigtigt svar.

35 af spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af læremateriale, der stilles gratis til rådighed.

De sidste fem spørgsmål er om aktuelle emner inden for eksempelvis politik eller kulturelle begivenheder. Her bliver prøvedeltagerne blandt andet spurgt, hvad "brexit" - Storbritanniens udtræden af EU - er en betegnelse for.

Ansøgerne har 45 minutter uden hjælpemidler til at besvare de 40 spørgsmål.

De seneste år har lidt flere end halvdelen af ansøgerne bestået indfødsretsprøven. Til den seneste prøve i juni bestod 52,77 procent.

Det forventes, at den samlede beståelsesprocent vil blive offentliggjort den 18. december.

Indfødsretsprøven er blevet indført efter en bred politisk aftale fra 2015.

Det er en betingelse for at blive dansk statsborger, at ansøgeren dokumenterer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved at have bestået indfødsretsprøven.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Annonce