Annonce
Skjern

Kom til informationsmøde om bredbåndspuljen på efterskolen

Nu er det igen muligt at få del i bredbåndspuljen. Arkivfoto
Energistyrelsen åbner op for endnu en pulje, der skal skabe bedre internet. Den pulje kan søges af lokale projekter.

Dejbjerg: Ansøgningsrunden til at få støtte til lokale bredbåndsprojekter åbner 30. april, og i den forbindelse holder Energistyrelsen informationsmøder om bredbåndspuljen.

Det sker tirsdag 14. maj kl. 17-19.30 på Dejbjerglund Efterskole.

Her kan man blive klogere på tilskudsberettigede adresser og om tidsplanen.

15. august er sidste frist for at borgere og kommuner for at gøre indsigelse i forhold til oplysninger på kortet over tilskudsberettigede adresser.

18. september er sidste frist for at annoncere projekter med henblik på at kunne indgå aftale med en udbyder. 23. oktober er ansøgningsfrist.

Annonce

Gode råd til projekter

Sidste år fik to projekter fra Ringkøbing-Skjern Kommune del i den nationale bredbåndspulje.

Med den nye pulje for 2019 får endnu flere mulighed for at søge støtte til hurtigere bredbånd.

- Stabil, hurtig internet er afgørende for at få en hverdag til at hænge sammen. Her kan bredbåndspuljen - som de to projekter i Hoven er eksempler på - være en rigtig god mulighed for at få internet ud til de dele af kommunen, hvor det ellers er meget vanskeligt. Derfor håber jeg også på, at der dukker rigtig mange interesserede op til informationsmødet, siger Søren Elbæk (V), formand for kommunens erhvervs- og vækstudvalg, i en pressemeddelelse.

På mødet vil Vibeke Tagmose Lundsfryd og Dennis Moslund fortælle om, hvordan Hover opnåede støtten. Derudover vil aftenen byde workshop og paneldebat.

Alle er velkomne til mødet, men der er tilmelding senest 6. maj.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce