Annonce
Skjern

Kom til foredrag om Jeppe Aakjær i Skjern

Bliv klogere på Jeppe Aakjærs digtning og kulturelle betydning, når professor Johs. Nørregaard Frandsen fortæller om hans liv ved et foredrag i Skjern. Arkivfoto

Skjern: Bliv klogere på Jeppe Aakjærs digtning og kulturelle betydning, når professor Johs. Nørregaard Frandsen fortæller om hans liv torsdag 14. november kl. 19.30 i Skjern Vindmølle, Marupvej 25 A.

Jeppe Aakjærs (1866-1930) forfatterskab er meget betydeligt i dansk litteratur, og hans digte helt centrale i den folkelige sang. Tænk bare på "Jens Vejmand", "Jeg bærer med Smil min Byrde" og "Jeg er Havren". Jeppe Aakjær spillede en stor rolle i sin samtid, hvor industrialisering prægede land og by. Han forsvarede naturen, livsudfoldelsen og de svages ret. Han kæmpede for historiens og traditionens ret mod den åndløse og grådige økonomiske udnyttelse, han så i sin samtid.

Jeppe Aakjær virkede som forfatter, debattør, foredragsholder og kulturperson. Foredraget vil indkredse og give eksempler på denne søgende sjæls liv og værk. Arrangør af foredraget er Skjern-Egvad Museumsforening i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Museum.

Det koster 50 kroner at deltage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce