Debat

Kom så med navnet på den ny direktør, Danske Bank

Jørgen D. Siemonsen

Bank: å mandag holder Danske Bank generalforsamling. Men dagsordenens 16 punkter melder intet om hvem, der skal besætte posten som førstedirektør efter, at Thomas Borgen sagde op i fjor.

Udelukkes kan det naturligvis ikke, at formand Karsten Dybvad forinden eller på selve generalforsamlingen løfter sløret. Skulle der være tale om en kandidat "udefra " kan det tænkes, at Finanstilsynet allerede er i gang med en egnethed-godkendelse. Sidst, det skete, var i oktober, hvor Finanstilsynet overraskende underkendte bankens egen kandidat, Jacob Aarup-Andersen. Derfor er der i givet fald særligt gode grunde til at tie denne gang.

Karsten Dybvad blev valgt til formand på bankens ekstraordinære generalforsamling 7. december i fjor og har siddet på posten iuden et eneste budskab (endnu) om status for direktørpostens besættelse - eller for den sags skyld om andre større sager.

Jesper Nielsen har siddet som midlertidig direktør i næsten et halvt år og kunne for så vidt selv være kandidat til at overtage topposten. Men han har for nylig udtalt, at han ikke betragter sig selv som en kommende førstedirektør. Helt på linje med bestyrelsens udtalelse i oktober, hvor det hed, at "Jesper Nielsen fortsætter som midlertidig adm. direktør, indtil en permanent løsning er fundet."

Formuleringen udelukker imidlertid ikke, at Jesper Nielsen faktisk kunnegå henat blive den permanente løsning: Generelt har Jesper Nielsens skudsmål nemlig til dato været særdeles tilfredsstillende. Han har udvist en rolig og sikker hånd midt under alle bankens kalamiteter og er tilsyneladende respekteret og vellidt af bankens personale.

Men selv om han kunne tænkes at være et godt bud på topposten, er det fortsat den overvejende opfattelse i toneangivende finanskredse, at den nye førstedirektør skal findes uden for landets grænser. Der er tilsyneladende ingen andre egnede kandidater i Danmark - og de få, der måtte være tilbage - har selv været involverede i diverse hvidvask- og udbyttesager, viser det sig nu. Den eneste - omend helt usandsynlige - egnede danske outsiderkandidat, man kunne komme i tanke om, ville være Nationalbankens førstedirektør Lars Rohde.

Så længe direktørposten er uafklaret, vil der fortsat herske betydelig usikkerhed i aktiemarkedet, hvor værdien af Danske Bank-aktier næsten er halveret i løbet af det seneste årog har påført aktionærerne et tab på omkring 100 milliarder.

Det er på høje tid, at Danske Bank får sin toppost besat.

0/0
Annonce
Klumme For abonnenter

Klumme: Mens mange kæwler om valg, kigger jeg på æwler

Annonce
Annonce
Klumme

Midt i en konfirmationstid: Talen, som en farfar aldrig fik holdt til sit ældste barnebarn

Klumme

Hvad har Kasper Søndergaard, min cykel og sammenhængskraft til fælles?

Debat

Den fødende kvinde

Leder For abonnenter

Buddingen på væggen og møllerne ved kysten: Kan den realpolitiske tyngdekraft ophæves?

Valgkamp er ren magi. I nogle få, berusende uger virker hverdagens grå, realpolitiske tyngdekraft til at være ophævet. Alt synes at kunne lade sig gøre; drømme og visioner leviterer lystigt op mod det himmelblå. Nogle gange sker det i en koordineret parti-indsats. Andre gange er det båret af hin enkelte kandidat, som i mødet med den ene eller den anden vælgervirkelighed kommer til at se tingene gennem andre briller end dem, som partiet normalt har på. Et lokalt eksempel kunne opleves ved mandagens vælgermøde i Søndervig. Temaet var turisme. Publikum var blandt andet lokale aktører fra et erhverv, der med en årlig omsætning på 3,5 milliarder kroner ikke bør overses. Mølleparken, som står til at skulle sættes op blot fire til ti kilometer ud for kysten mellem Hvide Sande og Søndervig, var derfor et uundgåeligt emne. Flere feriehusudlejere undrede sig over, at politikere siger nej til et soppebassin på stranden, til restauranter med havudsigt eller til handicapstier, fordi vi skal passe på naturen - men at de samtidig kan sige ja til Vesterhav Syd. Det lokalt valgte folketingsmedlem Andreas Steenberg (R), der sad med i panelet, har jævnligt markeret sig som en varm tilhænger af de kystnære møller. I november 2016 sagde han til Dagbladet: "Det er godt for klimaet og det er godt for Vestjylland, at projektet bliver realiseret. Og heldigvis er der flertal for at fastholde de kystnære møller." Interessant at høre, at det før så positive folketingsmedlem nu erklærer sig betænkelig ved placeringen af kæmpemøller tæt på kysten. Men før flagene stryger til tops på klitten, skal det understreges, at Andreas Steenberg trods sin skepsis ikke mener, der er politisk opbakning til at aflyse projektet. Det tror da pokker. For mindre end en måned siden sendte hans partifælle, partiets energiordfører Ida Auken, en regulær skideballe af sted mod vest i et samråd med ministeren om de kystnære mølleparker: ”Uklædeligt, at man som byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern ikke stiller sig op og står på mål for det her”, lød det blandt andet i bredsiden, der også indeholdt ord som "rendt fra deres ansvar" og "gummiarm". Et par dage senere blødte hun ganske vist op og sagde, at hun har "stor fidus til byrådet i Ringkøbing-Skjern". Det var, kunne man forstå, mere partiet Venstre, der var mål for kritikken. Ida Aukens nu afdøde morbror, Svend, som gennem mange år gav Socialdemokratiet en markant stemme, sagde engang, at radikal politik er "som at sømme budding op på en væg". Det skal blive interessant at se, om det lokalt valgte radikale folketingsmedlem Andreas Steenberg efter valget 5. juni får held til at sømme sit partis politiske budding bedre fast, når det gælder Vesterhav Syd, end det hidtil er lykkedes. Indrømmet; det ville ligne ren magi. Men vi er håbefulde. Det skal man være i en valgkamp.

Klumme

Alle hører til et sted og har to vigtige valg!