Annonce
Debat

Kom nu - vis os, at vi er frygten overlegen, politikere

På kant: Den første partilederdebat var i gang i Christiansborgs Vandrehal, hvor de vendte ryggen til Grundlovsmontren. Bag dem kunne det skarpe øje skimte dele af de fire kloge ord: Retsind, lovsind, frisind og storsind. Disse vigtige demokratiske grundprincipper som maleren Rasmus Larsen havde prentet ind i Vandrehallens frise i 1918 for at minde de folkevalgte om deres ansvar.

Et er, hvad man så. Noget andet er, hvad man hørte. Frygt for de fremmede. Frygt for klimaforandringerne. Frygt for sammenhængskraften. Frygt for konsekvenserne af Brexit. Frygt for vores velfærd. Frygt for hinanden osv.

Frygt er en meget smitsom følelse, der ikke alene kan invalidere vores livskvalitet og underminere vores dømmekraft, men også udfordre netop fri- og storsind. Men siden verdens første spindoktor, Nicolo Machiavelli, i 1513 publicerede ”Fyrsten”, er alle politikere bekendt med, at den, som kontrollerer frygten i et samfund, kontrollerer magten i et samfund. Og frygt er et effektivt redskab til at underminere de demokratiske grundprincipper.

Man kan koge frøer levende, uden at de mærker det, ved at placere dem i koldt vand, som man opvarmer langsomt. De mærker ikke de små temperaturstigninger. Som frøerne har vi nok en tendens til ikke at reagere på mindre og gradvise ændringer, og derfor er der desværre for få af vores politikere og os selv, der hopper af gryden, før vores grundlovssikrede rettigheder udhules og vores humanistiske menneskesyn koges til døde.

Vi har alle en klar erkendelse af, at der er problemer der skal løses, men hvor ville det dog være dejligt, hvis man i valgkampen brugte fornuften fremfor frygten, ved at trække op i stedet for at kyle ned. Så vender man ikke ryggen til Grundloven og de manende ord om: Retsind, lovsind, frisind og storsind, men viser os samtidigt, at håbet er frygten overlegen.

Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern Håndbold

Skjern sejrede sikkert mod oprykkerne - men de kunne have vundet større

Mest læste

Leder For abonnenter

For lidt og for meget: Pas på vores unge mennesker

Bare kom i gang! Tag dig sammen! Jeg har da aldrig taget skade af... Men på den anden side: Skal jeg ikke lige gøre det for dig? Pas nu godt på dig selv - og husk, at du altid kan spørge mig om hjælp. Det er da også alt for hårdt for dig, at ... For lidt og for meget fordærver som bekendt alt. Det gælder også for de unges fritidsarbejde. Fire rektorer på uddannelsesinstitutioner i Ringkøbing-Skjern har her i avisen hejst et advarende flag: De og deres lærere oplever, at mange unge arbejder alt for meget. Eleverne bliver trætte og deprimerede, når kalenderen byder på skoledage fra 8 til 15, efterfulgt af arbejde fra 16 til 22. Læg dertil, at der gerne skulle være tid til også at lave sine lektier - så hænger døgnet ikke ret godt sammen længere. På Facebook var nogle af kommentatorerne til rektorernes opråb ude med en opfordring til de unge om bare at tage sig sammen. Beskyldninger om curling og klassikeren 'i min tid ...' blev trukket af stalden - for set i bakspejlet har man selvsagt altid oplevet det, der var meget værre. Men er det curling at opfordre forældre og arbejdsgivere til ikke at presse de unge til for mange og for lange vagter? Jeg synes det ikke. Lige så godt, det er, at de unge i Ringkøbing-Skjern Kommune er blandt landets mest arbejdsomme, når det gælder fritidsjob ved siden af skolen - lige så skidt vil det være for både vores samfund og for de unge selv, hvis de knokler på i en grad, så de glemmer at gøre nok ved den uddannelse, som trods alt er deres hovedbeskæftigelse. Det er vigtigt og rigtigt, at vores børn og unge lærer, at ansvarlighed og arbejdsomhed betaler sig. Fritidsjob baner vejen for uddannelse og 'rigtige' voksenjob. Men for lidt og for meget fordærver alt - så kære forældre: Hold lige lidt snor i, at der er en fornuftig balance mellem skole og fritid. Kære virksomheder: Find fleksible løsninger for jeres unge ansatte, så de både kan passe jobbet og skolen. Og kære, kloge Facebook-kommentatorer: Hvis man pudser sine generationsbriller og kigger rigtig godt efter, er nutidens ungdom måske ikke så meget værre og mere forkælede, end vi selv var ...

Annonce