Annonce
Sport

Koepka kan skrive golfhistorie i US Open

Andrew Redington/Ritzau Scanpix
Amerikaneren Brooks Koepka kan for tredje år i træk vinde US Open i golf, som begynder torsdag.

Brooks Koepka står med muligheden for at gøre noget, som ingen har gjort i 104 år. Nemlig at vinde US Open i golf for tredje år i træk.

Lykkes missionen for den 29-årige amerikaner, vil han samtidig blive den første siden 1950'erne til at vinde en hvilken som helst majorturnering tre gange i træk.

Men i vejen står blandt andre golfikonet Tiger Woods, en meget drilsk bane og det pres, som den mulige historieskrivning lægger på Koepkas muskuløse skuldre.

- Jeg prøver at skubbe det væk. Det er blot endnu en golfturnering. Jeg skal bare gå ud og gøre det, jeg plejer. Det bliver en hård prøvelse, det ved vi alle, siger Brooks Koepka.

På banen udviser han stoisk ro, han har resultaterne til stor selvtillid og omtaler sig selv som "en helt almindelig fyr, der tilfældigvis er god til golf".

Men han har også et fysisk udtryk, som fans og medier har tolket som intimiderende.

Alt i alt giver pakken Koepka et golfspil, der hører til blandt de allerbedste, og som byder op til en spændende duel med den måske største af dem alle, Tiger Woods.

I årets første major, Masters, blev Brooks Koepka henvist til andenpladsen af netop Woods, der tre gange i karrieren har vundet US Open.

I årets anden major, PGA Championship, vandt Brooks Koepka, og Tiger Woods klarede ikke cuttet.

Det var Koepkas anden sejr i PGA Championship i træk, så kikser forsøget på at skrive historie i US Open, har han chancen igen i PGA næste år.

I sine seneste ni major-deltagelser er Koepka i øvrigt fire gange sluttet som nummer et og derudover som nummer 2, 6, 11, 13 og 39.

Den seneste til at vinde US Open tre år i træk var skotskfødte Willie Andersson fra 1903 til 1905.

Årets US Open begynder torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce