Sport

Knæproblemer kan koste endnu en favorit Tour de France

Luk Benies/Ritzau Scanpix
Tom Dumoulin døjer stadig med sit knæ, efter at han i maj styrtede i Giro d'Italia, og det kan koste Touren.

Onsdag kostede et styrt i Critérium du Dauphiné den britiske cykelstjerne Chris Froomes Tour de France-deltagelse.

Nu siger en anden af Tour-favoritterne i skikkelse af Tom Dumoulin (Sunweb), at han ikke er sikker på, at han stiller til start i verdens største cykelløb i juli.

Hollænderen styrtede på 4. etape af årets Giro d'Italia i maj og udgik af løbet kort efter starten på 5. etape på grund af smerter i knæet.

I denne uge er han med i Critérium de Dauphiné, men Sunweb-kaptajnen kan ikke mærke den fremgang, der skal til, siger han til det hollandske medie De Limburger.

- Det burde være muligt at tage med til Touren. Men det kommet an på, hvorvidt jeg vil det, hvis mit knæ ikke er 100 procent i orden.

- Hvis knæet ikke bliver bedre, eller jeg ikke kan forbedre min form, så giver det ikke mening for mig (at deltage i Tour de France, red.).

- Jeg har bestemt ikke udelukket muligheden, fordi knæet er blevet bedre de seneste uger, men det går bare ikke hurtigt nok, siger Dumoulin.

Onsdag kørte hollænderen den tredjebedste tid på enkeltstarten i Critérium du Dauphiné, hvor han i det samlede klassement ligger på en 47.-plads.

Men trods onsdagens topplacering irriterer det Dumoulin, at han ikke ligger i den sjove ende i den samlede tabel.

- Jeg ved, at det realistisk set ikke er muligt, men det er frustrerende, at jeg ikke kan vinde noget i øjeblikket, siger han til De Limburger.

Tour de France køres fra 6. til 28. juli og begynder i den belgiske by Bruxelles.

/ritzau/

0/0
Annonce
Tarm For abonnenter

Jonas har fans verden over - men skal stadig gå tur med hunden Pepsi hjemme i Tarm

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

OK til udvidede åbningstider i studenterugerne

Hvide Sande

Søndervig festede: Vi fik vist sat flueben ved det hele

Læserbrev

Defensiv taktik, hvis man vil være den bedste fritidskommune

Læserbrev: ”Hvordan bliver Ringkøbing – Skjern Kommune den bedste fritidskommune i Danmark?”. Dette var titlen på en invitation til alle foreninger fra Kultur- og Fritidsudvalget til et møde i Videbæk den 27. marts. Efterfølgende ønskede fodbold- og håndboldklubberne i RKSK et møde, der blev afholdt ultimo juni, med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget for at bidrage med deres synspunkter til emnet ”den bedste fritidskommune”, men også for at komme i dialog omkring de berammede besparelser på fritidsområdet. Fodboldklubberne undrer sig stadig over, at de som den eneste idrætsgren direkte skal bidrage med 194.000 kroner (jvf. besparelseskataloget) ”i tilskud til fodboldklubberne til aflønning af deres kridtbander”. Alle ved sikkert, hvilket stort arbejde disse ulønnede frivillige bandemedlemmer gør, for at børn og unge kan få motion og spille fodbold. De slår for eksempel kanter, rydder op, kridter baner, omlægger baner, vander, laver reparationer med mere. Men nej – de får ikke løn, men et beskedent årligt opstarts- og afslutningsarrangement som tak. Ordene "aflønning af deres kridtbander" er derfor dårlig valgt og bliver ikke bedre af, at konsekvensen for spareforslaget kan udlignes ved ”at hæve medlemskontingentet pr. medlem med 43,62 kroner.” Det viser sig kun alt for tydeligt, at nogle går med den opfattelse, at det er gratis for fodboldklubberne at passe fodboldbanerne. Herfra skal lyde en opfordring til, at kommunen laver en undersøgelse af, hvad det reelt koster fodboldklubberne i drift til for eksempel el- og vandforbrug, elattest, elpærer, traktor, kridtbander, mindre nyanskaffelser, vandingsmaskine, vedligeholdelse af rullegræs og afskrivninger på lysmaster, vandingsanlæg, traktor, græsslåmaskiner m.v. I øvrigt får klubberne kun delvis tilskud til mål, net og kridtmaskiner. Fodboldspillet er i dag en idrætsgren, der dyrkes udendørs hele året. Det bliver nu forstærket af, at indefodbold ikke er en aktivitet, der længere udløser aktivitetstilskud. Det vil også ramme hallerne på timeudlejningen. Disse ting gør næppe kommunen til den bedste fritidskommune, og det er en defensiv taktik. Vi kan jo spare os ihjel og tage gejsten fra de mange frivillige ledere og trænere i samtlige kommunens idrætsforeninger. Vi skal i stedet være offensive og følge befolkningsudviklingen med, at flere og flere dyrker idræt. Vi skal afskaffe 25 års reglen for de foreninger, der benytter vore idrætshaller. Det kan faktisk gøres gratis og dermed uden ekstra omkostninger for Kommunen. Vi skal forhøje lokaletilskuddet fra de nuværende 68 procent (= nettoudgift for foreninger p.t. 191 kroner pr. time) til f.eks. 78 procent (= nettoudgift for foreninger 131 kroner pr. time), hvilket vil animere idrætsforeningerne til at leje yderligere haltimer. Håndboldklubberne og deres frivillige får så mere tid til at tænke på andet end økonomi. Det vil – ud fra mine oplysninger – betyde en merudgift for kommunen på cirka 2.500.000 kroner, men er en god investering og er tillidsskabende for idrætshallernes daglige brugere, som dermed giver bedre økonomi forfor eksempel håndbold uden at skade hallernes økonomi, snarere tværtimod.

112

Brand hos Nordsø Fisk: Flammerne brændte hul i taget

Danmark For abonnenter

At være læge, eller ikke at være læge: Stig Gerdes og Styrelsen for Patientsikkerhed mødes i retten

Ringkøbing-Skjern

Markant udvikling: Færre kommer hjem til knuste ruder og gennemrodede skuffer

Ringkøbing IF

Endelig scorede RIF: Alligevel blev det til nul point på kontoen

Annonce