Annonce
Erhverv

Klumme: Trump, du har meget at lære af Danmark

Lizette Risgaard, formand, FH. PR-foto

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ved flere lejligheder demonstreret, at han gør præcis, hvad der passer ham. Det fik vi danskere at føle i denne uge, da Trump i et opslag på Twitter valgte at aflyse sit planlagte besøg i Danmark. Det er en ny og interessant måde at kommunikere om statsbesøg på. Ja, direkte uopdragent, hvis man spørger Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard.

Uanset hvad man måtte mene om Donald Trump, hans politik og til tider alternative kommunikationsform, er aflysningen af statsbesøget ærgerlig. Først og fremmest fordi et besøg af verdens største stormagt og Danmarks stærkeste allierede er af stor politisk betydning. Men også fordi, at lillebror Danmark faktisk har overraskende meget at lære USA, når det handler om at forene globalisering og frihandel med et stærkt og trygt arbejdsmarked.

USA har historisk set været et foregangsland, når det handler om international fri- og samhandel. Ikke mindst da landet efter anden verdenskrig bidrog til at genetablere den europæiske industri for at bringe Europa på fode og skabe velstand. Derfor er det særlig beklageligt, at netop USA lige nu er ved at kaste verden ud i en handelskrig, foranlediget af Kinas misbrug og mangeårige manipulation af det internationale frihandelssystem.

Det er svært at være uenig med Trump i, at vi skal skride ind, når en stormagt som Kina får stadig større adgang til vores markeder, men forhindrer vestlige firmaer i at få fodfæste på det kinesiske marked. Oven i købet mens kineserne uden skrupler kopierer selvsamme firmaers varer og teknologi.

Men den protektionisme og handelskrig, som Trump har lagt for dagen, er ikke vejen frem. Nye toldmure og protektionisme gør ikke kun os alle fattigere. Det truer også den sikkerhedspolitiske situation og giver næring til den fremherskende nationalisme, vi ser i disse år.

Vi skal en anden vej. Mod en mere åben og samarbejdende verden, hvor samhandel reguleres i et internationalt forpligtende samarbejde. Jeg er er ikke i tvivl om, at USA's protektionistiske politik udspringer af et ønske om at sikre amerikanerne bedre vilkår. Men hvis Donald Trump virkelig vil hjælpe de amerikanske lønmodtagere, er internationale handelsaftaler og bedre vilkår for lønmodtagerne vejen frem.

I Danmark har vi vist, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår skaber konkurrencedygtige virksomheder. I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsidenten lade sig inspirere af den danske model. En model, der netop har sikret lønmodtagerne en løn, de kan leve af, og en ret til offentlig forsørgelse i perioder uden arbejde.

En model, der gør, at lønmodtagere og virksomheder lettere kan omstille sig, når ny teknologi eller konkurrence gør det nødvendigt. Den danske model har også været med til at forhindre den store ulighed i befolkningen, som man ser i det amerikanske samfund.

USA og Europa har været de bærende kræfter i at skabe en samfundsorden, der hviler på frihed, demokrati og retsstatsprincipper. Verden er ikke perfekt i dag. Men uden den stærke alliance mellem USA og Europa, havde det set meget værre ud. Fri handel har sammen med en stærk fælles sikkerhedspolitik og en urokkelig tro på demokrati været en afgørende ingrediens i denne succesfulde opskrift.

Det vil være en historisk fejltagelse, hvis vi igen lukker os om os selv. Vi ved, at det fører til nationalisme og ufred. Men vi ved også, at en stærk samhandel og samarbejde fører til nye opdagelser, til velstand og fred. Det er dét, verden har brug for.

Mit håb er, at Donald Trump en dag får tid til at besøge Danmark. Her vil han nemlig opdage, at lille Danmark har mere at byde på end Grønlands strategisk-attraktive beliggenhed. Danmark har den danske model. En årelang tradition for forhandling, fair fordeling og tryghed. Når alt kommer til alt er det nok mere værd for amerikanske lønmodtagere end et opkøb af arktisk territorium.

Annonce
I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsident Trump lade sig inspirere af den danske model.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En succes giver problemer

Set med biologøjne må det betegnes som en ubetinget succes... I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud ved Flynder Å-systemet i Klosterheden lige syd for Lemvig. De 18 er i de mellemliggende år blevet til et sted mellem 240 og 270 bævere, anslår forskere. Kritikere mener, at det er endnu flere. For lige præcis det mål, Naturstyrelsen havde med bæverudsætningen, er også det, der kalder på kritik fra dem, der bliver udsat for den flittige gnaver med ingeniørfærdighederne. Bævernes dæmninger skaber oversvømmelser og får områder omkring deres konstruktioner til at forsumpe. Det giver en mere interessant og alsidig natur - mere "biodiversitet", som det hedder - men prisen er altså, at nogle lodsejere får dårligere muligheder for at udnytte deres jordarealer. Bæveren har bredt sig fra Klosterheden til en pæn portion af Jylland. Også til Ringkøbing-Skjern Kommune er gnaveren ankommet, selv om der kun med nogenlunde sikkerhed kan siges et være et par familier i Husby Sø og Nørresø. Henning Fjord Aaser, der er biolog ved Naturstyrelsen i Vestjylland, er dog ikke i tvivl om, at bæveren vil blive mere udbredt i vores kommune. "Der er flere egnede levesteder for dem. De vil gerne leve steder, hvor der er adgang til ferskvand, og hvor der er noget løvtræ tæt ved. Det kan være småsøer, vandløb og grøfter", siger han i en artikel i Dagbladet. Det er væsentligt at slå fast, at bæveren ikke er en invasiv art. Skønt den har været fraværende fra dansk natur i 1000 år, er den naturligt hjemmehørende her; det er vel netop derfor, den så hurtigt har kunnet slå rod. Men lige som eksempelvis skarven og ikke mindst ulven kommer også dyr, der historisk hører til i vores natur nemt til at støde sammen med menneskers interesser. I gamle dages mangelsamfund var der ingen plads til sentimentalitet; konkurrerende dyr blev skånselsløst fortrængt eller udryddet. Det er fint, at vi i dag har samfundsmæssigt overskud til atter at give dem plads. Men vi må trods alt ikke glemme, at der fortsat er mennesker, for hvem denne konkurrence er benhård hverdag. Deres interesser er vi også nødt til at tage hensyn til. Vi skulle jo gerne alle kunne være her...

Annonce