Annonce
Erhverv

Klumme: Præmieringsordning for lærlinge må ændres

Heike Hoffmann. Pr-foto
Det er ingen hemmelighed, at SMVdanmark er meget lidt imponeret af systemet for opkrævninger og udbetalinger fra AUB, som det blev udmøntet efter trepartsaftalen i 2016. Sensommerens omtaler af bøder og bonusser har understreget behovet for at gentænke setuppet.

Den ideologiske baggrund bag treparten holder stadig.

Virksomheder, der ansætter faglærte, skal uddanne lærlinge. Virksomheder, der ikke bidrager til næste generation af faglærte, skal mærke på pengepungen, at andre tager uddannelsesansvaret. Men på vegne af de små og mellemstore virksomheder, SMV’er, mener SMVdanmark, at der er brug for at gentænke ordningen.

SMVdanmark foreslår, at vi dropper det komplekse system med fradrag for faglærte, bittesmå præmier og udelukkelse af de virksomheder, der bidrager. Vi foreslår ganske enkelt, at arbejdsgiverbidraget bruges til markant at forhøje den refusion, som virksomhederne får, når deres lærlinge er på skoleophold. Det er gjort én gang med 7,5 procent, og vi ser ikke nogen grund til, at det ikke kunne gøres igen. Bare med en langt højere procentsats.

Annonce

Fordele ved ny model

Vi ser stort set kun fordele ved forhøjede refusioner. Det vil have stor økonomisk betydning for SMV’er at få reduceret udgifterne i de perioder, hvor lærlingen ikke er i virksomheden. Det vil fjerne de økonomiske argumenter for at undlade at ansætte lærlinge på Eux, som er i skole i lange perioder.

Det vil kunne mærkes i virksomheden på præcis dét tidspunkt, hvor lærlingen er væk. Og ikke mindst vil det lukke virksomheder med kun én faglært ansat ind i den økonomiske varmestue, som trepartsaftalen smed dem ud af.

Ude i kulden

En af de helt store knaster i systemet er nemlig, at virksomheder med kun én faglært ansat ikke kan få del i præmieringsordningen. De kan ansætte lærlinge lige så tosset de vil, men får ikke noget ekstra retur. Det giver ingen mening i et SMV-land, hvor vi ovenikøbet har rigtigt meget fokus på iværksætteri.

Det er fint at friholde de små og måske nystartede virksomheder for udgifter, men at sætte dem uden for døren, når de påtager sig et uddannelsesansvar, strider grundlæggende imod den solidariske model, vi har etableret med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Incitamentet er lille

En anden knast er bonussernes størrelse. Et konkret eksempel er en tømrervirksomhed med 15 faglærte og 9 lærlinge. Trepartsaftalen kræver, at denne virksomhed har ansat cirka 0,8 lærling for at gå i nul.

Den udbetalte bonus er på godt 20.000 kroner. For at have cirka 11 gange så mange lærlinge, som aftalen kræver. Det er ikke det, SMVdanmark forstår ved økonomisk incitament.

Hvem får AUB-bidraget?

I princippet går virksomhedernes AUB-bidrag til virksomhederne, men trepartsaftalens kompleksitet betyder også, at der er brugt mange penge på selve systemet. Det mener vi ikke, at vi skal bruge arbejdsgivernes indbetalinger på.

Dem skal vi bruge til at præmiere de virksomheder, der tager lærlinge, ved at forhøje refusionerne. Mere kompliceret behøver det ikke at være. Det tror vi på giver flere praktikpladser.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce