Annonce
Klumme

Klumme om fordybelse: Du kan ikke bruge din mobil med ler på fingerne

- Når man sidder fordybet over et strikketøj - eller et broderi - eller en klump ler, der skal formes - eller et maleri, der skal males - som kræver fuld opmærksomhed og begge hænder i sving, er der stor chance for, at "verden" lukkes ude - og bekymringer glemmes for en stund, mens dopaminen lige så stille bliver produceret i hjernen, og man føler sig glad og godt tilpas…og det er jo ikke det værste, der kan ske, skriver Tove Lauritsen. Foto: Dorte Schmidt Mortensen
Annonce

For nogle år siden afholdt Tryllestaven et foredrag med titlen: Hvorfor strikker vi? Bente Geil fra Geilsk argumenterede blandt andet med, at det gør vi, fordi vi trænger - lidt ligesom murermesterfruen i Matador - vi trænger til at sidde, til at være stille og til at koncentrere os om at skabe noget med hænderne samtidigt med, at tankerne kan få frit løb - eller helt udeblive, fordi strikkeriet kræver den fulde opmærksomhed. Med mindre der er tale om ensfarvet glatstrikning på rundpind, skal der tælles masker, og mønsteret skal følges - processen skaber fordybelse og ro. Faktisk er det undersøgt, at ens puls falder med flere slag i minuttet, når man strikker - at bevægelserne med pindene i hænderne får kroppen til at slappe af.

Derudover er der noget tilfredsstillende ved at skabe noget brugbart - at se det strikkede vokse mellem hænderne på en.

Fandt lige ud af, at der faktisk findes folk, der beskæftiger sig med de fantastiske sundhedsmæssige fordele ved at udføre håndens arbejde. Herligt! Anne Kirketerp, som er uddannet kunsthåndværker, besluttede sig for at undersøge sagen - og har skrevet en Ph.d. om foretagsomhed, som sjovt nok er et af vores værdier i Mejeriet. Hun beskæftiger sig med Craft psykologi - det vidste jeg ikke, at der var noget, der hed, men der er heldigvis stadig plads til at lære noget nyt og holde gang i de små grå. Hende kunne jeg godt tænke mig at møde - så hold øje, måske kommer hun en skønne dag og holder et foredrag eller en workshop om emnet i Tarm. Jeg skrev straks til hende, og det viste sig, at hun er på vippen til at udgive en bog om emnet.

At skabe noget med egne hænder giver en dejlig følelse, og det giver tilfredsstillelse at kunne skabe noget, som andre kan have glæde af - jeg kan næsten høre barnebarnet fortælle med stolthed i stemmen: Den har min farmor strikket! Når man sidder fordybet over et strikketøj - eller et broderi - eller en klump ler, der skal formes - eller et maleri, der skal males - som kræver fuld opmærksomhed og begge hænder i sving, er der stor chance for, at "verden" lukkes ude - og bekymringer glemmes for en stund, mens dopaminen lige så stille bliver produceret i hjernen, og man føler sig glad og godt tilpas…og det er jo ikke det værste, der kan ske (på godt jysk)…eller sagt på en anden måde: Det er da fantastisk!

Et andet faktum er, at det ikke kan gøres hurtigt - eller forceres - det må gøres maske for maske, sting for sting eller strøg for strøg - hvert enkelt skridt har betydning for resultatet og har sin egen berettigelse. En god øvelse i at tage det med ro - og kun gøre en ting ad gangen. I vor tid er der en stigende tendens til at have travlt - ofte med flere ting på en gang - og ofte med en mobiltelefon i hånden. Det går ikke i håndarbejdssammenhæng - og slet ikke med ler på hænderne. Træningen i at "løse en opgave" trin for trin med meget små skridt kan måske overføres på andre gøremål - altså det at kunne glæde sig over hvert lille skridt/sting/strøg og være tilpas i den langsomme skaberproces.

Eric Landon kom fra USA til Danmark for 17 år siden, uddannede sig til keramiker og har slået sig ned med keramikværksted i København, hvortil keramikere fra mange lande kommer for om muligt at afkode nogle af Erics drejeteknikker. Han fortæller, at han har oplevet hektiske mennesker komme til hans kurser og at al stress er forsvundet som dug for solen efter tre dage på grund af den meditative virkning drejeprocessen har.

Vidunderligt, at de skabende processer har positiv effekt på vores velbefindende.

For nogle år siden skrev jeg et digt, som hedder "At leve livet er som at male et maleri". De sidste linjer kunne lige så vel handle om strikning, broderi eller keramik:

du kan blive så optaget af dit maleri

at du glemmer tid og sted

verden udenfor

alt uden betydning

du glædes over processen

nyder nuet

er til

I vor tid er der en stigende tendens til at have travlt - ofte med flere ting på en gang - og ofte med en mobiltelefon i hånden. Det går ikke i håndarbejdssammenhæng - og slet ikke med ler på hænderne.

Tove Lauritsen. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce