Annonce
Klumme

Klumme om at tegne: Det, man ikke er god til, er noget, man ikke har øvet sig på endnu

Min tegning fra tyskbogen 7. klasse.

Gennem mit arbejde med Tryllestaven (frivillig forening og aftenskole) har en af de tilbagevendende opgaver været at få børn og voksne til at tegne det, de ser.

De seneste fire år har jeg via projektet Kulturspirerne besøgt en lang række børnehaver fordelt ud på de syv kommuner i Kultursamarbejdets område. Formålet har været at klæde pædagoger på til at arbejde mere med kultur - og for min del har tegning og akvarelmaleri været i fokus. Andre kulturinstitutioner har arbejdet med puls og rytme, ballet, sang, drama og billedkunst med større armbevægelser. Tilsammen har vi sået mange kulturspirer rundt omkring.

Kulturspiren spirer, den blomstrer og gror

For piger og drenge fra syd og til nord.

Vi tegner og maler de ting, som vi ser.

Vi synger og spiller og danser og ler.

La la la la la - la la la la la

Kulturspiren spirer, den blomstrer og gror

helt ind i hjertet, hvor kunsten den bor.

Lars Oluf Larsen

Som ved mange andre aktiviteter er det også vigtigt at varme op til billedkunst. I børnehøjde foregår det med sang og en forudgående snak om dagens motiv, som spænder fra forskellige dyr over engle til traktorer, brandbiler og bybusser. En del gange er jeg blevet mødt af en forsigtig barnestemme, der har sagt: ”Jeg kan ikke tegne….” Jeg har spurgt: ”Vil du gerne kunne tegne…?” - og har forklaret, at det er det, jeg er kommet for at lære dem. Det, man ikke er god til, er noget, man ikke har øvet sig på endnu. Mange gange har der efterfølgende stået forundrede pædagoger, som har oplevet, at forsigtige, usikre og endda børn fra specialgruppen har været grebet af processen og er endt med at have en tegning, som de har været stolte af. (Processen og den positive oplevelse vægter højt - men det gør da ikke noget, hvis der også kommer et godt produkt ud af det).

Dette er blot en af de mange gode grunde, der er til at lade børn beskæftige sig med tegning og maleri - at børn, der kan have svært ved at klare sig i hverdagssituationer, kan få en oplevelse af, at der er noget, de kan deltage i og mestre på lige fod med kammeraterne.

Når en flok børnehavebørn bliver fuldstændig opslugt og stille med en akvarelpensel i hånden - er det det samme fysiske faktum, som gør sig gældende, som når en flok voksne bliver helt stille og koncentrerede i en kreativ proces med ler eller broderinål i hænderne - at den højre hjernehalvdel tager over - hvorefter det bliver svært at tale.

Ifølge Betty Edwards (At tegne er at se) kan alle, der kan skrive deres eget navn læseligt, lære at tegne, det de ser. At mange voksne ikke tror, de kan tegne - skyldes, at de stoppede med at tegne, da de var i 10-13 års alderen - og ikke har øvet sig siden. Hvor gode ville vi være til at tale engelsk, hvis vi ikke havde øvet os siden den alder? Tegning handler lige så meget om at bruge øjnene som om at udføre tegningen - om at se og tegne det, vi ser - i stedet for at tegne det, vi ved.

I Canada er der lavet undersøgelser, som viser, at de, der også tegner "noter" i stedet for kun at skrive - husker dobbelt så godt, som de, der kun skriver. Det er tankevækkende og et godt argument for at udvide undervisningen i tegning i alle aldersklasser. Graham Shaw gør det i sit foredrag (TEDx video) om tegningens værdi for hukommelsen klart for tilhørerne, at de kan huske det, de har tegnet meget bedre end det, de kun har hørt eller set som ord. Personligt har et klart billede i min erindring om en bestemt side i tyskbogen fra 7. klasse - fordi jeg tegnede efter den illustration, der var til remsen: An, auf, hinter etc. Der er rigtig mange andre ting, som jeg ikke husker det mindste om fra min tyskundervisning.

Den måde, vi møder verden på igennem tegning og øvrige kunstneriske fag er sanselige og giver et nyt syn på verden. Jeg vil derfor tilslutte mig gruppen af stemmer, der taler for, at der i fremtiden skal være mere fokus på og undervisning i tegning, maleri og andre kulturfag.

Når en flok børnehavebørn bliver fuldstændig opslugt og stille med en akvarelpensel i hånden - er det det samme fysiske faktum, som gør sig gældende, som når en flok voksne bliver helt stille og koncentrerede i en kreativ proces med ler eller broderinål i hænderne - at den højre hjernehalvdel tager over - hvorefter det bliver svært at tale.

Tove Lauritsen. Foto: Jørgen Kirk
Noahs flotte brandbil.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Corona. Fødevareforsyningen skal sikres trods lukkede grænser

Læserbrev: Følgerne af coronavirussen er mange, og en af dem risikerer snart at få konsekvenser for danske landbrug og gartnerier. Lige nu frygter landmænd i Tyskland, at årets avl af hvide asparges rådner op, fordi sæsonarbejdere fra Østeuropa ikke kan komme frem som følge af de grænsekontroller, flere EU-lande har indført. Problemet han hurtigt blive aktuelt i Danmark, når sæsonen i frilandsgartnerierne starter om en måned. I sidste uge annoncerede Tyskland et decideret indrejseforbud for sæsonarbejdere. Det betyder, at op imod 300.000 østeuropæere, der er en helt afgørende forudsætning for den tyske landbrugssektor, må blive hjemme. Også sæsonarbejdere, der bruger Tyskland som transitland til for eksempel at komme til Danmark, rammes af forbuddet. Det må vække bekymring i den danske landbrugs- og fødevaresektor. I Tyskland og Frankrig har myndighederne ligefrem opfordret til, at folk, der ikke kan varetage deres arbejde på grund af coronavirus, i stedet tilbyder deres arbejdskraft på markerne. Men behovet for hænder er stort, og nogle funktioner kræver speciel viden og erfaring. Derfor er fælleseuropæiske løsninger også afgørende. I Danmark har såvel fødevareminister Mogens Jensen som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagt, at det er vigtigt, at EU-landene samarbejder, så de nødvendige fødevarer og arbejdskraft fortsat kan komme ind i Danmark, selvom der er indført grænsekontrol. Det er Europa-Kommissionen, der koordinerer arbejdet med at få Europa til at hænge sammen transportmæssigt under krisen. Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for den fri bevægelighed for personer, der varetager kritiske funktioner. Her betragtes sæsonarbejdere i landbrugssektoren nu som personer, der varetager en kritisk funktion – fødevareforsyning – og det skal derfor sikres, at de kan nå frem, selv om de krydser en grænse undervejs. Da landene begyndte at lukke deres grænser i midt-marts, var der rapporter om, at både dyr og medicinsk udstyr holdt i kø ét til to døgn. Kommissionen krævede på den baggrund ”grønne korridorer”, som skulle sikre, at vareleverancer ikke blev blokeret. En grøn korridor et særligt vejspor ved grænsen, som det højest må tage 15 minutter at krydse – nok til for eksempel at helbredsscreene chaufføren. Det arbejde har bidraget til at nedbringe ventetiderne ved grænsen, og man håber nu at kunne skabe en lignende situation for sæsonarbejdere. Det bliver et stort arbejde at få EU bragt tilbage til den åbenhed, som var en realitet inden coronakrisen. I mellemtiden bliver samarbejdet om grønne korridorer afgørende for at sikre fødevareforsyningen.

Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce