Annonce
Ringkøbing-Skjern

Klumme i en jordbærtid: Min far avlede verdens bedste jordbær

- Min far sagde, at hans jordbær var verdens bedste. Og jeg troede ham. Han var jo MIN far. Han var gartner, frugtavler, en modig mand og en slider, skriver Lars Foged. Foto: Frederik Steen Nordhagen/Ritzau Scanpix
Annonce

Min far sagde, at hans jordbær var verdens bedste. Og jeg troede ham. Han var jo MIN far. Han var gartner, frugtavler, en modig mand og en slider. Han sagde hvert år, at næste år blev endnu bedre. Endnu flere jordbær og penge til gartneriet. Vel havde han bekymringer, men han havde også håbet og troen på fremtiden. Længe før Kilden i Provence!

Vores familie levede for gartneriet - et lille familiebrug. Satte alt på et bræt. Tolv tdr. land himmerlandsk bakkemuld på en sydskråning. Perfekt for en frugtplantage. Studier i "moderne" frugtavl i England i 1946. Bryllup 1947 i omsyet tøj. Ingen penge til jordkøb, men 50.000 kroner blev rejst og talrige frugttræer blev podet. Marshallhjælpen gav til et skur i pandeplader og et kunstvandingsanlæg. Vandet blev hentet fra en boring i en håndgravet 10 meter dyb brønd i den nordjyske kalk. Verdens bedste vand, sagde min far, og jeg troede ham.

Gartneriet var et paradis. Ærter, gulerødder, agurker, bønner og alt muligt væltede ud af alle knaphuller. Højtiden over alle var jordbærsæsonen. På 4-6 uger med de lyse nætter skulle økonomien stabiliseres. Byens solide koner og diverse unge mennesker befolkede markerne ved solopgang, og i morgendisen sås veldrejede himmerlandske rumpetter bøjet over rækkerne. Min rolle var at bringe tomme "bakker" til de knævrende koner, som meddelte deres dybeste behov med nordjysk bydemåde: "BAKKER". Der blev snakket, og ingen strakte sig, før rækkerne med friskt halm imellem var plukket "rene", og kasserne til gartnerauktionen i Aalborg var fyldte. Vognmand Konrad med sin Blå Bedford afhentede. Så var der termokaffe med Brugsens Cirkelmotiv.

Hvor var da vores mor? Jo, hun var lærerinde. Hun blev ledig til Skt. Hans og kunne "veje bakker af" i hele jordbærsæsonen. Som lille kom jeg med i marken, og sov min sidste morgensøvn under vejebordet, mens morgenen stundede til. Jeg erfarede senere, at kombinationen af en fast lærerløn og et, - trods perfekte grøntsager og frugt, - urentabelt gartneri var perfekt. Min far havde drømmene, han udviklede, tænkte nyt, knoklede, tjente meget vekslende afhængigt af vejret og levede med risikoen. Det rettede en lærerløn, og "veksler" til Brugsforeningen, smeden og andre i lavsæsonen. "Jeg skal hilse fra min far med dette brev og sige, at der er penge, når vi får jordbær"! Jeg fik et kræmmerhus med bolsjer retur fra brugsuddeleren. Så kørte kassebogen et par uger igen.

Vores tidlige bær var Dybdahl, senere på sæsonen Senga Sengana, en revolution i smag og fylde. En nabogartner havde en jordbærsort, som hedder Spangsbjerg 44 med form som en portvinsnæse. Så det ville vi ikke eje. Vi så jo, hvordan naboens næse var blevet, og han hed i fagkredse kun "Spangsberg 44". Det måtte vi ikke kalde ham, sagde min far - sådan offentligt! Senere kom sorten Korona på banen som konkurrenter til Polka, Pandora og Zefyr. At Corona siden har fået en helt anden klang, vidste vi jo ikke. Et jordbær er vel et jordbær og en virus en virus. Men sådan er det ikke.

Midt i det søde, velsmagende, minderige og tilsyneladende stationære stabile lurer faren. Sådan har det altid været. Ingen vokser ind i himlen, selv ikke vi tryghedssøgende, overforsikrede velfærdsmennesker, som blander mangel på toiletpapir, refusion af flyrejser og død i respirator sammen i en stor gryde. Sande proportioner efterlyses. Bøvl bør skelnes fra livsfare. Livet har en risiko. Trængsler kalder på håb og nytænkning. I pestens London i 1600-tallet komponeredes den skønneste musik. Af choleraens København i 1850’erne skabtes en ny og renere by. Fra 2. verdenskrig fandt Europa sammen.

Af tro på fremtiden skabtes et gartneri. Min far - og mor - havde håbet. Og tog en risiko. Skabte noget nyt, som "udviklingen" forlængst har dømt gammeldags. Vi levede i det, arbejdede, solgte - og forærede jordbær. De ukurante "smatbær" kunne afhentes frit. Koronafrie forståes. Mine forældre var generøse. Den største gave, de har givet MIG, er en grundlæggende tro på, at "alt ordner sig", eller på vestjysk: "Det lægger sig til rette". Ting går over - husk det, Lars!

Glædelig midsommer. Heksen hedder mismod. Kast mismodet på bålet. Håb rimer på mod. Mod til at leve for og med hinanden og også erkende risiko. Træk jordbær på strå for din kæreste. Kog nye kartofler. Tro på fremtiden og spis masser af jordbær med fløde - ud over det hele!

Skjernbo Lars Foged. Foto: John Randeris
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce