Annonce
Livsstil

Klumme: Hvilke historier fortæller du?

Illustration: Pernille Helmig
Om hæmmende overbevisninger og underbevidsthed.

Kender du følelsen af, at noget indeni på forhånd har taget beslutningerne for dig?

Du kan have de bedste intentioner om noget, som du gerne vil. En ny livsstil, eller måske har du endelig besluttet, at du skal af med den vane, der ikke er god for dig.

På trods af den gode vilje, er det alligevel, som om vores tanker, følelser og handlinger ofte er “styret” af et slags ubevidst indlært program. Uden vi tænker over det, præger disse “skjulte programmer” de valg, som vi tager i hverdagen, og har langt større indflydelse på vores liv, end vi før troede.

Et tidligt sted på livets rejse er disse programmer med til at lære os en masse ubevidste mønstre. Nogle er positive og andre negative, og selvom det lyder vildt, viser nyere studier, at kun fem procent af vores beslutninger, følelser og handlinger er bevidste. De resterende 95 procent er styret af vores underbevidstheds automatiske programmering. Meget af det, som vi har lært, inden vi fylder 35 år, er en opførsel, som vi har lært udenad.

Det er blandt andet derfor, vi kan køre bil, tale i telefon, kigge på GPS, spise croissant og skifte gear på samme tid. PS.

Ikke at det kan anbefales.

Kroppen har også lært, at bestemte tanker og følelser er “trygge”. Selvom ”tryg” ikke altid er en positiv ting i dit voksne liv. Vi har endda lært, at nogle ting er “nødvendige” for at overleve - som for eksempel vrede, frygt og smerte. Når vi har tænkt og følt på en bestemt måde i tilstrækkeligt mange år, er det blevet en del af kroppens identitet. Så der er ikke noget at sige til, at det kan drille, når vi vil overtale vores krop og sind til at gøre noget nyt.

Som så meget andet, vi kan udenad, er der en fare for, at vi ikke rigtig tænker over hvad og hvorfor længere. Det er blevet en vane at tænke, føle og være på denne bestemte måde. Heldigvis lærer vi også meget, der er super relevant for vores fantastiske liv.

I dag vil jeg kort snakke om alt det, som ikke støtter os. Vores negative hæmmende overbevisninger.

Det er vigtigt at kunne kende forskel på det, som den rationelle hjerne prøver at fortælle. Det, hjernen signalerer, når der er en reel fare på færde, og det, der sker, når en frygtbaseret tankegang har styret dit system så længe, at enhver bekymrende frygt kan sætte hele kroppens beredskab i gang og skabe maks. kaos uden grund.

Alt, hvad vi tænker, siger til os selv, og alt vi føler, sætter samme reaktion i gang i din krop. Uanset om frygten er reel eller ej. Det, som vi tolker, bliver til vores historier. Derfor er det også vigtigt at få kigget på, om det, som du tænker i hverdagen, er positivt eller negativt.

Selvom det ikke hjælper dig i situationen, gør systemet det, det er designet til. Det forsøger at passe på dig. Frygten tror, at den har et job.

Nedenstående kan måske give dig indblik i dine egne overbevisninger. Vær nysgerrig på, hvor de stammer fra, og hvordan du kan omprogrammere dine tanker på ny.

Typiske overbevisninger:

Jeg har ikke fortjent det.

Jeg er ikke god nok som den, jeg er.

Min mening er ikke vigtig, så jeg tier bare stille.

Du skal ikke tro, at du er noget.

Det er aldrig godt nok, det jeg gør.

Jeg er ikke klog og dygtig nok.

Jeg skal knokle for at have fortjent lykken.

Rige mennesker har det nemt.

Jeg er nok ikke værd at elske.

De andre har det lettere end mig.

Jeg er altid uheldig.

Udfordr dine overbevisninger:

Er det sandt?

Er det vigtigt? (for dig at holde fast i denne overbevisning)

Vend din historie om:

Lav positive kontrasætninger til dine negative overbevisninger - for eksempel “jeg er god nok, præcis som jeg er,” “jeg har fortjent lykken og roen” - og sig dem til dig i hverdagen.

Hvilke overbevisninger har du fortalt dig selv gennem livet, der ikke støtter dig?

Måske det er tid til at fortælle dig selv en ny historie?

Reflektér over:

Vær opmærksom på dine egne overbevisninger.

Er dine handlinger i hverdagen hæmmet af gamle overbevisninger.

Er det konstruktivt eller en gammel vane.

Er din indre dialog positiv eller negativ.

Hvad kan hjælpe dig med at omprogrammere.

Spot negative overbevisninger og få dem vendt til støttende.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Gør din borgerpligt - gå på restaurant

Hånden på hjertet... Hvornår har du sidst spist på en restaurant i din hjemby? Hvornår har du og din bedre halvdel sagt til hinanden: "I aften går vi ud at spise på Restaurant Xxx"? Hvornår har du og en flok venner senest sat hinanden stævne på en af byens restauranter for få en kulinarisk oplevelse? Og det tæller altså ikke, at I en fredag aften dropper madlavningen og henter en pizza eller noget andet ud af huset-mad. Vi taler om et rigtigt restaurantbesøg med menukort, opvartning og hele pibetøjet. Det er længe siden, ikke sandt? Et tilbagevendende samtaleemne blandt borgere her i kommunen er, hvorfor pokker vi ikke har ret mange gode restauranter. Ikke et ondt ord om ud af huset-spisesteder eller burger-, kylling- og pommefrites-restauranter, som vi har masser af; de kan såmænd sagtens være udmærkede. Vi taler om restauranter med kok i køkkenet, spisekort og tjener, der serverer en god middag, lavet på gode råvarer til en pris, der gør det muligt for en familie at spise ude uden at blive ruineret. De findes selvfølgelig - ingen nævnt, ingen glemt. Men når vestjyder taler med hinanden om restaurant-situationen, høres en tilbagevendende klage: Der er alt for få steder, hvor vi kan spise en ordentlig middag til rimelig penge! Vi lokale er ikke alene om beklagelserne. Den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt turister viser, at de, der rejser til vort område, har den samme oplevelse; og den er særlig gal i Ringkøbing-Skjern Kommune på trods af, at vi har millioner af turistovernatninger hvert år. Udfordringen giver turistbranchen grå hår i hovedet. Med god grund. Et bredt udbud af spisesteder af god kvalitet øger et turistmåls tiltrækningskraft. De behøver ikke at være Michelin-klasse; men de må gerne hæve sig over fast food- og buffet-niveau. Hele turistbranchen og kommunen med har fokus på madområdet, hvor nøgleordet ikke mindst er "lokale råvarer". Desværre rykker det bare ikke rigtig. Kokkene vil åbenbart hellere arbejde østpå, tjenerne ligeså, og efterspørgslen svinger vildt, alt afhængig af årstiden. Det er ikke nemt... Der er kun en udvej. Vi må alle gøre vores borgerpligt. Vi må til at spise noget mere ude!

Portræt For abonnenter

Jiesper er både elektriker, antropolog og en klimaforsker der kigger ind i en skræmmende fremtid

Ringkøbing For abonnenter

Forfatter flyttede fra København til Velling: 'Jeg synes egentlig, at forskellen er lidt overvurderet'

Annonce