Annonce
Sport

Klumme: Hér sang Gasolin' sin svanesang i Malmø

Det var på denne beskedne scene i Folkets Park, Gasolin' spillede sin sidste koncert i 1978. Foto: Kim Mikkelsen

Som et strejf af en dråbe - fik vi lov til at håbe. På de ting som skal komme - før end livet er omme.

Med disse enkle ord og en melodi på godt 80 sekunder sluttede dansk rockhistories største rockband sin sidste koncert nogensinde. Og det var i Malmø, Gasolin' sang sin svanesang. I Folkets Park den 21. august 1978.

Det er mere end 41 år siden, og som den store Gasolin'-fan, jeg er, må jeg selvfølgelig benytte besøget i Malmø til at gå i fodsporene på Kim Larsen, Franz Beckerlee, Wili Jønsson og Søren Berlev. Jeg slår hætten op og spadserer ud ad den boulevardlignende Amiralgatan gennem et kvarter af Malmø, der slet ikke har samme charme som Gamla Staden. Faktisk er det helt ucharmerende. Efter 10 minutters rask gang dukker indgangsportalen til Folkets Park op. Et sørgeligt syn. Store dele af folkeparken minder om en udtjent legeplads i Østeuropa. Rust, slitage og forfald. Dette har intet med et tivoli at gøre. Forlystelserne begrænser sig til lidt klatrestativer og en lukket minigolfbane. Stort set samtlige skilte i parken handler om, hvad der er forbudt. Her må du ikke ryge, her må du ikke optræde beruset, her er der nultolerance over for seksuelle krænkelser. Og så et skilt, der gør opmærksom på, at der kan lejes skøjter ved en lille dam mellem klokken 15 og 18.

Der er ingen spor efter Gasolin' eller andre udskejelser, før en gammel fotostat hjælper lidt på vej. Det er et foto af den gamle engelske rockgruppe, The Kinks, der optræder på en lille scene. Billedet stemmer godt over en med gamle fotos af Gasolin' den sensommerdag i august 1978. Og minsandten om ikke scenen stadig eksisterer. Godt gemt væk bag noget, der ligner sultanens palads, og halvt skjult bag rester af nogle gamle pavilloner, dukker den frem.

En beskeden lille scene, der ikke just vidner om storhed hos de orkestre, der dukkede op i parken, inden besøgstallet faldt drastisk i slutningen af 1970'erne og området fik lov at gå i forfald. Scenens brædder er bulnede og plaget af både alger og tidens tand. På den måde passer den fint ind i parken, der ligner efterladenskaber fra en fest, der for længst er forbi. Håndværkere rundt om i parken vidner om, at der er afsat økonomi til atter at gøre Folkets Park til et samlingssted for byens indbyggere.

Denne dag i januar minder det på tragisk vis om billeder fra det forladte Tjernobyl-område. Parken har ikke modstået årene med ynde. Gasolin's sange står til gengæld stadig skarpt mere end 40 år efter svanesangen klingede ud i Sverige. Musikken kan stadig fortrylle os. Som et strejf af en dråbe.

Annonce
Foto: Kim Mikkelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce