Annonce
Erhverv

Klumme: Forventninger driver aktiemarkedet

Aktiekurser stiger og falder, men hvad er det egentlig, der får aktierne til at reagere – og hvilke tilsyneladende store begivenheder reagerer de ikke på? Det er ikke altid lige let at blive klog på, hvad der påvirker markedsstemningen.

Man ser af og til, at en virksomhed, der leverer et rekordregnskab, alligevel bliver straffet, fordi det ikke imødegik de forventninger, som markedet havde indarbejdet.

På samme måde ser man også aktiemarkedet falde eller stige uden, at man ved første øjekast kan finde en forklarlig grund.

Men som regel er der en god grund til, at markedsstemningen peger i den ene eller anden retning – eller slet ikke reagerer på det, der ellers er en stor nyhed i de fleste menneskers øjne. Med andre ord er der nogle ting, der får aktiemarkedet til at reagere, mens andre slet ikke gør.

Kigger man på markedsstemningen lige nu, ligger vi til den klart sensitive side, hvor der ikke skal så meget til, før mundvigene peger enten op eller ned. Sådan har det været tilfældet i hvert fald siden anden halvdel af 2018.

Vi befinder os et sted, hvor usikkerheden er ret omfattende, og det skyldes, at mange investorer er bekymrede for den globale vækstopbremsning, der finder sted.

Annonce

Økonomien ned i gear

Verdens økonomier er gennem 2018 gået ned i gear, og afmatning i forhold til tidligere høje vækstniveauer har indfundet sig. Det medfører bekymring i markedet, og det er en af de vigtigste faktorer, der får aktierne til at reagere.

Det gælder sådan set i begge retninger. Hvis væksttallene peger ned og især for meget ned i forhold til det forventede, vil det typisk medføre kursfald på aktiemarkederne.

Omvendt hvis væksten pludselig bider fra sig og gør bekymringerne til skamme, vil det kunne sende aktiekurserne op – det hele dog med anker i de forventninger, som markedet har indarbejdet.

En anden vigtig faktor i forhold til reaktioner i aktiemarkedet er centralbankerne. I fjerde kvartal var renteforhøjelsen i USA i december og signalet om behovet for fortsatte renteforhøjelser stærkt medvirkende til at skabe en voldsom negativ kursreaktion i et marked, der var grebet af recessionsfrygt.

Er man ramt af recessionsfrygt, er fortsatte rentestigninger det værste, der kan ske, da dette over tid givetvis vil forstærke vækstopbremsningen.

Handelskrig truer endnu

Den omvendte situation fik vi så gennem første kvartal, da USA’s centralbank vendte på en tallerken og i stedet gik på rentepause, og siden blev fulgt af andre toneangivende centralbanker. Det gav aktiekurserne et gevaldigt løft i første kvartal – et løft, der næsten helt og holdent blev trukket af centralbankernes kursskifte.

Centralbankernes pengepolitik spiller altså en altafgørende rolle i, hvad der får aktiemarkederne til at reagere – specielt når den kan overraske markederne positivt, som det var tilfældet omkring årsskiftet.

En mere aktuel anledning til reaktioner på aktiemarkedet er fornyet fokus på handelskrigen mellem USA og Kina. Markedet har i et stykke tid taget det for givet, at det ville lykkes at lande en bilateral aftale mellem de to lande, men med den seneste udvikling i forhandlingerne mellem de to regeringer har markedet måttet skrue ned for denne forventning.

Det har i maj resulteret i aktiekursfald, fordi en eskalerende handelskrig har potentiale til at ramme væksten i verdensøkonomien hårdt – og det kan forværre de globale vækstbekymringer. Samtidig havde dette alternative scenarie før maj en relativt lav sandsynlighed for at blive opfyldt.

Terror er regnet ind

I 2018 fik vi også et par eksempler på, hvordan Italiens budgetproblemer påvirkede markederne negativt især i Europa, hvor finans og banker fylder meget i det europæiske aktieindeks.

Til gengæld ser vi også, at der er ting, som er store og fylder ekstremt meget i nyheds- og mediebilledet som eksempelvis vigtige politiske valg eller terroranslag med mange dræbte, ikke rigtigt rammer aktiemarkederne.

Siden 11. september 2001 har de finansielle markeder desværre indregnet terror som en naturlig del af investeringsrisikoen, og derfor bliver det enten hurtigt genvundet eller opnår kun en marginal reaktion på aktiemarkedet, netop fordi det allerede ligger i forventningerne.

Valget af Donald Trump gav i sin tid også en umiddelbar kursnedgang, fordi markedet antog, at Hillary Clinton ville overtage efter Barack Obama. Men panikstemningen aftog hurtigt igen, og aktierne var næsten med det samme tilbage i positivt terræn.

Hvad siger forventningerne?

Brexit er en anden historisk begivenhed, som har givet dønninger især på hjemlig grund i Storbritannien og landets valuta, men det er et stykke tid siden, at Brexit-nyheder har været årsag til mærkbare kursreaktioner.

Mange forhold – store som små – kan rykke markederne, men i bund og grund handler det om, hvad markedet på forhånd havde indarbejdet i forventningerne. Aktiemarkedet kan rigtig godt lide positive overraskelser. I øjeblikket er markedet blevet negativt overrasket over Trumps eskalering i handelskrigen, hvilket har sendt aktierne ned i maj. Nøglen til positive fremtidige afkast ligger i sandsynligheden for at blive positivt overrasket i en verden, der gennem maj er blevet væsentlig mere negativ.

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner, Formuepleje. Pressefoto

Investor

Klummen er leveret til Erhverv+ af Formuepleje, der er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 65 milliarder kroner under forvaltning og har cirka 11.000 investorer.

Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme. Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 90 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København.

Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce