Annonce
Debat

Klumme: Da ordet omstillingsparathed gik fra varm luft til konkret handling

Mads & Simon er et af de lokale bands, der har spillet online under nedlukningen. Her på Remisen i Skjern. Foto Remisen

Kender du det, at du har brugt flotte ord og begreber, som du bare synes er helt rigtige, uden at du egentlig har gjort deres indhold og konsekvens helt klart.

Musiker Flemming Lauritsen, Videbæk. Foto: Jørgen Kirk

Da jeg var aktiv som leder i mit arbejdsliv, deltog jeg, som du måske også har gjort, i adskillige processer, hvor vi skulle skabe arbejdspladsens værdigrundlag. Det blev til rigtig mange flotte ord, som desværre tit endte på hylden med "ringbind med varm luft". Grunden til det var ofte, at når man havde fået sat ord på en ”værdi”, så glemte man ofte at få konkretiseret, hvad det så krævede af den enkelte.

Jeg husker, at vi for eksempel valgte ”Vi er ordentlige”. Det lyder jo rigtig smukt - det modsatte ville jo heller ikke rigtig give mening, men vi tog ikke rigtig skridtet videre og fik beskrevet, ”hvad er det så, vi gør.”

Når jeg bringer det på banen, er det ikke for at starte en ny værdigrundlags-proces - nej, det er fordi jeg i det år der er gået, har oplevet hvordan et af de værdibegreber, vi har slået om os med, i den grad er blevet konkretiseret. Det er ”omstillingsparathed”.

Da covid-19 ramte Danmark for alvor den 11. marts 2020, var et af de store spørgsmål til mig og alle andre danskere: Var vi omstillingsparate? - For det var kravet, hvis vi skulle kunne kontrollere denne pandemi!

Jeg har altid ment, at jeg selvfølgelig var omstillingsparat, men nu skulle det så stå sin prøve for alvor. Kunne jeg og alle andre i Danmark leve op til det?

Jeg skulle omstille mig til at ”miste frihed”- rigtig meget endda.

Regering og myndigheder tog noget af min frihed gennem restriktioner, og jeg selv skulle tage noget af min frihed på baggrund af anbefalinger.

Først og fremmest kom der gang i ”kalender-viskelæderet”. Spillejobs blev aflyst eller forsøgt flyttet. Planlagte sociale sammenkomster blev aflyst osv. osv. Men i den sammenhæng følte jeg mig i forhold til mange andre privilegeret. Jeg brugte bare mere tid i mit studie - fik skrevet og indspillet nye sange - fik gang i maleriet igen og lærte nye dejlige naturområder at kende sammen med fruen.

Men hvad med alle de andre: Forretningsdrivende der fik lukket deres butikker og så deres indtjening forsvinde. Elever på alle niveauer måtte skifte undervisningslokale med socialt samvær ud med computerskærm alene på værelset. Ansatte fik den tætte kollegiale sparring skiftet ud med hjemmearbejdsplads og online møder.

Håndsprit, mundbind og afstand blev styrende for alt, så snart vi forlod hjemmet.

Og meget, meget mere.

Med så mange voldsomme forandringer, måtte jeg forvente, at folk satte sig surmulende hen i et hjørne og blot ventede på, at det skulle gå over!

Men NEJ!

Stort set var holdningen hos alle: Er det det, der skal til, så er det det, vi gør! Selv folk, der var allerhårdest ramt, tog både restriktioner og anbefalinger til efterretning. Ikke nok med det.

Kreativiteten blomstrede. Take away i alle former blomstrede. Små forretningsdrivende fandt mobiltelefonen frem og præsenterede varer på facebook og youtube. Musikere og teatre lavede online koncerter. Click and collect voksede for fuld fart.

Jeg oplevede, at man kunne samle mange aktive inden for musikområdet i kommunen online og få gang i et netværkssamarbejde.

Og meget, meget mere.

Var jeg ikke før klar over, hvilken enorm effekt det har, når stort set alle viser sig at være omstillingsparate og trække på samme hammel, så har denne coronakrise vist mig det med al mulig tydelighed.

Mens andre landes sundhedsvæsener er ved at bryde sammen, har danskerne omstillingsparathed og samfundssind betydet, at kun 214 er hospitalsindlagte i skrivende stund. Det er så godt gået!


Var ”omstillingsparathed” engang noget, der befandt sig i ”ringbindet med varm luft”, så er er det nu flyttet over i ringbindet med ”nødvendige værktøjer i krisekontrol”!


At der så er nogle få, der sætter deres egen frihed over indsatsen for at få bugt med pandemien, er vel den dråbe malurt, der er i et hvert bæger.

Var ”omstillingsparathed” engang noget, der befandt sig i ”ringbindet med varm luft”, så er er det nu flyttet over i ringbindet med ”nødvendige værktøjer i krisekontrol”!

Rigtig go’ weekend.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Skjern Håndbold For abonnenter

Karakterer til Skjern Håndbold efter nedtur: Fløjene var på toppen - bagkæden havde problemer

Skjern Håndbold

Nedtur i Skjerns nøglekamp: Cheftræner tror, semifinaleplads kræver mindst 8 af 10 mulige point

Annonce