Annonce
Klumme

Klumme: Da badevægten udstødte et dybt suk!

Christian Kjeldsen har aldrig været kostfornægter, men nu står den på spinat, gulerødder og æbler. Arkivfoto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix
Annonce

115,8 kilo.

Tallet blinkede i displayet på min elektroniske badevægt. Det dybtfølte og inderlige suk var ikke til at tage fejl af. Badevægten var ikke glad. SLET ikke glad.

Jeg har altid haft lidt af "Yoyo-vægt". Fra barnsben af har jeg været kraftig bygget. Mest fordi alle de andre børn i Hjallerup gik til fodbold. Det gjorde jeg ikke. Det interesserede mig ikke en døjt. Det var først, da byen havde tjent en bunke millioner på det årlige hestemarked, at der var hjælp på vej. Vi fik en svømmehal, som jeg elskede at boltre mig i. Jeg svømmede i perioder en kilometer om dagen. Kiloene raslede af og fra at ligne en flodhest-baby, var der lys for enden af tunnelen.

Men 115,8 kilo.

Det er alligevel rekord. Bundrekord.

Så jeg ringede til min læge. En ung klog kvinde, der ikke pakker tingene alt for meget ind.

Jeg startede med at beklage mig over, at vægten var stukket af og forsøgte at skyde skylden på Corona-krisen, travlhed og for meget Takeaway, de faldende priser på kvalitetsbøffer, den manglende medvind på cykelstierne, mindre morgentoilette end normalt og så videre.

"Problemet er, at du æder mere, end du sender den anden vej ud", gjaldede lægen uden det mindste anstrøg af medlidenhed.

"Du er en millimeter fra en Diabetes 2, din overvægt er livstruende i forhold til dit blodtryk, og så er du vel så tyk, at du snart ikke kan tørre dig selv ordentligt i r….", væltede det ud af min telefon.

Ingen medlidenhed. Absolut som i ABSOLUT ingen medlidenhed.

Jeg kørte ned til Ejvinds Bageri i Hvide Sande og købte et par kager - til at sunde mig på. Jeg bor i GÅAFSTAND fra bageriet.

Kom hjem. Anrettede kagerne på mågestellet. Lavede en Café Latte og satte mig til bords. Og der sad jeg så. Og havde SÅ ondt af mig selv. Og kiggede på de to kager. En jordbærkage med fløde og en napoleonshat med marcipan og chokolade. De lokkede faretruende. "Spis os, kom nu, du kan godt, vi to feder ikke, du kan gå en ekstra kilometer med hunden…"

Jeg gik ind i badeværelset. Stillede mig på vægten. Igen.

115,8 kilo.

Der slog det mig, at det her er alvor. Så i et raseri uddelte jeg al den mad, jeg havde i køleskabet til naboer, venner og bekendte. Resten røg i skraldespanden. Satte lås på vin- og øllageret derhjemme.

Kontaktede diætister og andre eksperter i mit netværk. Nu skulle det være slut.

Jeg vil gerne smage næste års nye danske kartofler og jordbær. Blive af med søvnløsheden. Med den onde mavesyre. Og ubehaget ved at være overvægtig.

Så fra at spise et lækkert måltid hos Michael på Kommandobroen i Hvide Sande, hos Christian på Hotel Skjern eller ude hos Lars på Sandgaarden i Søndervig - lyder den nu på smalkost. I den grad smalkost.

Fra at spise de nævnte herrers fantastiske mad, hvor et måltid let kan indeholde 2-3.000 kaloriers velsmag (Husk smør - riiiiigeligt med smør!), er jeg nu nede på at indtage 1.200 kalorier - om dagen.

1.200 kalorier.

Det er jo ingenting. Krisen var da også til at føle på de første par dage.

Men nu går det uden problemer. "De Kloge" har strikket en diæt sammen med ting, jeg godt kan lide. Omelet til morgenmad. Vidste bare ikke, at spinat kunne smage SÅ godt i en omelet. Gulerødder og æbler om formiddagen. Har aldrig været et hit. Men der findes velsmagende varianter i byens supermarkeder. To halve med magert pålæg og salat til – til frokost. Eftermiddagssnack med jordbær og blåbær mv. og aftensmad med hvid mager fisk, kylling og salat. Væk er sukker, Coca Cola, store mængder fedt, kager, slik og så videre.

115,8 kilo.

Man burde skamme sig. Ikke at have taget sig sammen før. Vægttabet er allerede en realitet. De første kilo er de letteste. Nu kommer det lange seje træk. Det med mere motion - og her venter jeg på, at svømmehallen åbner igen. For målet er klart: En kilometers svømning ugens fem dage - fra den 1. august.

De 115.8 skal ned til 90 inden jul og 82/85 næste år ved samme tid.

115,8 kilo.

Pinligt. Så tag dig dog sammen mand!

"Du er en millimeter fra en Diabetes 2, din overvægt er livstruende i forhold til dit blodtryk og så er du vel så tyk, at du snart ikke kan tørre dig selv ordentligt i r….", væltede det ud af min telefon.

Christian Kjeldsen. Foto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce