Annonce
Indland

Kloge danske håndværkere skal hente VM-guld i Rusland

Skills Denmark/Free

Det danske håndværkslandshold er oppe imod lande, der elitetræner sine deltagere op til fire år inden VM.

Det danske håndværkslandshold sveder i disse dage over alt fra maskiner og cement til bordserveringer.

Landsholdets 14 deltagere er nemlig i konkurrence ved World Skills, verdensmesterskabet i håndværk, hvor de bedste unge i hvert deres fag er repræsenteret fra over 60 lande.

Landsholdet forsøger at overgå sit hidtil bedste resultat fra 2017. Her hentede Danmark to bronzemedaljer til mesterskabet, hvor lande som Kina og Sydkorea elitetræner sine deltagere flere år i forvejen og lokker med store pengepræmier.

Jens Søndergaard, der VM-chefekspert hos autolakererne, overvåger deltagerne under konkurrencen, der i år afholdes i Kazan i Rusland. Han forklarer, at Danmark kan konkurrere med de store nationer, fordi eleverne uddannes til at tænke i løsninger.

- Danmark har nok det laveste budget, men vi falder ikke igennem på nogen måde. Vores unge mennesker er i høj grad dygtige til at problemløse i stedet for at være soldater, der bare følger sporet, siger han.

Det viste landsholdets flisemurer, Samuel Birk Axelsen, fredag på den første konkurrencedag, da han opdagede en fejl i det papir, som deltagerne arbejder ud fra.

Da han meddelte fejlen til dommerne, var flere af de andre lande allerede i gang med at skære fliserne til efter de forkerte mål.

Jesper Juul Sørensen, som er formand for Skills Denmark, der står bag landsholdet, fortæller, at eksempelvis Sydkorea satser stort på VM i håndværk.

To tidligere tekniske direktører for sydkoreanske Hyundai og KIA er tidligere verdensmestre som mekanikere.

- Sydkoreanerne træner i to år og har 20.000 gående på en eliteskole, som deltagerne vælges fra. De unge vælger hellere eliteskolen end at komme på universitetet, for går du på eliteskolen, så er du sikker på at komme til tops, siger Jesper Juul Sørensen.

- De græder, hvis de vinder en sølvmedalje. For hvis de vinder en guldmedalje, så slipper de for militærtjeneste og får det, der svarer til 350.000 kroner det første år, 160.000 andet år og 90.000 det tredje, siger han.

Danmarks tjener, Freja Staghøj Mortensen, blev først udtaget fire måneder inden VM.

- Nogle vil nok sige, det er urimeligt. Men omvendt er den danske tjeneruddannelse bygget rigtig fornuftigt op. Vi veksler mellem at gå i skole og arbejde.

- Så jeg er vant til at agere og levere foran gæster. Så de andre lande har da måske nogle færdigheder, der er mere finpudsede, end jeg har, men jeg har en stor naturlighed i at omgås gæster, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Giv lufthavnen en blød landing

For en god måneds tid siden lykkedes det atter Stauning Lufthavn at holde propellen i luften - i hvert fald for en tid. Den lille lufthavn med den dårlige økonomi fik bevilget et krisetilskud på 2,5 millioner kroner fra byrådet. Vel at mærke oveni de knap to millioner kroner, som kommune i forvejen årligt poster i den. De seneste godt 25 år har kommunen hældt omkring 50 millioner kroner i Stauning Lufthavn, og efterhånden må man spørge sig selv, hvornår kassen skal klappe i. Er det virkelig en kommunal kerneopgave at drive en lufthavn, hvor underskuddet vokser i takt med, at antallet af fly falder? Nu foreslår pilot og tidligere direktør for flyselskabet Cimber, Jørgen Nielsen fra Sønderborg, at lufthavnen omdannes til en flyveplads og eventpark. Han foreslår, at arealerne kan bruges til weekend-arrangementer med bilræs, koncerter, småflysreparationer og flyturisme. Han foreslår også at etablere dronecenter og skoleflyvning, aktiviteter lufthavnen allerede er i fuld gang med. Vel at mærke alle initiativer, som ikke kommer til at koste skatteborgerne knap to millioner i årlig støtte - foruden diverse dyre redningskranse. Prisen er, at lufthavnen ikke vil have samme grad af bemanding som nu blandt andet i kontroltårnet, men igen må man spørge sig selv, hvorfor Ringkøbing-Skjern partout skal have en lufthavn med fuld bemanding? Specielt ikke når alternativet er en prisbilligere løsning, der samtidig kan være rammen om kulturelle arrangementer. Det med kultur er nemlig noget, vi kan her i kommunen. Hvad havne angår, er man nok bedre til fiskeri- og lystbådehavne her i området - end til lufthavne. Kommunen er desuden allerede medejer af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Det vil måske være en bitter pille at sluge for nogle, at man ikke kan opretholde en lufthavn, trods de mange millioner man har smidt efter den. Men på et tidspunkt må man trække en streg og erkende, at man ikke skal i den retning og se sig om efter en ny vej. Det kunne passende være den vej som en tidligere flychef - på eget initiativ i øvrigt - foreslår.

Annonce